logo-meso2.gif (35364 bytes)

 

Det Mesolitiske Genstandsmateriale fra Møn

Det billede der kan tegnes af den mesolitiske kulturs samfund på Møn er i høj grad præget af mangel på egentlige udgravninger, og i øvrigt en mangel på publikationer omkring de få der faktisk er foretaget. Generelt er Møn, som det øvrige Østdanmark, rig på kystbopladser fra Atlantisk tid, hvorimod Maglemosekulturen på Møn kun sporadisk kan ses i genstandsmaterialet, og kun i kraft af enkeltfundne genstande. De fund der er registreret fra mesolitikum viser et samfund af jægere/fiskere, som svarer til dem man ser i det øvrige danske område, med samme præference for at placere sine bopladser i områder med let adgang til marine ressourcer såvel som jagtområder.

pic-moe.gif (15218 bytes)Ud af de genstande der er udstillet på Møns museum, kan man desuden se antydningen af en særlig skiveøksetype - Møn-typen, med særdeles udsvajet æg - denne type skiveøkse optræder generelt i bopladsmaterialet fra yngre Ertebølletid (og typen ses også i kombination med neolitiske materiale, hvor øksen antager en form der nærmest er 8-talsformet), og vi kan på denne baggrund konstatere et særligt Sydsjællandsk/Mønsk karakteristika i materialet fra denne periode. Pilespidser, som spiller en stor rolle for at datere et bopladsmateriale, følger for Møns vedkommende det øvrige Sjællands typologi/kronologi for genstandsgruppen og ses over hele øen.

 

button.gif (761 bytes)Om Littorina-havet

button.gif (761 bytes)Om Dyrelivet

button.gif (761 bytes)Om Bopladser

button.gif (761 bytes)Om Enkeltfund

button.gif (761 bytes)Om Forbindelserne til udlandet


entry-neo.gif (12279 bytes)

Tilbage


Denne side er skrevet af Lene Brysting.

1