Littorinahavet
I den første del Maglemosetid (præboreal/boreal pollenzone) var Møn, som resten af det "danske" område, en del af det europæiske fastland. Og Yoldiahavets og Ancylussøens breder har ligget i svingende afstand øst for området. Efter at isen igennem præboreal og boreal tid efterhånden helt forsvinder fra Nordeuropa, opstår Littorinahavet og den geografiske udbredelse, som vi ser Danmark har i dag dannes i hovedtræk ved denne lejlighed. Der er dog efter denne overgangsperiode til Atlantikum, i kraft af de tektoniske påvirkninger, sket ændringer i kystlinierne i det danske område.
Vi vil nu vende blikket imod Møn. Møns kystlinier i jægerstenalderen, er som alle andre områder i Danmark kraftigt præget af disse tektoniske påvirkninger, og den såkaldte vippelinie spiller en afgørende rolle for kystlinien. Det generelle billede er, at landet nordøst for denne vippelinie har hævet sig siden overgangen til Atlantikum, og områderne sydvest for denne har sænket sig.
Vi vil derfor se på hvor Littorinahavets strandlinie er den samme som havspejlets nuværende stade (vippelinien). Der hersker imidlertid divergerende opfattelser af hvor denne 0-linie er "placeret".
Den atlantiske periode er desuden præget Littorinahavets
transgressioner, hvilket oplagt har påvirket Møns geografiske udbredelse under
Kongemosekulturen og Ertebøllekulturen, men dette vil ikke blive behandlet yderligere
her.