I årtusinder har kæmpemæssige gletchere dækket den Skandinaviske halvø og har strakt lange fingre ned over Tyskland og England.
Mennesket har overlevet som jægere og samlere på den tundra, der omkransede gletcherne. Deres bytte var rensdyr, mamutter og andre af de hårdføre dyr, der kunne overleve de strenge frostgrader. Jagtredskaberne og menneskenes andre redskaber var lavet af flint, tak eller træ. Sidstnævnte blev dog brugt yderst sparsomt, da der kun voksede få træer på den øde tundra.
Skandinavien
Imidlertid begynder klimaet langsomt at blive varmere omkring 15.000 f.v.t. Dermed begyndte isen også at smelte og trække sig nordpå.
Efterhånden som gletcherne bevægede sig mod nord, så vandrede menneskene i deres kølvand. I det 14. årtusinde f.v.t. nåede de, hvad der nu er Skandinavien. Det var dog et Skandinavien, som var meget forskelligt fra den geografiske helhed, vi ser i dag. I stedet for Nordsøen strakte en kyststrækning sig fra Jyllands spids til England. Øerne var landfaste med hverandre, og Østersøen en kæmpe issø, kaldet Ancyllus-søen.
Dermed begynder den første del af den danske jægerstenalder. Arkæologisk kaldes tiden øvre paleolitikum. "Paleolitikum" er latin og betyder "gammel-sten", mens betegnelsen "øvre" henviser til, at det i europæisk perspektiv er den sidste del af ældre jægerstenalder.
Senerehen begynder der atter at vokse skov i Danmark, og menneskenes levemåde ændredes. Redskaberne tilpassedes til de nye ressourcer, hvilket medfører overgangen til Yngre Jægerstenalder, kaldet mesolitikum på fagsprog.
Denne side er skrevet af Nicolai Larsen.