Her finner du masse stoff om hvordan du kan uttrykke deg bedre skriftlig. For å komme tilbake til denne oversikten, trykker du på “back” knappen i nettleseren din.

Stilsjangrar - Hvis du skriver en artikkel, en drøfting eller noe slikt, kikk gjennom denne for å se om du gjør noen av de klassiske feilene. Dette er en grei oversikt over hva du bør ha med for eksempel på en drøftingsoppgave, og hva de vanligste feilene er der.

Artikkel - Et par stikkord angående artikkelskriving

Essay - Et par stikkord angående essayskriving

Bokanmeldelse - Oversikt over hva som skal være med i anmeldelsen

Avisinnlegg - En liten oppskrift på ett innlegg.

Kåseri - Det du må tenke på for å skrive ett godt kåseri!

Rapport skriving i realfag - Enkel mal for rapportskriving

Hvordan skrive diktanalyse - En oversikt over hva du bør ha med i en diktanalyse!

100 RÅD FOR STILSKRIVING! - Her burde det være et råd som du kunne ha godt av å lese. Teksten er dansk, med en fin innledning. Rådene er meget gode! Det er en lengre tekst i begynnelsen som forklarer rådene mer grundig. Anbefalt å skrive ut rådene, og henge dem opp foran deg mens du skriver stilen!

Omgerp i lyrikken - Forklarer ord som konnotasjon og metrum.

10 “kjerringråd” - Flere råd, ikke alle så seriøse, men vel verdt å lese hvis du ikke har inspirasjonen akkurat nå til å skrive noe.

STIL SJANGRAR

DRØFT - Eks Drøft kva verknad datateknologien har for vårt samfunn
- ei drøfting er eit samandrag av ein sakleg diskusjon
-forsøk å få fram mange sider ved saka, tenk på partane i ein debatt om emnet
- få fram argument både for og mot eit synspunkt

GREI UT - Eks: Grei ut om musikkinteressa hos dagens ungdom
- det er umogleg å få med alle sider, så du må gjere eit utval
- lag eit utval med vekt på ulike, men representative typar: rock, pop, klassisk, korps..
-du skal skildra interessa, ikkje seie noko om kva du sjølv meiner

ÅRSAK - Eks Kva er årsaka til det aukande tale/på skilsmisser i vårt samfunn?
-det er viktig å få fram individuelle grunnar: Ekteparet Eksesen krangla om barne oppdraginga
- men samfunnsmessige årsaker blir ofte gløymde: Urbanisering, arbeid for kvinner, levestandard
- ein typisk feil er å la eit eksempel (som du kjenner?) spreie seg utover

TILTAK Eks: Kva han ein gjere for å motverke valds underhaldninga i massemedia?
-viktig å vurdere fleire instansar: kvar einskild, skole, foreldre, medie ansvarlege, politikarar
- vær konkret i forslaga. Bruk gjerne eksempel -sjølv om dei kan diskuterast
- typisk feil er "positivt pjatt": "Vi må alle vere med på å motverke vald gjennom ymse tiltak"

EIGA MENING Eks: Kva meiner du sjø1v om emnet teksten tek opp?
- di eiga meining har størst vekt dersom du grunngjev henne godt
- prøv også å få med korleis andre vil imøtegå ditt syn (drøft ditt eige syn)
- ein typisk feil er bruk av sterke uttrykk: "Det er heilt idiotisk å påstå at..."

OMGREP Eks: Kva legg vi i utrykket popmusikk?
- forsøk å forklare ordet gjennom motsetnaden til andre musikkformer: rock, klassisk...
- forklar gjennom eksempel på grupper, tekstar, retningar innan popmusikken.

SAKPROSAANALYSE Eks: Gi eit kort referat av artikkelen og kommenter verkemidla
- eit kort referat er på ca ei halv side. Bruk eigne formuleringar
- ein sakprosa tekst er ofte argumenterande. Da må du finne:
1hovudsynspunkt og 2 argumentar for hovudsynspunktet
- Argumenta kan vere opne og er lette å finne, men også skjulte: fleirtalsknep, autoritet etc:
- andre viktige omgrep er: sjanger, medium, sendar, mottakar, skrivesituasjon, språk- I sakprosa kommentaren kan du bruke ein del av kunnskapen frå litteraturtolkinga-ein vanleg feil er å oversjå tekstsjangeren. Da overser ein lett ironi og dobbelt tydingar.

LITTERATURTOLKING Eks: Tolk diktet Ord over grind av H. M Vesaas
- ei tolking må seie noko både om innhald (handling, personar) og form (verkemiddel)
- felleselement for all tolking er: sjanger, ironi, gjentaking/kontrast, komposisjon, tema.
-vanlege element i dikttolking er motiv (konkret), verkemiddel (symbol osv) og tema (abstrakt meining)
- ved tolking av forteliande diktinsa er viktige omgrep: personar, miljø, forteljar, synsvinkel, spenningskurve.
- du må ikkje berre setje merkelapp på verkemidla, men også forklare korleis dei fungerer i heilskapen.
- alt du påstår må du grunngje ved å vise til teksten. Men bruk ikkje sitat til overmål.

(Tilbake til oversikten)

Artikkel

Belyse en sak fra flere sider. Drøfting, litt subjektiv, men mest objektiv. Mye fakta og fra flere sider. Husk at denne sjangeren for all del saklig:

“Normalt” oppsett:
Introduksjon
For/Imot
Begrinnelse
Konklusjon/Avrunding
Min personlige mening

Tolkning, spørrende, åpent, litt humor/ironi. Subjektiv, skal engasjere leseren. Tar opp akutelle saker. Skrives momentant, og en spør seg selv hele tiden, Hva vet jeg? Det er et meget sentralt spørsmål, og det grunnleggende spøsr

(Tilbake til oversikten)

Kort om handlingen
Viktig om personene for eksempel alder, yrke, sosial bakgrunn, personlige egenskaper, eventueller problemer
Hva slags funksjon har miljøskildringen?
Tjener som kulisse for handlingen, bidrar til å skape spenning, eller formidle en bestemt stemning osv... 

Hvordan klarer forfatteren å skape spenning i boka?
Farlige/dramatiske hendinger, problemer som må løses osv...
Er det noe ved språket i boka som du legger spesielt merke til?
For eksempel slang, dialekt, kjapt eller omstendelig språk, moteord
Egen vurdering med en kort begrunnelse

(Tilbake til oversikten)

Kåseri

Kjennetegn:

     skrevet i en humoristisk og lett stil
     innslav av ironi
     muntlig uttrykksmåte

Dette må du tenke på:

Et kåseri skal være underholdende og lett å lese.
Kåseriet har oftest bare ett poeng, som gjerne er satt noe på spissen slik at det skal bli tydeligere, og det er gjerne et humoristisk poeng. Men i mange kåserier er det likevel et alvorlig budskap bak den lett tonen. Pass på at poenget går igjen som en rød tråd i teksten.
Kåseriet skal være skrevet i en personlig stil. Du kan gjerne henvende deg direkte til leseren.
Bruk gjerne virkemidler som overdrivelser, retoriske spørsmål, humor, ironi, sarkasmer og muntli språk.

Enkel naturfag/kjemi/fysikk rapport

Øvelse nr.:
Navn:
Dato:

Overskrift

Hensikt/hypotese

Det du forventer skal skje.

Utstyr

En komplett utstyrsliste. Til eventuell eksamen skal du ut fra denne lista være i stand til å finne fram nødvendig
utstyr, slik at du kan utføre øvelsen.

Arbeidsbeskrivelse

Her beskriver du kort hva dere gjorde, punkt for punkt, slik at øvelsen kan gjentas etter beskrivelsen.

Observasjoner

Avsnittet skal bare beskrive det dere ser, hører, lukter eller føler.

Forklaring

Observasjonene skal forklares, avvikende resultater kommenteres, feilkilder diskuteres. En reaksjonslikning hører hjemme i dette avsnittet.

Konklusjon

Her skal du i en setning skrive hva dere kom fram til.

Hvordan skrive en diktanalyse?

Innledning

-Presenter forfatteren.
- Oppgi tittelen på diktet, når det er skrevet og hvor det kom på trykk første gang.
- Betyr disse opplysningene noe for forståelsen av diktet?
- Kort om temaet eller antyd hva diktet handler om.

Hoveddel

Utdyp innholdet i diktet og vis hvilke virkemidler forfatteren bruker.
- Beskriver diktet bestemte situasjoner, steder, personer, miljøer?
- Uttrykker det stemninger, atmosfære, følelser, tanker, konflikter, holdninger?
- Hvem snakker? Fins det er "jeg" i diktet, eller snakker dikteren direkte til leseren eller til en oppdiktet mottaker - "du"?
Hvilke virkemidler har forfatteren brukt - hva oppnår han med dem?
- ordvalg (denotasjon, konnotasjon)
- bildebruk (sammenligning, metafor, symbol, besjeling, personifikasjon) Er bildene hentet fra et bestemt område, f.eks. yrke, krig, natur, morgen, natt osv.?
- rim og rytme- komposisjon (motsetninger, gjentakelser, strofe/vers, tegnsetting, typografi)

Konklusjon-

 Samle trådene og formulerer tema og budskap.
- Hvilket helhetsinntrykk sitter du igjen med?
- Hva formidles gjennom diktet?
- Sier det noe om generelle menneskelige forhold, eller har det en bestemt politisk, filosofisk eller religiøst innhold?

Avslutning

Er temaet i diktet aktuelt?
Hvordan stiller du deg til budskapet?
Likte du diktet? Begrunn hvorfor/hvorfor ikke.

100 råd til skriftlig fremstilling
Av Christian Kock
(På dansk men meget nyttig og interessant!)

“De 100 råd er valgt sådan,  at de især skal kunne hjælpe ikke-professionelle skribenter, der skriver med henblik på publikation i en eller anden form. Den slags skribenter har i regelen “stof” eller ideer klar, når de giver sig til at skrive - ellers ville de ikke gøre det.”

Dette er et stykke undervisningsmateriale. Det er blevet brugt i undervisningen i skriftlig fremstilling for retorikkstuderende ved Københavns Universitet samt på weekend-kurser for ervervsfolk samme-steds. Disse 100 råd er nogle af dem, man oftest har brug for at give elever af denne kategori. Nummere-ringen gør lærerens arbejde lettere. Hvis en elev f.eks. i et forslag til en brugsanvisning har skrevet denne sætning: “Medens der høres optagstone, tast 4”, behøver læreren ikke for 117. gang at skrive i margen: “Brug aktive former af udsagnsord, ikke passive”. Det er nok bare at skrive “19”.

De fleste af rådene kræver nærmere forklaring og eksemplifikation. De er ordnet sådan, at beslægtede råd så vidt muligt står tæt sammen. Derfor kan læreren gennemgå dem i grupper, f.eks. ca. 10 råd ad gangen over 10 timer. Hvis man f.eks. gennemgår råd nr. 27, må man dels definere “periode” og andre tekniske begreber; dels kan man forklare om “lix”-be-regning; og især må man forklare, de intentioner rådene udspringer af, og at de ikke skal følges slavisk i enhver tekst.

Angående råd nr. 25 bør man feks. sige, at 17 ord pr. periode kun er et gennemsnit (man bør nemlig bruge en vekslende periodelængde, sml. råd 67). Man må præcisere, at dette gennemsnit har vist sig at passe ret godt til ikke-teknisk sagprosa for voksne med minst 9 års skolegang (i hvert fald når det gælder længere tekster). Væsentlig over 17 giver nemlig en anstrengende tekst, ogvæsentlig under 17 giver en “hakkende” tekst.

De 100 råd er beregnet til også at kunne bruges i det “virkelige liv”, - ikke blot som undervisningsma

teriale. I stedet for at have en tyk lærebog ved hånden, når man skal løse en skriveopgave, kan det være praktisk med en sådan overskuelig liste af hånd faste råd.

De fleste af rådene optræder i forskellig form i diverse lærebøger og forskning om at skrive; især i USA udkommer der i disse år kolossalt meget på det'te område. Det meste af det er tykke værker, såkaldte “rhetorics”, der tager sigte pa~ den obligatoriske undervisning i “composi~on” fo? college-studerende (dvs. 18-21-årige). Man kan lære meget af den amerikanske pædagog'~ik og forskning. Men der er også meget, der er min'dre relevant, fordi det sigter specielt på at træne de studerende i at skrive universitetsopgaver om opgivne emner - en genre der minner om gymnasiets “dansk stil”, men som er ret forskellig fra de' fleste skriveopgaver i det virkelige liv.

Forskellen er bl.a., at i “dansk stil” er formålet at få en god karakter; i det virkelige liv er formålet alle mulige andre ting - tænk på en teknisk rapport, en kogebog, en artikkel i menighedsbladet, en reklame, et internt “memo”, en advokats procedure, et læserbrev. Kunsten er så at bedømme, hvilke råd man kan benytte sig af til et givet formål. Derfor er rådene ordnet sådan, at de samler sig om fire grundlæggende tekstkvaliteter. Alt efter hvilket formål man har med sin~tekst, har man brug for, atden skal indeholde disse fire kvaliteter i en ganske bestemt blanding. De kan beskrives med de nedenstående fire adjektiver; i parenteserne står der, hvilke råd der især kan fremme den pågældende kvalitet:

-læserven/ig (råd 1 - ca. 35)

-klar(råd ca. 35-65)

-interessant (råd ca. 65 - 88)

-overbevisende (råd ca. 88 - 100)

Læservenlig vil sige, at selve læseprocessen går nemt. Det har man brug for, hvis man feks. skriver til børn, eller hvis man skriver en tekst, som læseren nok ikke vil ofre megen energi på, f.eks. en reklametryksag.

Klar vil sige, at tekstens “budskab” opfattes så tydeligt som muligt, og dermed, at det er let at huske (i bedste fald: svært at glemme). Sådan skal feks. opskrifterne i en kogebog gerne være.

Jnteressant dækker alt det, der “indfanger” og “fastholder” læseren - det underholdende, menneskelige og engagerende. En artikkel i menighedsbladet (eller en reklame) skal helst have nogle af disse egenskaber. Det er jo ikke nok at “prædike for de frelste”.

Overbevisende handler om at få modtagerne til at antage et synspunkt, de ikke har i forvej en, feks. i en etisk debat om abort eller i en adv9,kats procedure.

Som man kan se, glider disse fire~e,genskaber gradvis over i hinanden, og til de,fleste formål vil man have brug for mere end én af~em. Hver afgrupperne kan man inddele i undergrupper, hvis man vil; f.eks. handler “læservenlighed” om typografi (1-5), ord-valg (6-18), ordfo'?mer (19-21) og sætningskonstruk-tion (22-35). Hovedgrupperne “læservenlig” og “klar” er ret store, - her er der mange konkrete tom-mel fingerregler til rådighed. De to sidste hovedgrup-per er mindre, men måske vigtigere - disse råd er af mere principiel art.

De 100 råd er valgt sådan, at de især skal kunne hj ælpe ik ke-professionelle skribenter, der skriver med henblik på publikation i en eller anden form. Den slags skribenter har i regelen “stof” eller “ideer” klar, når de giver sig til at skrive - ellers ville de ikke gøre det. Derfor er der ingen råd om selve det at “få ideer” - retorikkens “inventio”. I det hele taget er rådene ikke så meget orienteret mod skriveprocessen, men snarere mod produktet. I den seneste amerikanske pædagogik er der stort eftertryk på at lære eleverne om formålstienlige skriveprocesser, og med rette; men de skribenter, rådene er henvendt til, har ofte deres egne indarbejdede skriveprocesser, som fungerer godt for dem. Hvad de snarere har brug for, er måske nogle ideer om de konkrete kvaliteter, skriveproduktet skal have, for at det bedst mu-ligt opfylder sit formål.

Der er sådanne ideer, de 100 råd søger at give. N4etoden er enkel: Tænk på skriveopgaven; find ud af, hvilken blanding af grundlæggende tekstkvalite-ter teksten skal have for bedst muligt at løse den op-gave; og led så i de 100 råd efter nogle, der kan hjælpe med at få netop de kvaliteter frem.

Leservennlige råd: (1-35)

1.Brug typer med “fødder” (antikva-typer).
2.Skriv ikke linjer med mere end 55-60 anslag
3.Spar ikke på papiret, men på ordene.
4.Brug ikke VERSALER eller andre specialtyper inde i teksten, men kun i overskrifter m.v.
5.Fremhæv ved hjælp af kursiv eller understregning, men med måde.
6.Sig det, du vil skrive, først, og hør om det lyder godt.
7.Brug så vidt muligt ord, der også bruges i daglig tale.
8.Brug tilbagevendende “nøgleord” - vælg dem med stor omhu.
9.Brug ikke fremmedord, hvis egnede danske ord findes.
10.Brug ikke faglig jargon.
11.Brug ikke overflødige modeord.
12.Lad være at vigte dig med ord.
13.Undgå alle ord, der kan opfattes som diskri-minerende over for køn, race, erhverv my.
14.Skriv i et sprog, du tror modtageren selv kunne have brugt.
15.Fjern unødvendige ord.
16.Skift lange ord ud med korte.
17.Kald tingene ved deres rette navn.
18.Brug så konkrete ord og beskrivelser som muligt.
19.Brug aktive former af udsagnsord, ikke passive.
20.Brug ikke navneord, der er dannet af udsagnsord (f.eks. “etablering”) og af tillægs-ord (f.eks. “hyppighed”), hvis det kan undgås.
21.Undgå nægtende ordformer, hvis du Ii~e så godt kan bruge bekræftende.
22.Undgå flere nægtelser i samme sætning.
23.Brug ikke i længere tekststykker mere end ca. 25 ~ lange ord (= ord over 6 bogstaver).
24.Sørg for, at ingen periode er på mere end ca. 25 ord.
25.Stræb efter en gennemsnitlig periodelængde på ca. 17 ord.
26.St ræb efter, at procentdelen af lange ord + den gennemsnitlige periodelængde ikke er over
27.Stræb efter, at procentdelen af lange ord er omtrent = den gennemsnitlige periodelængde.
28.Flyt rundt på leddene i sætningen og find en god rækkefølge.
29.Undgå serier af forholdsordsled.
30.Sørg for, at man altid kan se, hvad stedord henviser til.
31.Anbring.ord og tekstdele, der er underordnet, bagved.
32.Adskil ikke ord, der hører tæt sammen.
33.Brug mange hovedsætninger med få bisætninger.
34.Lad ikke læseren vente for længe på udsagnsleddet.
 

Klarhet (råd ca 35-65)

35.Undgå bisætninger til bisætninger til bisætnin
36.Undgå, at 2 bisætninger i træk begynder med samme ord (f.eks. “at”, “der”).
37.Sig det vigtige i hovedsætninger, ikke i bisætninger.
38.Brug  forbindelsesord  (f.eks.  “derimod”, “ganske vist”).
39.Brug ord, der påpeger, hvad der er vigtigt (f.eks. “allerede”, “ikke mindre end”).
40.Omskriv alt, hvad der på nogen måde kan mis-forstås.
41.Lav afsnit ved hjælp af linjebrud og indrykning.
42.Sørg for, at afsnit hænger sammen indadtil.
42.Lav nyt afsnit, dér hvor du ville holde en pause ved oplæsning.
42.Skriv afsnittene sådan, at man kan forsyne dem med en overskrift eller margennote, som angiver indholdet.
43.Skriv ikke afsnit på over 10 linjer.
44.Indled et afsnit med det, læseren kunne tænkes at spørge om.
45.Indled et afsnit med en “nøddeskal”-sætning, dvs. afsnittets overordnede udsagn.
46.Afslut et afsnit med en sammenfatning af dets indhold.
47.Sæt vigtige ord eller led forrest i hovedsæt-ningen.
48.Sæt den nye og/eller vigtige information i hver periode sidst.
49.Sæt det vigtigste i et afsnit først.
50.Sæt det vigtigste i teksten først.
51.Fremhæv vigtige ord eller udsagn ved gentagelse, men med en vis afstand.
52.Fremhæv ved hjælp af kontrast (f.eks. “ikke men derimod”).
53.Fremhæv det vigtige i en sætning ved at kløve det ud af sætningen (f.eks. “det er mig> der kører”).
54.Fremhæv noget ved at sætte det i ekstra korte perioder eller afsnit.
55.Brug sidstepladsen i perioder, afsnit og tekster til ord, der skal have eftertryk.
56.Brug overs kri fter og andre “vejskilte” i teksten.
57.Kald samme ting ved samme navn hver gang.
58.Brug parallel form til parallelt indhold.
59.Sørg for, at overordning Øg underordning i tekstens indhold fremgår klart.
60.Mmd ofté læseren dn~~ hvor vi er henne i din struktur eller argumentation.
61.Gør din nøgleidé let at huske ved at udmønte et navneord for den (f.eks. “genbrug”, “privatisering”).
62.Prøv, om tekstens indhold kan struktureres på nogen af de måder, der udtrykkes med trædiagrammer,  kryds-og-tværs-diagrammer mN. (se 63).
63.Brug egnede grafiske illustrationer af indholdet i teksten, f.eks.:

-trædiagrammer
-kryds-og-tværs-diagrammer
-kurver
-søjlediagrammer
-mængdebobler
-årsagspile
-cirkeldiagrammer
-tidsakser
-koordinatsystemer
-flow charts
 

64.Opstil ting, der opremses, indrykket, under hinanden.
65.Illustrér rumlige forhold med billeder og skitser.
 

Interressant (råd ca 65 - 88)

66.Sørg for, at teksten har en balance mellem abstrakt og konkret, især at der er nok konkret.
67.Brug en vekslende periodelængde.
68.Brug en vekslende afsnitlængde.
69.Brug spørgende, bydende og ufuldstændige sætninger som afveksling.
70.Lad teksten indeholde navne og personlige stedord (“jeg”, “vi”, “du”, “han”, “hun”, osv.).
71.Brug  en  differentieret tegnsætning  med både!?; og -
72.Begynd med noget interessant og konkret.
73.Begynd med en kort periode eller et kort afsnit.
74.Brug farverige ord, der appellerer til sanserne.
75.Brug mange konkrete eksempler.
76.Brug historier som eksempler.
77.Fremstil emnet ved at fortælle en historie.
78.Brug billedsprog - lidt men godt.
79.Brug direkte citater af udtalelser.
80.Skift mellem svært og let og mellem hurtigt og~ langsomt.
81.Brug humor og selvironi.
82.Skab fon'entninger hos læseren - opfyld dem og overrask dem.
83.Brug tretrins-strukturer med de~ vigtigste til sidst.
84.Brug rytmiske sætninger på vigtige steder.
85.Brug bogstavrim på vigtige steder.
86.Undgå skurrende gentagelser af lyde, stavelser og ord.
87.Brug ordspil eller citater i titler, begyndelser eller slutninger.
 

Overbevisende råd ( råd ca 88 - 100)

88.Få læseren til selv at svare eller konkludere.
89.Sørg for, at slutningen lyder som en slutning.
90.Appellér til modtagerens egne interesser og erfaringer.
91.Læg hovedvægten på én påstand og ét argument.
92.Pak ikke din mening med i omsvøb.
93.Sørg for, at dine påstande både har belæg og hjemmel.
94.Gå i dybden med empirisk belæg.
95.Lad det altid være klart, hvem der er ansvarlig for en mening eller udtalelse.
96.Undgå ikke de stærkeste modargumenter, men koncentrér dig om dem.
97.Hvis din modpart har sagt noget rigtigt, så anerkend det.
98.Prøv ikke af al magt at stille modparten i negativt lys.
99.Indrøm eventuelle svagheder ved egne argumenter.
100. Lad dit engagement være klart.

OMGREP I LYRIKKEN

ALLUSJON: Ein allusjon er elt ord eller uttrykk som viser til ein tekst vi er fortrulege med. (Han var "ein barmhjertig samaritan" viser til bibel forteljinga)

BESJELING: Besjeling tyder at daude gjenstandar blir levandegjort. "Eg er havren, eg har bjøller på...)

BOKSTAVRIM:(allitterasjon) Bokstavrim er oftast gjentaking av same konsonant i byrjinga av ord. (Betre bør du berkje i bakken enn mannevett mykje)

DENOTASJON: Denotasjonen er den første og direkte meininga til eit ord. (Ordet hest tyder ein viss type pattedyr) (sjå konnotasjon)

ENDERIM: Klanglikskap mellom ord som står til slutt på verselinene.

KLISJE: Ein klisje er ei velbrukt samanlikning. (Han sprang som eit olja lyn)

KONNOTASJON: Konnotasjonar er alle dei felles assosiasjonane eit ord vekkjer i tillegg til hovudtydinga. (Hest assosierer vi med fortid, styrke, riddar, overklasse, pengespel osv.)

LYRIKK: Eit lyrisk dikt er oftast ein kort tekst som er delt inn i strofer og verseliner, og som er prega av subjektivitet og nærleik.

LYRISK - EG: Det lyriske eg er den opplevande eller fortellande stemmen i diktet.

METAFOR: Ein metafor er ei samanlikning utan samanlikningsledd. (Han er ein slu orm) (Simile har samanlikningsledd)

METRUM: Metrum den faste vekslinga mellom lett og tung takt i tradisjonell lyrikk. (det Er en Glede i Livet, som Ikke Vendes til Lede..)

MOTIV: Den konkrete situasjon i diktet, alt som kan observerast med sansane.

RYTME: Rytme er den musikalske rørsla gjennom teksten.

SJANGER: Ein sjanger er ein litterær hovudtype.

(Lyrikk, epikk, dramatikk I artikkel, essay, kåseri med fleire.)

STROFE: Linjer(vers) som dannar ein heilskap innanfor diktets ramme.

SYMBOL: Konkret og kjenslelada ord som står for ei generell forestilling. (Hjarta er symbol for kjærleiken)

TEMA: Temaet er den ide eller tanke som teksten sin heilskap formidlar. (Gudsvilje mot eigenvilje er eit tema i Kristin Lavransdatter)

(Tilbake til oversikten)

1.Begynn å skrive, så får du tankar gjennom språket. Tankar kjem sjeldan rekande på ei fjøl.
2.Skriv ned tankar og idéar straks du får dei. Ein bort blesen tanke er til lita hjelp.
3.Begynn å skrive der du har mest lyst.
4.Begynn å skrive der du har noko å skrive om.
5.Det er viktig å skilje mellom ein førebels plan for ein tekst og sluttdisposisjonen for den ferdige teksten.
6.Arbeid først med innhald, deretter struktur og samanheng, til slutt språkleg finpuss.
7.Tilbakemelding undervegs i skrivinga er nyttig å få og nyttig å gi.
8.Ha tiltru til dine eigne erfaringar, din eigen kunnskap, dine eigne tankar, dine eigne kjensler.
9.Skriving er ei treningssak. Derfor: skriv!
10.Trøsteråd når alt går på tverke: Det er i motbakkar det går oppover!