| Hjertebøn og Ikonmystik |
| Reformationens Rindalister |
| Her går det godt |
| Evig unge Jung |
| De er skøre de romere |
| Euroman |
| Søren Ulrik Thomsen |
| Kunstens mange historier |
| Jungs skyggefænomen |
| A little one for the eye |
| Madonna: Ray of Light |
| Mark Hollis og Simple Minds |
| Sorten Muld |
Skyggen
En kort artikel om det fænomen C.G.Jung kalder skyggen.Jung mener at skyggen afstedkommes af vores persona. Eller rettere dennes modsætning - dvs. alle de egenskaber og træk som er skubbet væk i forhold til det, vi udadtil lærer at være. Jeg mener imidlertid, at vores skygge også produceres af vores personlige antipatier og afsky, eller blot ting som vi dagligt prioriterer så lavt at de egentligt fortrænges. Defor er der flere skygger, eller man kan sige, at skyggen indeholder flere sager.
Skyggen har flere afdelinger og årsager. Der er de sager du personligt mener er forkastelige, og der er dem som dine omgivelser (tid og sted) finder forkastelige. Men eftersom hverken du eller dine omgivelser er fuldkomment retfærdige eller viise, kan de sager som gemmes i skyggen både være positive (gode) eller negative (onde) for livet. Livet kommer fra Gud, og vi er kristne mennesker for hvem tilværelsen har et mål. Hvorledes behandler du andre? Er du med til at lave god udrensning eller at give dårlige skygger?
Jeg deler skyggen op i fire verdenshjørner, som opstår idet skyggen både kan indeholde Personligt og Socialt, og at disse sager kan være enten Gode eller Onde. Naturligvis er grænserne flydende, og de eksempler som jeg har angivet inde i cirklen afhænger selvfølgelig fuldstændigt af individets personlighed.
Eftersom vores skygge findes i underbevidstheden, projicerer vi ubevidst dens indhold over på andre mennesker, som repræsenterer vores skygge. Deraf syndebuk. Derfor er det åbenlyst, at en skygge også kan være kollektiv. I et folks fælles psyke kan en bestemt gruppe blive syndebuk, pga. den kollektive skygge som eksisterer lokalt hos dem. Derfor må hele (og alle dele af) Jungs skemaer over menneskets psyke kunne overføres til symbolsk en kollektiv psyke.
Det ville være forkert at påstå at alle menneskelige evner og tilbøjeligheder er "gode nok på bunden". Og at vi derfor bør behandle vores skygge som en indtrængende fjende, der fejt skjuler nogle af vores egenskaber for os. Fuldkommenhed er ikke at alt skal udlignes og have lige stor vægtning. Psykisk godt helbreb er jo ikke en tilstand, hvor alt er tilladt og sundt. Mange psykoanalytikere stirrer sig blind på psykisk patologi og glemmer, at raske mennesker har en levende sjæl som kan udvikle sig. Ikke fra et sygt til et helbredt stadie, men fra en almindelig til en mere moden sjælelig tilstand. Derfor fortolker de Jungs teorier ud fra en læges synspunkt og kommer til at se bort fra det almene deskriptive i Jungs store arbejde.
Det er vigtigt at huske at skyggen er en dynamisk organisme, som konstant udvikles og moderes, vokser eller taber sig. Skyggen indeholder naturligvis en kerne, som kommer fra modsætningen til vores psykes dominerende træk og egenskaber. En introvert vil have en ekstrovert skygge. En koleriker vil have en melankolsk skygge etc. Men forskellige indtryk og erfaringer danner henad vejen nogle sager i vores skygge, som siden igen kan forsvinde og erstattes af andre. Nøjagtig som med vores ukendte evner, gælder det om at udvikle sin skygge til at indeholde dunkle persontræk på højere og højere niveauer. Det er en dårlig sportsmand som ensidigt arbejder med sine lovende evner, og lader de ordinære forfalde.