Står stille lidt i læ af vinden bag et hushjørne, går videre, vinden slår hende straks i ansigtet, trækker frakken tættere rundt om sig, trækker huen længere ned om ørerne.

Passerer mennesker uden at se dem, ser kun de store frakker, huerne, vanterne, skoene, ser ikke ansigterne, ser ikke øjnene, ser ikke hvad de føler, der ville alligevel ikke være noget at se.

Vinden bidder, bidder bladene af træerne, bidder næbbene af fuglene, bider ansigterne af menneskene, fører kulden med sig og fastfryser alt på sin vej,
fastfryser følelserne.

Videre, går videre, fødderne rasler gennem bladene, efterårets høst, farverne er varme, men ikke varme nok, for vinden bidder og mørket er ved at sænke sig.

Haster videre, videre, krydser en åben plads og vinden er nu en uovervindelig fjende. Kæmper, hun kæmper mod vinden, alt omkring hende forsvinder, der er kun vinden.

Støder ind i en mand der går den modsatte vej, mumler en undskyldning, får sin undskyldning tilbage i hovedet, undgår at kigge på hans øjne, har det koldt nok i forvejen.

1997

Jeg tror tågen er krøbet ind under mit tøj, og har lagt sig som et fugtigt lag rundt om hele min krop. Stille og roligt har den arbejdet sig ind på mig, krøbet længere og længere ind. Jeg er bange for at den har fået hul på min hud. Siver langsomt ind og lægger sig om mine led. Fastfryser mig i sit kolde, klamme greb. Den lammer mig, sænker mig ned i en drømme tilstand, hvor intet længere synes virkeligt. Den slører mit udsyn og mine tanker. Den overtager min krop og hylder mig i sit kolde, klamme greb.

1998

Kom kravlende på dine blødende knæ.
Græd snot og sig du fortryder.
Jeg tilgiver dig
jeg tilgiver alt
næsten alt
måske

Begå mord.
Stik kniven i mig
hold fest
hold fast

Drik mit blod og æd mit kød.
bliv kanibal
bliv vampyr
bliv sindssyg
fanatiker

hold op
hold kæft
shhh.....

Stilhed

1997