Stone's TextTool
Version 98.07.01

karakter 4/5Kender du NotePad, den indfødte editor i Win95, og bruger den, er det en umulighed ikke mere eller mindre tit at blive mødt med den venlige besked om at 'denne fil er for stor til åbne i NotePad' for derefter at blive hevist til uendeligt langsomme (ggab) WordPad, der i sagens natur er totalt mislykket, når det drejer sig om ren tekstredigering eller blot kiggeriet, man ender i med det berømte dobbeltklik ...

Og NotePads fejlmeddelelse skal man ikke op i store tekster for at støde panden imod, blot teksten er over godt 30 sider, giver det den muntre hilsen. Lidt mærkeligt at NP ikke blev opdateret bedre ved overgangen til den næstnyeste windows, for allerede i '95 kunne flere freeware og de fleste shareware editorer byde på langt større kapacitet mht. filstørrelse, ofte kun begrænset af mængden af ledig hukommelse svarende til flere/mange megabytes...

En del brugere har sikkert endnu ikke udskiftet NotePad, måske fordi de ikke har fundet dansk program, som kunne bruges. Men det er der nu i form af flittige Steen Hjelmstrands nye TextTool:

Stone's TextTool Version: 1.0.2 Windows95
Steen Hjelmstrand Status: FreeWare
Dan.w95.www.utils Registrering: 0.00 dkr.
Dansk editor for tekster og programmering 
http://www.image.dk/~stone stone@image.dk Sprog: Dansk

Programmet kan i nyeste version hentes direkte fra internettet i form af et installationsprogram i EXE-format, som blot skal startes for at installere Stone's TextTool der hvor brugeren ønsker det og indsætte programmet i startmenuen. Skulle man senere blive træt af det, fjernes det via kontrol panelets tilføj/fjern programmer automatisk. Et plus for for en fremragende installlog, der minutiøst angiver, hvilke ændringer installationen har gjort ved ens computer, ikke alene med filer og direktorier, men også diverse som links, registreringsbase mm.

Jeg havde bare eet problem med v1.0.0 efter en perfekt installation. Programmet startede op og frøs derefter fast midt i opstartfasen .... hm ... jeg prøvede at afslutte programmet, så frøs hele compueteren, hvorefter kun et tryk på nødstrømmen og reboot kunne klare problemet. Jeg var ik' helt sikker på, at det ikke var mig, så efter genstarten forsøgte jeg igen ... samme resultat, og for at være helt sikker endnu en gang efter fornyet omstart, igen fastfrysning.

Hm, så var det jo nok programmet der var noget i vejen med. Afsted via internettet (selvfølgelig efter ny omstart) til Stone's webside, hvord der ganske rigtigt lå en ny version (1.0.2) der fluks blev hentet, den gamle blev afinstalleret og den nye installeret med same procedure as last, og efter ny start ... frøs programmet igen! Denne gang lod det sig gøre at lukke programmet igen med Ctrl-Alt-Del uden at skulle ud i en omstart (med min gamle P60'er varer det irriterende 2-3 minutter før den er tilbage på banen igen, og nu var der efterhånden gået det meste af en time). Nå, måske var det alligevel mig, så vi prøver een gang til, og så ta'r vi overfrakken på, for vi fryser een gang til.
Og for lige at have tingene på det rene, sku' der lige prøves for alle gaode gange tre's skyld...

... så var der problemer. Hjælpen havde jeg allerede kigget igennem, den består blot af en enkel og kort beksed om, at der ingen hjælp er :-)
Teksten gav heller ingen besked. Det nødvendige runtimemodul VCL30.DPL havde jeg allerede installeret tidligere, da jeg pga. Steens flittighed ofte har teste 'Stone''programmer ...
Hva' så ...

Så var der ikke andet for en at bruge tænketanken. Et højreklik på VCL30.DPL i mit windows/system direktorie, så egenskaber og fanebladet version, afslørede, at det var version 3.05.53 jeg havde liggende.

Og selvom Stone's aktuelle også hed VCL30.DPL var der ikke nogen præcis versionsinfo på websiten, så der var en lille mulighed for, at det måske var en nyere, han havde brugt til TextTool og som han nu havde liggende. Den blev hentet og installeret (overskrev) den gamle og viste sig at være 3.05.93, altså ganske rigtig en nyere.

Og da TextTool herefter blev startet, var det ikke længere nødvendigt med vinterfrakken, for nu var der intet som helst i vejen mere. Puha, det havde nu været rart, hvis Steen på sit website og i sin hjælpetekst lige havde gidet nævne, at dette runtimemodul var blevet opdateret og dermed sparet mig for 1 ekstra times arbejde :-(

Som renlivet editor kan man naturligvis bruge den til at skrive tekster med, og det er helt problemløst. Men Stone har udvidet det lille og kompakte program med ekstra faciliteter, hvis nogen vil bruge det til programmering såsom hjemmesider (i eksemplet forneden er der indlæst en hjemmeside fil) eller java eller rigtig CC++ med syntaksfarvning for at lette overskriften dvs. at nogle kommandoer får en farve, mens andre kommandoer får andre farver osv. for at lette oversigten.

Her ved html-filen får formateringen den blå farve, mens normal tekst (den tekst man ser på hjemmesiden) har en normal sort farve.
Farve-syntaks er automatisk slået fra, når man bruger TextTool til almindelige tekst

billede af texttool

De helt store faciliteter er der ikke, vi kan sikker finde bedre editorer derude som freeware og shareware, men ikke mange dansksprogede og moderne, og sammen med den ubegrænsede størrelse på tekstfilerne er de fire stjerner fuldt fortjent.

Desuden er der søg/erstat, op til 100 gange undo, history (gå tilbage), bogmærker samt en god detalje med 4 favoritfoldere, der gør det hurtigere at finde de oftest brugte tekster.

Hvordan du skifter NotePad ud med TextTool ??
Det er såmænd let nok. TextTool installeres blot som normalt, og så drejer sig simpelthen om at skifte henvisningen til filekstensionen .TXT, efternavn på textfiler, ud, så der henvises til TextTool i stedet for som hidtil til NotePad, når en tekstfil åbnes. Det gøres ved:

Åbn fx. Min_Computer, på menulinjen åbnes Vis, og Indstillinger, herefter det bageste faneblad Filtyper, og så kan der tilpasses af hjertens lyst ...

Konklusion: Lille solid og dansk editor med ubegrænset filstørrelse. Klart bedre end Windows egen fileditor NotePad. Anbefales!

NB's bomærker18.07.98 -nb

Også her bemærker jeg det lidt misvisende ved at have et engelsk programnavn til et dansk program!


Copyright © 1998 SWB OnLine