
Release 98.10.21
November 1998
|
[Nå ja ] - En klumme om Information - Søren Mogensen - |
|
|---|---|---|
| Nettet er et sted, hvor narko, børneporno, hackning og rov af ulovlige
programmer foregår 24 timer i døgnet. Eller er det? Den danske presse sprøjter artikler ud, som beskriver den ene katastrofe på nettet efter den anden. |
||
| Men kan det passe? | Jeg tror den almindelige hjemmenetbruger er en midaldrende offentlig ansat mand på de omkring 35-45 år. Jeg tror ikke ret mange mennesker i perioden fra nettet boostede i pressen i 1995 til nu i 1998, egentlig taget har tilbragt ret meget online tid. | |
| Jeg tror, at de der i øjeblikket bruger Internet, er en meget lille klike. Jeg tror
ikke disse mennesker bruger det ret meget ulovligt. Og jeg ved at den største trafik
foregår via e-mail. At telefonpriserne endnu er for dyre til at et almindeligt brug for den almindelige dansker finder sted. |
||
| Når jeg taler med andre folk om Internet, skal jeg som regel have ryddet samtalen op for myter om dette underlig dyr i åbenbaringen. F.eks.: Skoler har alt for få maskiner og Internettet er alt for lidt integreret i undervisningen. | ||
| Det store ryk i Internettet skete i 1995. Skolerne har haft 3-4 år til at integrere en hel ny undervisningsform, hvor der faktisk har været ret lidt undervisningsmateriale til. Der har heller ikke været ret meget at undervise i på nettet. Det meste har været på engelsk, har været lavet af amatører eller har været af mildt sagt svingende kvalitet. | ||
| Pressen ved ikke hvad de snakker om. De har ikke selv nogen speciel avanceret viden om Internet. Enhver avislæser ved at journalister mangler generalistviden. Pressen skriver kun om katastrofer og det vil sige at den store befolkningsmasse som intet ved om Internet, fordi de ikke er koblet på i de mange timer, simpelthen er stoppet op til halsen i de mest underlige myter om mediet. | ||
| Jeg har aldrig set børneporno på nettet. Jeg har aldrig fået tilbudt stoffer. Jeg
har aldrig hacket en bank. Det er fuldstændig på samme måde som en by. Jeg ville gå på biblioteket i en by, jeg kom til. Men nogle mennesker skal absolut ned i havnekvarteret og drikke sig fulde. |
|
|
| Når pressen bruger meget af sin online tid på at opsøge alle katastrofestederne, så får de underligt nok et indtryk af en forfærdelig verden, som vores skoleelever så vel i øvrigt skal sendes fuldstændigt ubeskyttede ud i? Eller hvad? | ||
| Pressen har misforstået sin pligt til at oplyse og informere. Den er blevet sensationslysten. I gamle dage havde vi et blad til det, nemlig Ekstra Bladet. I dag kan de mest hysteriske nyheder komme i DR1, Før Deadline eller i nyhederne på TV2. Et eller andet sted investerer man vel alligevel lidt tro på de usandsynlige historier, der smides ud til den måbende befolkning. En skam for de tre store aviser: Politiken, Jyllandsposten og Berlingeren kører faktisk fornuftige edbredaktioner af en høj standard. Og vi har faktisk en del fornuftige computerblade. | ||
| I virkeligheden kræver de nye tider i medieverdenen en ny slags læser. En meget mere kritisk læser, der forstår at vurdere, hvornår han eller hun bliver misinformeret. Der kan mærke når kilderne til en historie ikke er i orden. Der kritisk kan holde forskellige historier op mod hinanden. Der kan huske nyheden fra i går og som selv følger op på den, når nyheden efter 3 dage er forsvundet fra medierne igen. | ||
| I virkeligheden de samme læserdyder, som man kan kræve af en internetbruger. | ||
|
Så når nettet kommer ned i onlinepris, så alle faktisk kan bruge det til mere end
e-mail. Så skal man nok vænne sig til at for hver 10 historier man høre, skal man nok
tænke grundigt over de 5 og ikke tro på de andre 5. F.eks. tager det en del modemtid at hente 3-4 megabyte ulovlig musikfil, det kan altså ikke være noget den almindelige bruger gør ret meget. En enkelt nummer i mpgformat fylder en 3-4 megabyte har jeg set. Myten kan rimelig let punkteres. Det foregår nok derhjemme, men ikke organiseret i Danmark i ret stort omfang på Internettet. |
|
| Så vi skal nok bede om en mere rolig og mindre sensationslysten presse. Men først og
fremmest må vi selv blive bedre og mere oplyste læsere. Læsere, der ikke køber enhver
kilde, men kildekritisk opsøger sandhederne selv. Hvis der er en enkelt enkel sandhed om noget som helst mere? |
||
|
||