Følgende E-MAIL er landet i min (Soeren Mogensens) postkasse.
Jeg ved ikke hvor den kom fra.

nulnyt0.gif (10016 bytes)
Release 98.11.05

ufoJeg blev udstationeret for snart 1000 jordår siden på dette gudsforladte sted: Jorden, som en berettiget hævn fra Kejserens side. Og der er absolut intet sket her, som jeg har behøvet at rapportere tilbage.

Imidlertid synes biologien at være ved at smelte sammen med teknikken også her. Og derfor advarer jeg jer derhjemme. Lad der ikke ske det samme som i lignende civilisationer andre steder i det kendte univers.

Udviklingen af det dumme rovdyr mennesket syntes længe at være en ubehagelig dumhed evolutionen bragte over universet. Endnu en dumhed fristes jeg til at sige. Hvem husker ikke…?

Men så fandt de pludselig ud af at bygge noget de kalder computere. Selvom denne maskine kun betjener sig af binær tænkemåde og mennesket hjerne er meget mere dybt kompliceret, har man i de ”rige” dele af jordkloden, nu en sådan afgud stående i hvert hjem – som man tilsyneladende bruger en mængde energi på at passe. Man forsøger fra disse menneskers synsvinkel, at opleve alt på anden hånd, så at sige.

Min udstationering skyldes jo en rapport fra De Forenede Civilisationer om at menneskeheden som kødædende dyreart ville være farlig, hvis den opdagede væsentlige hemmeligheder. Og denne spæde start på en rigtig civilisation, vi ser her, er da også nok en start, men som sædvanligt dybt latterligt og dårligt styret.

De opfinder måder at kommunikere på og så fylder de den med larm, pjat og støj. Det er klart at mennesket netop ikke er klar over, hvad der er væsentligt i universet – og de derfor endnu er ufarlige. De har sat tilfældige kræfter til at udvikle biomaskinerne (det er dog en sammenhæng mellem mennesker og teknik i de såkaldte computere) De kalder det de frie markedskræfter og er en måde at tjene penge™ på. Tak vores Skaber for det. I virkeligheden tager racen næppe skridtet fuldt ud og træder er skridt længere op af stigen end de aber, de nedstammer fra.

Mange timer bruger disse udvalgte til at installere og afinstallere i et væk. De skriver tusindvis af breve om ingenting. Som poeterne har sagt det: Hvorfor starte alle maskiner, for blot at sige: jeg elsker dig.

Men alligevel ser det ud til at alle disse meningsløse bevægelser på et højere plan viser en slags bevidst mønster. Som om menneskeheden var i en kolbe kaldet jordkloden og nu bredte sig ud over kolben og ud i rummet med det biologiske livs organiske skum.

”Computeren” har form som et andet menneske. En slags skærm oven på en kasse. Som et menneske med skuldre, hvor man kigger ind i ansigtet – og man forsøger faktisk at slutte alle disse maskiner sammen. Jeg nægter at redegøre for det ”tekniske”, da jeg ikke vil give mine medskabninger fysisk ubehag. Jeg skal blot nævne, at skønt mennesket åbenbart ønsker en stadig pludren med hinanden, så vil de af psykologiske grunde ikke foretage denne kontakt direkte, men via maskiner. Jeg har ikke helt klart afdækket dette spørgsmål, som vel også er meningsløst, når arten skal udryddes.

Da den organiske krop ikke kan tåle solbestrålingen hvis Solen sender kraftig stråling ud ved solstorme og mennesket derfor ikke har haft store chancer for at brede sig, ser det nu altså alligevel ud til at mennesket er ved at skabe en hård maskinkrop, så det kan brede sig i rummet. Så derfor dette brev.

radioantenneDet er stadig på et dybt komisk niveau, men kimen er lagt – sikkert er det at mennesket selv vil stoppe dette spæde evolutionsforsøg ved en af dets krige. (Se tidl. brev)

Derfor intet nyt fra Jorden. Ingen fare. Man kan lade racen evolutionere lidt endnu.

Anmoder om omgående afløsning – mit batteri er ved at løbe ud. Min anmodning har intet at gøre med, at jeg ikke vil udføre min pligt selv i denne usle afkrog af universet. Jeg fortryder dog alt!

HIL
/()456€€#888



Copyright ©  1998 Søren Mogensen