cmail 1.00
V98.07.01

karakter 3/5Email-checkere er der herefter flere af (dvs. nu! :-)
Både for den travle eller blot den normale bruger kan det være lidt generende at skulle starte emailprogrammet op manuelt og online checke for, om der skulle ligge nye breve - navnlig hvis man lige venter den der vigtige email, hvis indhold skal bruges til dagens videre arbejde, og man må efterse postkassen med 10 minutters mellemrum, og derfor hele tiden skifte frem og tilbage.

Men, uanset hvor tit, kan der spares tid og computerkræfter ved at indsætte en emailchecker - det lille program ligger resident i baggrunden, og når man er online, checker det efter brugervalgt interval, om der er post i email postkassen. Den henter ikke posten, men checker blot, om der er nye breve. Er der ingen breve, sker der intet, men er der kommet et eller flere nye breve, vises information herom, så man ikke forgæves går ud i det rigtige postprogram og henter posten hjem ...

C_Mail Version: 1.00 Windows95
PrimeWare Status: FreeWare
Dan.w95.www.utils Størrelse: 416k
Dansk emailchecker efterser postkassen under internetbrug
http://www.nightcall.dk/primeware/ Sprog: Dansk

C_Mail har en pæn autoinstall, som installerer programmet i startgruppen, nærmere bestemt i startlinjens bakke, så den automatisk starter, når computeren starter. Ved første opstart mangler CMail den fornødne info om opkobling og emailadgang, hvilket klares gennem en overskuelig opsætningsskærm, hvor man også vælger interval for check og hvor længe beskeder skal vises:

cmail billede

Så kan det som altid diskuteres, om CMail bør startes pr. automatik (spar på ressourcer) eller bør startes manualt lige før/efter internet opkoblingen (glemmer man, får man følgelig ikke checket postkassen); men det er et evigt tilbagevendende spørgsmål, som afhænger både af brugerens måde at anvende internettet og email på og ligeså af hans computerressourcer.
Er man ikke online, før CM startes, kan man connecte direkte fra checkeren.

Der er ingen hjælp eller nogen anden form for vejledning til det forholdsvist lille program og det forudsættes tilsyneladende, at brugeren er på hjemmebane og kan klare sig selv. Og det er en (lille) ulempe, da der godt kunne bruges lidt mere information.

Autoinstallen vælger selv drev/direktorie (standard C:\programmer\primeware\), men giver ikke besked om dette hverken før, under eller efter install. Og mange brugere vil sikkert lade installationsfilerne ligge i den folder, hvor CM blev udpakket, i den tro, at CM er installeret i selve installfolderen.Det er den ikke, og installfilerne kan roligt slettes efter installationen. Da programmet ikke installeres i selve startmenuen, er den eneste måde at se programmets rigtige placering på at finde det ved hjælp af en søgning.

Og det ER meget rart at kende den placering. For selvom auto-afinstallen virker, kunne den være bedre. For tilsyneladende sker der intet, hvis man bruges den tilsigtede afinstall via kontrolpanelet, for C_Mail forbliver stadig i kontrolpanelets programliste efter afinstallen (kan kun fjernes af erfarne brugere eller med specielle programmer som fx. Add/Remove Cleaner). Der er ingen information om vellykket/mislykket afinstall eller om filer, der ikke blev slettet. Afinstallationen virker dog, men har ikke slettet setup-programmet, der stadig ligger i direktoriet. Hvis der skal ryddes ordentlig op, skal setup'en slettet manuelt til sidst!

Konklusion: Solidt, mindre og gratis program. Kan anbefales.

nb bomærke25.07.98 -nb


Copyright © 1998 SWB OnLine