Dolktid
Den sene bondestenalder starter omkring 2400 f.Kr og slutter ca. 1800 f.Kr. Denne del bondestenalderen, kaldes også dolktid, grundet det meget markant indslag af flintdolke i periodens bopladsfund, offerfund og gravfund. Flintdolkene har deres oprindelse fra nye påvirkninger fra det nordvestlige Europa, herunder de Britiske Øer. Disse nye påvirkninger fører til en række ændringer i den danske materielle kultur, hvor bl.a. metalsager, guld og bronze, kommer til Danmark. Bronzedolken er i den tidlige bronzealder på kontinentet mandens foretrukne hovedvåben og denne mode tager danskerne vel imod påbekostning af den før liggende periodens prestige genstand, stridsøksen. Endvidere udvikles der en ny flintteknik i Danmark, den såkaldte fladehugningsteknik, i forsøget på at kopier metaldolkene fra kontinentet. Dolkene blev lavet af passende flade og aflange flintknolde. Formgivningen, fladehugningsteknikken, af selve dolken skete ved slag og afpresning af materialet. Dette foregik fra begge sider på den korteste side af flintknolden. På denne måde fik man formet utrolige tynde dolkblade. De fineste af dolkene fik bladet slebet. Flintdolkene er p.g.a. deres markante antal og udvikling gennem dolktid, en af de få genstande der giver en mulighed for en nærmere datering af dolktiden, ved arkæologiske udgravninger.
Dolktidens økonomi var baseret på dyrehold, korndyrkning, jagt og vareudveksling. Der er foretaget pollenanalyser af gravhøjen Jordehøj og disse viser, at man i dolktiden ryddede skoven og forvandlede den til overdrev enten ved dyrkning eller ved dyrehold. Ved hustomterne i Busene Mark blev der fundet knogler får eller ged og hjort. Hjorten er et udtryk for jagt, hvorimod får og ged var domesticerede.
Ca. år 1700 f.Kr. var flinthåndværkets storhedstid forbi og bronzen fik overtaget.
Denne sektion er skrevet af Maja Thovtrup.