TRIANGLER

Triangler er en tjenesteaktivitet for mennesker af god vilje, som tror på tankens magt. I grupper på tre etablerer de rette menneskelige relationer ved at skabe et verdensomspændende netværk af lys og god vilje.


FORMÅL

Verden har en åndelig bestemmelse. Bag evolutionen er der et formål, som vi kan kalde Guds plan. Enhver, som reagerer på åndelig nød, kan på sin egen måde, i sine egne omgivelser samarbejde med denne plan.

Planen virkeliggøres gennem menneskeheden. Det er vores ansvar at forstå den og gøre hvad vi kan ved gennem vort daglige liv at lade dens mening og betydning komme til udtryk.

Triangler understøtter den guddommelige plan ved at arbejde for følgende mål:

  • At skabe rette menneskelige relationer og sprede god vilje og forståelse - lys - mellem mennesker.

  • At højne det menneskelige bevidsthedsniveau og forvandle planetens mentale og åndelige klima.

  • At styrke og støtte det arbejde, som gøres af mennesker af god ville overalt i verden.

  • At skabe et tankereservoir og inspirere til praktisk og konstruktivt arbelde til gavn for menneskeheden.


    PROGRAM

    Triangler når deres mål ved at forene mennesker af god vilje i en åndelig verdenstjeneste, som overvinder alle hindringer betinget af skel mellem racer, klasser, trosretninger samt økonomiske og politiske overbevisninger. Triangler skaber et verdensomspændende netværk af lys og god vilje, som spreder konstruktive åndelige energier, og det er et middel til at fremme praktisk samarbejde og fællesskab mellem mennesker af god vilje.

    Triangler:

  • anmoder mennesker af god vilje om at danne triangler og hjælper dem ved at oplyse om arbejdet og med litteratur.

  • udgiver en bulletin, som har en oplysende funktion, og som sendes til alle medarbejdere og andre interesserede mennesker af god vilje.

  • udgiver anden litteratur af åndelig og opdragende værdi.

  • ansporer til dannelsen al tjenesteenheder, hvori mennesker af god vilje kan forenes i praktisk verdenstjeneste.

  • organiserer en årlig verdensinvokationsdag.


    HVORLEDES TRIANGLER FUNGERER

    Der er en voksende erkendelse af den konstruktive tankes magt. Denne magt kan, på en verdensomspændende basis, anvendes til åndelige formål, hvis enhver prøver at forstå verdens åndelige behov.

    En triangel er en gruppe på tre, som hver dag forener sig i tanken i nogle minutters skabende meditation. De behøver ikke nødvendigvis at leve samme sted, der eksisterer mange internationale triangler.

    Hver dag forbinder triangelmedlemmerne sig mentalt og i stilhed nogle minutter med de andre medlemmer af deres triangel eller triangler. De påkalder lysets og den gode viljes energier og forestiller sig, at disse cirkulerer gennem hver triangels tre brændpunkter og strømmer ud gennem trianglernes netværk, der omgiver vor planet. Samtidig fremsiger de Den Store Invokation og bidrager dermed til at danne en kanal, hvorigennem lys og kærlighed kan strømme ind i menneskeheden.

    Det tager kun få minutter at udføre dette arbejde og kan derfor indpasses i det mest krævende program. Det er ikke nødvendigt for medlemmerne at synkronisere tidspunktet for deres arbejde, for en éngang dannet og fungerende triangel kan belives af ethvert al dens medlemmer.

    Alle mennesker af god vilje, som er villige til at udføre det ovenfor nævnte arbejde, og som accepterer trianglernes verdensomspændende mål, indbydes til at deltage. Der er ingen andre krav eller forpligtelser. Arbejdet financieres udelukkende gennem bidrag fra medlemmer og venner.


    DEN STORE INVOKATION

    Den Store Invokation er en verdensbøn oversat til mere end 50 sprog og dialekter, og den benyttes af alle triangelmedlemmer. Den udtrykker visse centrale sandheder, som alle mennesker naturligt og normalt accepterer:

    At der findes en oprindelig intelligens, som vi kalder Gud.

    At der er en guddommelig evolutionsplan i universet, hvis bevægende kraft er kærlighed.

    At en stor individualitet, af kristne kaldet Kristus - verdenslæreren - kom til jorden og legemliggjorde denne kærlighed, således at vi kunne forstå, at kærlighed og intelligens er virkninger af Guds hensigt, vilje og plan. Mange religioner tror på en verdenslærer og kalder ham ved navne som Herren Maitreya, Imam Mahdi og Messias.

    Sandheden om, at den guddommelige plan kun kan virkeliggøres gennem menneskeheden selv.


    DEN STORE INVOKATION

    Fra Lysets kilde i Guds Sind
    lad Lys strømme ind i menneskers tanker
    lad Lyset komme til jorden.

    Fra Kærlighedens kilde i Guds Hjerte
    lad Kærlighed strømme ind i menneskers hjerter
    må Kristus komme til syne på jorden.

    Fra Centret hvor Guds vilje er kendt
    lad Hensigt lede menneskers små viljer
    den Hensigt Mestrene kender og tjener.

    Fra Centret vi kalder menneskeheden
    lad Planen for Kærlighed og Lys fuldbyrdes
    må den forsegle døren til det onde.

    Lad Lys og Kærlighed og Kraft
    genoprette Planen på jorden.


    TOLV PUNKTER OM TRIANGLER

    Triangelarbejdet er enkelt, men af dyb åndelig betydning. For nærmere at belyse og fremhæve det væsentlige ved dette arbejdes enkelhed, vil følgende punkter være nyttige:

    1. Hvad er "Triangler"? Triangler er en aktivitet, gennem hvilken der skabes og opretholdes et netværk al lys og god vilje, som omspænder hele planeten.

    2. Hvorfor et netværk? Et netværk tilvejebringer den nødvendige sammenhæng i de kanaler, gennem hvilke de åndelige energier flyder, som alle triangelmedarbejdere påkalder.

    3. Hvorfor en triangel? Trianglen er en grundliggende geometrisk figur og et åndeligt symbol på den oprindelige guddommelige treenighed. Tre mennesker kan arbejde som en gruppe og forbundet med hinanden udgøre tre brændpunkter, hvorigennem åndelig energi kan cirkulere.

    4. Hvoraf består netværket? Netværket er opbygget af tråde al lysende mental substans, ad hvilke den gode viljes energi flyder.

    5. Hvordan dannes det? Netværket dannes og opretholdes af hver triangelmedarbejders daglige påkaldelse af de åndelige energier gennem anvendelsen af hans tankes skabende magt.

    6. Hvordan foregår dette arbejde? Hver enkelt forbinder sig i tanke og hensigt med de to andre i trianglen og ser lysets og den gode viljes vitale energier cirkulere fra punkt til punkt. Han dirigerer derefter energistrømmen ud i netværket, idet han tydeligt visualiserer det strålende verdensomspændende netværk af triangler, hvoraf hans egen er en del. Han fremsiger derefter Den Store Invokation med koncentreret hensigt.

    7. Hvorfor bruges Invokationen? Ved anvendelse af denne Invokation koncentreres og udløses de tilgængelige energier, der beliver hele netværket.

    8. Hvad er motivet til at slutte sig til triangler? Motivet er ikke personlig fordel men verdenstjeneste.

    9. Hvordan kan netværket udvides? a) I kvantitet? b) I kvalitet?

      a) det er enhver triangelmedarbejders ansvar at gøre andre mennesker af god vilje interesserede og danne nye triangler til styrkelse og udvidelse al netværket.

      b) triangelnetværkets magnetiske og lysende kraft er afhængig al den enkelte triangels bidrag til det hele, som igen er afhængig af det, ethvert triangelmedlem dagligt yder.

    10. Hvordan vedligeholdes hver triangel? Triangelmedarbejderne holder sig i forbindelse med hinanden gennem breve eller ved personlig kontakt, hvor dette er muligt, for at sikre sig, at deres triangel opretholdes som en virksom enhed i triangelnettet.

    11. Hvem er egnet til at deltage? Alle intelligente mennesker af god vilje hvor som helst i verden uanset race, tro, kaste eller farve er egnede til denne tjeneste i triangelnetværket.

    12. Er triangleme en religiøs bevægelse? Trianglerne er ikke tilknyttet nogen af de store verdensreligioner og er ej heller begrænset heraf. "Triangler" er et universelt åndeligt projekt, som i praksis omfatter mennesker af enhver tro.


    Triangelarbejdet er derfor en tjeneste for menneskeheden. Triangelmedlemmerne virker i samarbejdets ånd af uselvisk tjeneste og for at stimulere og forøge strømmen af lys og god vilje over hele verden. Triangler er en af Lucis Trust's aktiviteter. Trusten blev oprettet 1922 i USA. Indenfor dens virke hører også Arkanskolen, Lucis Publishing Companies og World Goodwill.

    Trianglernes netværk dækker hele verden og triangelarbejdet udføres bl. a. i følgende lande:

    AIgeriet Indien Polen
    Argentina Indonesien Portugal
    Australien Iran Puerto Rico
    Belgien Irland Rhodesia
    Bermuda Island Saudi Arabien
    Bolivia Israel Schweiz
    Botswana Italien Senegal
    Brazilien Jamaica Spanien
    Burma Japan Sri Lanka
    Cameroon Jordan Sudan
    Canada Jugoslavien Sverige
    Chile Kenya Sydafrika
    Colombia Korea Tanzania
    Costa Rica Libanon Thailand
    Cypern Lesotho Tjekkoslovakiet
    Dahomey Luxemburg Togo
    Danmark Malaysia Trinidad
    England Malta Tyrkiet
    El Salvador Martinique Tyskland
    Equador Mauritlus Uganda
    Filippinerne Mexico Ungarn
    Finland New Zealand Uruguay
    Frankrig Nigeria USA
    Gambia Norge Venezuela
    Ghana Pakistan Zaire
    Gibraltar Panama Zambia
    Grækenland Paraguay Ægypten
    Holland Peru Østrig
    Hong Kong


    Triangellitteratur kan fås på hollandsk, engelsk, fransk, tysk, græsk, italiensk, polsk, spansk og skandinavisk.

    Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:


    DANSK INFORMATIONSCENTER
    FOR WORLD GOODWILL OG TRIANGLER

    Højmarksvej 15
    2600 Glostrup
    Danmark

    Postgirokonto 8 29 88 90
    Telf. 43 96 12 36


    TRIANGLES
    INTERNATIONAL
    HEADQUARTERS

    Suite 54
    3 Whitehall Court
    London SWIA 2EF
    England

    113 University Place
    11 Floor
    New York, N.Y.
    USA 10003

    1. Rue De Varembé 3E
    Case Postale 31
    1211 Genéve
    Schweiz


    hjem tilbage

    1