Unitarernes Hus - 11. april 1998.
Velkommen til fuldmånemeditation i Vædderens tegn. Det nøjagtige fuldmånetidspunkt er i nat kl.0.24, vi er således tæt på kulminationen, hvor energiindstrømningen er størst. Ved hver fuldmåne etableres en kontakt - en energiforbindelse mellem menneskeheden, Hierarkiet og Shamballa - eller sagt med andre ord mellem menneskeheden og Gud. Gud er symboliseret ved solens center - den energi kilde, der er årsag til alt liv på vor planet. I tiden omkring fuldmåne når mest muligt af solens lys jorden, den fuldt oplyste måneoverflade angiver, at der er en fri og uhindret forbindelse mellem vores planet og solen.Vi kan nu kontakte, opfatte og udnytte energier, vi normalt ikke har forbindelse med, og vi kan således styrke forbindelsen mellem menneskeriget og gudsriget. Hver fuldmåneperiode er under indflydelse af en bestemt konstellation - i aften Vædderen. De indstrømmende energier fører stjernebilledets specielle energier med sig. En viden om disse specielle energier gør det nemmere for os at forbinde os med energiindstrømningen. Vi starter derfor med et lille indlæg om Vædderens kendetegn. Denne indledning har til formål at inspirere os til selve meditationen, og samtidig forene os i en fælles tankeform.
Inden vi begynder vores indledning, lad os i tankerne forbinde os med alle de grupper, der verden over afholder fuldmånemeditation:
Vi er stråling og styrke.
Evigt står vi med udstrakte hænder,
forenende himmel og jord,
betydningens indre verden
med blændværkets ydre verden.
Vi rækker ind i lyset
og bringer det ned for at afhjælpe nød.
Vi rækker ind i stilheden
og bringer derfra forståelsens gave.
Således arbejder vi med lyset
og gør nat til dag.
Fuldmånen i Vædderen kaldes også Påskefesten, den er den første af de tre store højdepunkter blandt årets tolv mulige fuldmånemeditationer. - Den indleder det åndelige år. De to andre store fester er Wesakfesten ved tyrefuldmånen og Den gode Viljes fest ved tvillingefuldrnånen. Tilsammen udgør disse tre store fuldmåner en kulminationsperiode i det åndelige år med meget store muligheder for at skabe en tættere kontakt mellem menneskeheden og Gud.
Påskefesten har sit udgangspunkt i den kristne påske, men vi fejrer den ikke kun som en kristen fest, men også som en planetarisk begivenhed, hvor alle kan deltage uanset deres religiøse baggrund. Kristus tilhører os alle og er det samme store væsen i alle verdensreligioner - blot kalder de enkelte religioner ham ved forskellige navne.
Påskefesten er festen for den opstandne, levende Kristus, menneskehedens lærer og overhovedet for det åndelige hierarki - sjælsriget. Kristus er udtryk for Guds kærlighed, og i påsken betones den guddommelige kærligheds væsen i særlig grad. Korsfæstelse, død, blod, forsoning og Jesu lidelser
har præget den kristne skildring af Kristus igennem Fisketidsalderen. Men Kristus er andet og mere end dette han er levende ånd, udtryk for og legemliggørelse af Guds kærlighed.
Påskefesten kan også kaldes opstandelsesfesten. Det er netop genopstandelsesenergier og de genopbyggende energier - der viser sig som lysets sejr over mørket - og glæden over kærlighedens triumf, der vil præge den nye Vandbærertidsalder.
I denne tid, hvor vi så stærkt mærker forårets komme, fornemmer vi alle lysets sejr over mørket, vi ser, at alt levende i naturen genopstår, en fornyelse finder sted, livets vitalitet gennemstrømmer alt levende. Det er håbets og visionens tid - det tiltagende lys giver os visionen om vores opgave og lettet om fuldbyrdelse. Ligesom forårets blomster åbner sig mod solen, fyldes sjælens kalk - gralen - med lyset. Kristus sagde: "Se, og jeg gør alting nyt". Dette er Kristuskraften, den universelle kærlighedskraft, der åbner nye livskilder. Vi kan på ny lære at opleve og at elske - elske os selv som et Jeg - et selvbevidst væsen - og dermed lære at elske vore medmennesker. Og vi får på ny energi, så vi kan sætte os nye åndelige mål.
De genopbyggende kræfter udstrømmer fra Guds sind - de er intelligensprincippet i Guds væsen - de er lys - de stimulerer den menneskelige tænkning.
Vædderen står for mentalplanet - for tanken - for ilden. Det er her den første impuls vækkes - det er her den første ide om at påbegynde en aktivitet tager form. Vores univers har sit udspring i Guds, den kosmiske tænkers tanke. Menneskeheden opstod, da sindet - tanken - kom til og adskilte mennesket fra dyret. Aries hersker over hovedet.
Vædderen er energien for begyndelse og for skabelse. Vi træder ind i inkarnation som mentale væsener i Aries efter en begærimpuls fra sjælen, i Tyren fødes vores begærnatur, i Tvillingerne vores vitalitet, og endelig tager vi fysisk form i Krebsen. Det er også i Aries, at den første impuls til frigørelse fra form skabes, hvor mennesket påbegynder sin lange rejse hjem til "Faderens Hus". Ved Kristi genopstandelse blev stenen rullet bort fra graven og Kristus stod fri, dette symboliserer, at sjælen blev befriet fra formens gravkammer. Fysisk begyndelse og åndelig begyndelse, fysisk skabelse og åndelig skabelse, fysisk fremkomst og åndelig frigørelse har alle sit udspring i Aries. Engang er følgende blevet sagt om Vædderen: "Aries vækker viljen til at nå det laveste for der at herske, at lære det yderste at kende og således stå ansigt til ansigt med alle erfaringer."
Fire ledemotiver er knyttet til Vædderen, de er alle formidlere for den samme tanke:
1. Du skal udtrykke viljen til at være og til at handle.
2. Du skal udvikle kraften til manifestation.
3. Du skal kæmpe for Herren.
4. Du skal opnå enhed ved ihærdig stræben.
Eller udtrykt på en anden måde: Skabelse - væren - aktivitet - strid - syntese.
Sædtanken for Vædderen er: "Jeg træder frem, og fra tankens plan hersker jeg."
Ved påske samledes Kristus og hans disciple for at helligholde den sidste nadver. Anvendelsen af brød og vin, som symbol på offer, er en meget gammel skik, langt ældre end kristendommen. Nadverens offer er symbol på det evige offer, som skabte universet, og hvis evige offer opretholder universet. Kristus løftede kalken frem for disciplene i løftet om kærlighedens fuldbyrdelse, og han delte nadverbrødet ud i løftet om, at disciplene skulle blive som ham. Ved sit liv, sin død og gennem sin genopstandelse viste Kristus os det drama mennesket selv engang skal erfare - i ham har vi løftet om at vi selv skal gå denne vej, og at vi selv engang skal nå menneskelivets fuldendelse.
Ved påsketid bliver de kræfter, som kan hjælpe os til omforme vores liv og til at leve et skabende liv i overensstemmelse med vores sjæl, gjort tilgængelige for os i rigt mål. Det bliver muligt for os at forme vores tilværelse, så det sande, det gode og det smukke kan komme til udtryk, eller som Kristus udtrykker det: "Jeg er vejen, sandheden og livet." Vi kan forsøge at samarbejde med den nye tidsalders mål gennem vores tænkning - ved ret tænkning at skabe god vilje overalt i verden, ved at skabe rette menneskelige relationer og fred på jorden. Vi kan åbne vores hjerter og vores bevidsthed før den levende Kristuskraft og som gruppe frigøre de genopbyggende kræfter.
Vi kan i dag på ny vie os selv, vort lille JEG og vor gruppe til tjeneste for verden.
For 24 timer siden nåede man endelig frem til enighed i forhandlingerne i Nordirland. Dette kan betegnes som intet mindre end et politisk mirakel. Et lokalt Nordirsk Parlament og et Irsk-nordirsk Råd skal oprettes. Protestanter og katolikker skal lære og leve sammen uden vold, med rette menneskelige relationer og tiden gensidige krav på Nordirland. Må de genopbyggende kræfter være virksomme. Fredsprocessen er endnu ikke tilendebragt, mange mennesker skal ændre deres holdninger - holdninger, som de har været underlagt hele deres liv.
"Se, og jeg gør alting nyt."