Fuldmånemeditation i Tyrens tegn den 10.5.1998
Unitarernes Hus
Rigtig hjertelig velkommen til denne, årets største fest, fuldmånefesten i Tyrens tegn, også kaldet wesakfesten. Det nøjagtige fuidmånetidspunkt er i morgen eftermiddag, mandag den 11.5 kl. 16.30.
Der er noget specielt ved at holde indledningen i Tyrens tegn, dels fordi det er den største fest, og dels fordi vi ud over indledningen læser wesaklegenden op, således at vi får en bedre mulighed for at visualisere vores tilstedeværelse ved festen i wesakdalen, som er en dal der ligger højt oppe i Himalaya i Tibet.
Festen i Tyrens tegn er den anden fest i det åndelige år, og en af de tre store højtider, hvor vi specielt forsøger at nå højere bevidsthedslag for at trække inspiration, lys og kærlighed ind i menneskebevidstheden. Den er tilegnet Buddha.
Tyren styrer den nye verdenstjenergruppe og betinger det arbejde, som dette planetariske netværk af mænd og kvinder udfører for at realisere menneskehedens åndelige potentiale og skabe en bedre verden. Tyren giver denne verdensomspændende gruppe oplysning og vision. Man kan beskrive verdenstjenergruppen som en 'tyr der farer fremad med sit ene øje fokuseret på målet og det strålende lys'. Først nu i overgangsfasen til Vandbærerens tidsalder er de målrettede verdenstjenere og deres organisationer i stand til at begynde at samarbejde og anerkende nødvendigheden af hinandens arbejde som et led i den store plan, fordi deres egne ideer er fast forankrede, og fordi de har opnået den nødvendige erfaring. Det spændende er at alle disse gruppers indbyrdes relationer danner en uimodståelig kraft af godhed, som kan bruges til at arbejde hen mod deres fælles mål at befri menneskeheden fra fattigdom, uvidenhed og frygt.
Sædtanken i Tyrens tegn lyder: Jeg ser, og når øjet åbnes, er alt lys. Den kosmiske tyrs øje er åbenbaringens øje, som åbenbarer det indre lys' verden. Den vision som Tyren bringer er et kig ind i det der eksisterer, for de sande visioner eksisterer allerede i Guds sind. Visioner får vi kun, når vi har udviklet den indre åndelige evne til at se og til en vis grad overvundet de hindringer som blændværk og illusion er for os, hvilket vil sige når vi er kommet lidt ind i sjælens verden og der har set et aspekt af virkeligheden og sandheden.
Den vision, der er Tyrens gave, er bevidstheden om det som sjælen ved og ser, og det kommer via intuitionen og er en direkte oplevelse af virkeligheden. Det behøver ikke at kunne ses i almindelig forstand, men kan være noget man bare VED, og som der slet ikke kan herske tvivl om er virkeligt, sandt og rigtigt for sådan er det bare. Den oprigtige og viede verdenstjener som vi kan se er visionær, som fx Gandhi og Moder Teresa, er en tjener som underordner hele sit liv og alle sine gøremål den vision de har set. De sætter deres mission, deres arbejde, deres engagement i kærlighed og medfølelse over deres personlige begær og behov, og deres vision transformerer de begær og behov de oplever. De formidler visioner til andre og glemmer sig selv i det arbejde der skal udføres og fremkalder derved visioner i andre ved deres livs magnetisme og sjælsinspirerede engagement. Det er en levende proces, og vision er et lille kig ind i sjælens verden, hvor vi kan se et aspekt af Planen. Det er ikke et tilfældigt syn, men det sjælen vil have vi Skal se, og hvis det er en virkelig vision. Og vi responderer så godt vi overhovedet kan, vil den transformere vores liv.
På den åndelige vej er det væsentligste ikke at følge en læres retningslinier. opgaven er langt større, for det handler om selv at opdage visionen, at benytte læren (i den form der nu passer den enkelte), at blive opslugt af tjeneste og forøge det åndelige tempo i vores liv, så vi kan se med det åndelige øje. Hvis en vision er baseret på en direkte indre oplevelse, har den en kvalitet som fremkalder større respons fra andre.
Det der virkelig betyder noget er det vi ved og bevidst har oplevet. Det er det vi skal bringe til live, hvad enten det er et glimt af det forjættede land, af fremtiden eller en oplevelse af en ufattelig glæde og skønhed. Hvis det er en virkelig vision, og hvis vi responderer som disciple, vil vores liv ændre sig. Vores fornemmelse af det personlige selv vil blive mindre vigtig. Den åndelige vision vil blive vigtigere, og vores bidrag til menneskehedens kamp for åndelig befrielse vil blive mere effektiv.Gennem maya og illusioner får vi et kig ind i Guds hjerte og sind, og vi opdager at vores vigtigste opgave er at nære det lyscentrum der nu findes i menneskehedens bevidsthed og er skabt af mennesker med god vilje som nærer kærlige og omsorgsfulde følelser for deres medmennesker. Dette lyscentrum findes alle vegne, hvor der udtrykkes vis og uselvisk kærlighed, og det er grundlaget for den nye verdensorden, hvor samarbejde og deling vil få herredømmet over grådighed og udnyttelse.
Nogle af de største visonære synes at have adgang til visionerne uden åndelig disciplin, men de har helt sikkert gjort den nødvendige arbejde i et tidligere liv. Alle vi andre kan også forsøge at tjene menneskeheden ved at intensivere vores higen efter at tjene og ved dyb eftertanke og meditation, som etablerer bevidst forbindelse med sjælen. Det er dog en forudsætning at vi til en vis grad har renset vores lavere begær, således at vi kan høre menneskehedens råb. Vi skal være relativt fri af lavere begær, hvis vi Skal kunne dyrke den åndelige vision.
Den visionæres vej er ikke let. Tænk blot på alle de eksempler på enestående tjenere, som har beskrevet deres indre kampe i biografier eller selvbiografier. Vejen er endnu hårdere for de fleste tjenere, som ikke får en direkte vision, men må finde inspiration ved hjælp af sådanne pionerers øjne. Kamp er Tyrens grundtone, og kampen for at fastholde visionen om et bedre liv for andre, så også de kan få del i de løfter der frigives, er esssensen af et åndeligt levet liv.
Tænk engang på, hvordan de fleste af de organisationer der arbejder med verdenstjeneste starter. Det begynder med en visionær der tør sætte ting i gang uden at have særlig mange resurser af dem der er brug for, om nogen overhovedet. Men de har en tro eller tillid, en indre overbevisning om at andre vil komme og hjælpe og tage del i det arbejde der skal udføres. Det er den form for mod der skal til at forankre nye former for åndeligt liv. Det er den åndelige vision der nærer den slags mod.
Buddha er et enestående eksempel på en stor tjener der var i stand til at se den fjerne horisont. Han legemliggjorde fremsynethed og visdom. Det er derfor heller ikke overraskende, at hans liv, død og oplysning fejres i Tyren. så meget af vores nuværende forståelse af mennesket skyldes hans evne til at se gennem overfladiskheden til livets underliggende virkelighed - til at se vejen til udfrielse. Han så, at den måde hvorpå vi er identificeret med materielle ting og vores jordiske begær, fanger os i en falsk verden, hvor lidelse er uundgåelig fordi disse ting er illusoriske. Han så at vi kun kan finde lykke, hvis vi opnår neutralitet i forhold til vores begærnatur. Han så, at det ikke var nok at ønske det, og at det kun kunne ske, hvis vi ændrede vores måde at leve på. Måden var og er at betræde den ædle ottefoldige vej. Buddha viste os vejen til rette menneskelige relationer eller forhold, for det er den ædle ottefoldige vej. Dette budskab er om muligt endnu vigtigere i dag, fordi begærnaturen står i fuldeste flor, og behovet for rette relationer er absolut nødvendigt.
Buddha forstod begær fra et oplyst perspektiv. Menneskeheden kæmper fortsat for at forstå det og blive fri af det ud fra dets lavere udtryk. På engelsk hedder begær desire og en del af dette ord stammer fra latin sicius, som betyder stjerne eller konstellation. Buddha så at begær var den stjerne som den selviske personlighed fulgte med tyreagtig stædighed og nidkærhed ind i blændværkets verden. Det er først efter mange og langvarige erfaringer at individet begynder at forstå, at det ikke er vejen til lykke. Blændværkstågerne letter en smule, og den kæmpende aspirant ser en ny og strålende stjerne foran sig, det åndelige begærs stjerne som fører til den højere evolutions vej. Begge disse stjerner, den virkelige og den illusoriske tændes af den kosmiske tyr som styrer hele vejen fra den laveste til det mest ophøjede begær. Begær er Tyrens grundlæggende kvalitet. I den laveste form står det for alt det der frister menneskeheden i formens verden. Men i sin højeste form ser vi aspiration eller higen og forvandlingen af denne aspiration til vision og åndelig vilje.
Jeg vil nu læse wesaklegenden op, før vi går over til aftenens meditation.