Godaften og velkommen til fuldmånemeditation i Krebsens tegn. Vi befinder os i øjeblikket i den tiltagende indstrømning af åndelig energi i den nuværende månecyklus, som har sin kulmination på det nøjagtige fuldmånetidspunkt i morgen aften kl. 18:02. Frem til dette tidspunkt har energibevidste mennesker overalt i verden en enestående mulighed for, gennem meditation, at opbygge og forstærke grundlaget for den næste cyklus af vækst, som kan gøre det muligt for menneskeheden at tage nye skridt fremad i sin udvikling.
Lad os et øjeblik i tanken forene os med alle, der deltager i dette energiarbejde og sammen søger at fuldbyrde den guddommelige Plan på jorden:
Vi rækker ind i lyset og bringer det ned for at møde behov,
Vi rækker ind i det stille sted og bringer derfra forståelsens gave.
Således arbejder vi med lyset og gør mørket til dag.
Som allerede nævnt befinder vi os tæt på kulminationen af den åndelige energi, der er til rådighed i den nuværende månecyklus. Vi befinder os i symbolsk forstand ved "toppen af et bjerg". Ved foden af dette bjerg har vi, på bjergets forside, den sidste nymåne, som for to uger siden indledte den nuværende månecyklus, og, på bjergets bagside, den næste nymåne, som om yderligere Ca. to uger vil afslutte månecyklen og starte en ny. Enhver månecyklus svarer således symbolsk til en vandring op ad bjerget, på bjergets forside, og nedad igen, på bjergets bagside. Hele vandringen varer i alt cirka 30 dage og går gennem mange forskellige slags landskaber og vejrlig, svarende til de forskellige månefaser og potentielle udfoldelses muligheder, som hver af faserne byder på.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at månefaserne ikke har speciel tilknytning til månens eget om løb omkring jorden, - den cirka 28 dage lange siden ske måned. Månefaserne fortæller os intet om månen selv, eller om månens position på himlen, men refererer i stedet til den stilling solen og månen indtager i forhold til hinanden. Både solen og månen bevæger sig, og månefaserne er kombinationen af disse periodiske bevægelser, som de ses fra jorden. Symbolsk tegner månefaserne altså det bjerg, som jorden, eller rettere jordens mennesker, vandrer op og ned ad.
Alle store oplevelser på bjergtoppe har at gøre med Stenbukkens tegn, der står på det højeste sted i zodiakken og repræsenterer toppunktet af menneskelig udvikling, de højeste åndelige mål mennesket kan nå. Ved fuldmåne i Krebsens tegn, der ligger lige over for Stenbukkens tegn i zodiakken, sker der en særlig aktivering af Stenbukke-energierne, og det giver en enestående mulighed for "en oplevelse på toppen
For at kulminationen på toppen af bjerget skal lyse mest muligt op, er det nødvendigt, at vi på hele turen op ad bjerget, mens månen vokser og fjerner sig fra solen, har forberedt os grundigt og hele tiden sørget for at kultivere vor færden og anvende vore kræfter bedst muligt. For eksempel er det vigtigt, at eventuelle uafsluttede forhold fra den foregående månecyklus enten er neutraliseret eller indarbejdet i den nye cyklus. Og for at kulminationen skal få den ønskede effekt på den menneskelige udvikling, er det lige så nødvendigt, at vi på turen ned ad bjerget, mens månen bevæger sig tilbage mod solen, bestræber os på at hjælpe de oparbejdede energier frem til den ønskede udfrielse i den ydre verden.
På grund af den tydelighed hvormed overgangen mellem de forskellige månefaser kan observeres på himlen, kan en månecyklus på naturlig måde betragtes som en slags arketype for alle cykler af inter-planetariske relationer og alle cykler af relationer mellem nationer, samfundsformer, religioner, mennesker osv. Det kan således være værdifuldt at studere månecyklens struktur og søge at trænge ind til den dybere betydning af dens faser, så de bagved liggende principper træder klart frem i bevidstheden. Det menneske, som i tilstrækkelig grad forstår de principper som ligger bagved månecyklens udvikling, vil ligeledes være i stand til at se de samme principper komme til udtryk i enhver anden udviklingscyklus, enten i menneskets eget liv eller i de liv og livsprocesser, det er en del af. Det som indtræffer i en bestemt fase af et menneskes liv, spiller den samme rolle i forhold til dette menneskes livsudvikling, som den tilsvarende månefase spiller i forhold til hele månecyklen.
Ved på denne måde hele tiden at betragte ethvert liv og alle dets omgivende liv og livsprocesser som en velordnet rækkefølge af udfoldelse og virkeliggørelse, vil vi kunne nå frem til en forståelse af den rytme, som kendetegner den pågældende livsudvikling. Vi vil til ethvert tidspunkt kunne forstå hvor det pågældende liv befinder sig i sin cyklus, og vi vil bedre kunne forstå den betydning, rolle eller funktion, en given hændelse eller situation er tiltænkt at skulle have i den pågældende udvikling. Vi vil kunne udvise en fuldstændig respons på alle bevidsthedstilstande og -stadier, og vil til sidst få uhindret adgang til ideernes og årsagernes verden og herfra kunne arbejde under direkte indflydelse af sjælen.
De faser som kendetegner en månecyklus, og dermed enhver anden livscyklus, kan naturligt beskrives ved følgende femdeling: Fødsel, vækst, modning, krystallisation og død. Men der er naturligvis mange situationer hvor en anden inddeling kan være mere hensigstmæssig at arbejde med. I bogen "The Lunation Cyde" giver Dane Rudhyar for eksempel en glimrende beskrivelse af månecyklen inddelt i otte faser: Fremkomst, udbredelse, virkning, overvin delse, fuldbyrdelse, tilkendegivelse, nyorientering, og udfrielse.
Uanset hvilken inddeling vi vælger, så vil en hvilken som helst fase, vi aktuelt befinder os i, eller et hvilket som helst bevidsthedsstadium, vi aktuelt arbejder med, stå som bindeled mellem de to tilstødende faser eller bevidsthedsstadier. Vi vil derfor hele tiden ledes til at arbejde med den tredeling, som kendetegner al bevidsthedsudvikling i det nuværende solsystem. En hvilken som helst tilstand, vi er i lige nu, kan således karakteriseres som en relation eller en overgang mellem, på den ene side, den tilstand, vi sidst har forladt, og, på den anden side, den tilstand, vi vil antage umiddelbart efter den nuværende. Det betyder, at enhver tilstand er unik og indeholder sine egne helt specielle muligheder, som ikke kommer igen og ikke kan gøres om. Derfor påhviler der os et stort ansvar for at sikre, at hver eneste af de relationer, vi indgår i, udnyttes så effektivt som muligt, så de kan få den tilsigtede betydning og kan indgå som værdifulde brikker af Planen for jorden.
Lad os nu, stående i fuldt lys på bjergets top, leve op til dette ansvar og forene fortid med fremtid i aftenens meditation over sædtanken:
Jeg bygger et oplyst hus, hvori jeg dvæler.