Vikingetiden begynder i tiden omkring år 800 efter
Kristi og slutter cirka år 1050 efter Kristi, hvor middelalderen tager. det er perioden,
der knytter forhistorien sammen med den historiske tid.
Vikingetiden ses på en række punkter at fortsætte tendenser fra germansk jernalder.
Dette ses blandt andet indenfor bebyggelsen, hvor det treskibede langhus er i brug indtil
omkring år 1000 efter Kristi, hvor det afløses af det enskibede med buede langvægge. De
mange funktioner, der før var samlet under et tag, flyttes ud i selvstændige bygninger.
Udgravede bebyggelser fra vikingetiden er i Danmark kendt fra blandt andet Sædding,
Vorbasse og Lejre. Landsbyen flytter endnu i vikingetiden rundt indenfor det samme
ressourceområde.
Af pladser fra germansk jernalder fortsætter blandt andet Ribe, Neble-Boeslunde og
Kumlhøj ind i vikingetiden, og en række nye byer gør deres entre - såsom Roskilde,
Århus og Ålborg samt Hedeby.
Også i gravskikken ses der en kontinuitet. Man benytter sig stadig af simple brandgrave,
disse kunne eventuelt være omgivet af en stensætning, som set ved Lindholm høje.
Karakteristisk er, at den døde ikke får gravgaver med. Hvis det modsatte er tilfældet,
drejer det sig eventuelt om en kniv eller noget tilsvarende småt. Som tidligere bruger
man stadig jordfæstegrave. Som noget nyt ser man i perioden fremkomsten af virkelige rige
begravelser, hvor betragtelige værdier blev brugt og stillet til skue. Denne gravskik ses
for eksempel i Ladbybegravelsen og skibsgraven fra Hedeby samt i Mammengraven. Samtidig
kendes der ne mængde ryttergrave - grave, hvor den døde mand er gravlagt med et rytter-
og våbenudstyr samt vognfadningsgrave, hvor den døde kvinde er gravlagt i en
vognfadning.
Depoterne adskiller sig fra de fra germansk jernalder ved, at det primære metal nu er
sølvet, der kom til landet fra de islamiske provinser i Centralasien, der optræder i
handelsmændenes deponeringer.
Det udenrigspolitiske billede er i vikingetiden præget af de så velkendte vikingetogter.
Indenrigspolitisk er den største begivenhed nok, at Danmark kristnes i sidste halvdel af
900-tallet.
Denne side er skrevet af Niels
Penthin Grumløse