Den Anden Revolution
- Landsbyer og Landbrug
Imidlertid var der forandringer på vej. I løbet af det 4.
årtusinde f. kr. sker der noget med landbruget. Overalt i Danmark dukker der omkring
3.100 f. kr. større landsbyer op. Landbruget regnes som årsagen til dette
fænomen, idet man netop på dette tidspunkt brænder store områder af urskoven af og
inddrager den til landbrug. Dette fremgår bl.a. af en analyse af forkullet pollen i
jorden, der omgav jættestuen Jordehøj
(beliggende nær Neble). De første synlige bebyggelser på Møn dukker ligeledes op på
dette tidspunkt. Som nævnt i Kulturhistoriske Studier 1997 er der for nyligt, ved
Nymarksgård, udgravet resterne af et hus fra
perioden. Nær Askeby på Vestmøn har man tillige fundet en bopladsgrube med
lerkarskår.
Ganske som i resten af landet medførte forandringerne
i datidens samfund, at man stoppede med at bygge store gravmæler af sten. I stedet
begravede man sine døde i de gamle storstensgrave. Netop Møn et yderst godt eksempel på
forandringen i bondestenalderens samfund. Ved at kortlægge beliggenheden af
storstensgravene og bebyggelsen, danner der sig nemlig et billede af udviklingen. De
tidlige storstengrave
ligger i hver sin ende af øen, og med dem den tilhørende beboelse. Området omkring
Stege Nor var tilsyneladende ganske ubeboet i de tiden fra ca. 3.900 f. kr. til ca. 3.300
f. kr. Herefter sker der en forandring og man begynder at inddrage arealerne omkring
Noret. Det ses af bygningen af de tidsmæssig sene jættestuer i
netop dette område. Endvidere findes bopladserne fra disse århundreder hovedsageligt
også omkring Noret.
Vi er altså her vidner til en proces, der indebærer inddragelsen af nye territorier i
årene omkring og efter 3.200 f. kr.