Kirkerne

Sildefiskeriet betød, at Møn i en lang periode i midten af middelalderen havde et stort økonomisk overskud. Et klart bevis for dette overskud, var kirkerne.

På Møn fandtes der i middelalderen seks kirker. Hovedparten af disse kirker blev opført i 1200- og 1300-årene. Alle kirkerne, undtagen kirken i Elmelunde, er bygget i tegl. Denne kirke er bygget i et stærkt blandet materiale: kridtsten, frådsten, granit samt flint og myremalm. Det er dog ikke kun de mere specielle byggematerialer, der gør kirken interessant. Øst for kirkens kor ligger der en oldtidshøj. I hele Danmark findes der i alt 263 oldtidshøje, som er placeret indenfor 100 meter af kirkegården. Af disse 263 er kun 72 oldtidshøje placeret på selve kirkegården. Blandt disse få tilfælde finder vi oldtidshøjen på Elmelunde kirkegård. Det er med disse oldtidshøje beliggende indenfor den kristne kirkegård, at vi får mulighed for at se, om der har været en videreførelse af hedensk kult frem til kristendommen.

Ved kirken i Borre er der fundet resterne af en teglstensovn. Det menes, at denne ovn enten blev brugt, da kirken blev opført, eller da kirken blev genopført efter branden i 1510. Denne genopbygning fandt formodentligt sted i 1516, hvilket ses udfra en inskription over sakristiet.

Når de mønske kirker er blevet nævnt, skal kalkmalerierne også nævnes. I tre af de mønske kirker: Elmelunde, Keldby og Fanefjord finder vi Elmelundemesterens velbevarede kalkmalerier. Disse kalkmalerier er fra slutningen af 1400-tallet og starten af 1500-tallet, det vil sige, at de tilhører gruppen af sengotiske kalkmalerier. Elmelundemesteren brugte et bestemt forlæg til sine udsmykninger. Dette betyder, at mange af de samme motiver går igen i de tre kirker. Elmelundemesteren havde også sine egne motiver, her iblandt er "Den fattige og den rige mands bøn" nok en af de mest kendte. Dette motiv forestiller en fattig og rig mand, der beder, hvor den rige mands tanker går til hans jordiske ejendele, går den fattige mands bøn kun til Kristi sår.

Elmelundemesteren har også i sine kalkmalerier benyttet billeder, der stammer både fra det gamle og det nye Testamente. Det er den kristne opfattelse at hændelserne i det gamle Testamente var billeder på hændelser i det ny testamente, dette fænomen er kaldet præfigurationer. Elmelundemesteren har i nogle af kirkehvælvene malet det gammel testamentlige billede sammen med den ny testamentlige hændelse. Et eksempel på dette finder vi i Fanefjord kirke. I det tredje nordhvælv, over udgangsdøren, er der en afbildning af Joab, der dræber Abner, med indskriften: "Joab tiltaler denne vennefuldt men dræber svigefuldt". Dette er et billede på Judas kysset. I den anden halvdel af hvælvfligen finder vi da også Judas, der lige har hængt sig i et træ. Dette er et af de bedste eksempler på Elmelundemesterens brug af præfigurationer, men der er også andre gode, som kan ses i de tre kirker udsmykket af Elmelundemesteren.

Det er dog ikke kun Elmelundemesteren, der har udsmykket de mønske kirker. I Keldby kirke er der også fundet kalkmalerier fra den romanske kirkeperiode. De ældste findes i koret og er fra ca. 1275, og forestiller blandt andet skabelsen, syndefaldet og Abel med offerlammet. I ca. 1325 bliver skibets vægge dekoreret, her ses illustrationer fra Moses liv, samt billeder fra Jomfru Marias fødsel og barndom frem til bebudelsen.

De mønske kirker og deres kalkmalerier er flotte, ikke kun i deres udsmykning, men også i deres bevaringstilstand.

Tilbage