Gravgaver
Forskellen mellem ældre og yngre bronzealder ses i form af de genstande, de døde får
med sig i graven. I ældre bronzealder (1.800 - 1.000 f.Kr) er det næsten kun mændenes
genstande der findes i gravene og er det samme mandsting, der nedlægges som depoter i
mark og mose. Først i yngre bronzealder (1.000 - 500 f.Kr.) kommer kvindegenstandene til
syne i gravgaverne. Kvindegenstandene fra ældre bronzealder er dog fundet på Møn og i
disse tilfælde drejer det sig udelukkende om smykker af bronze, rav eller glas.
Mændene, derimod, blev gravlagt med sværd, dolke, økser og smykker af bronze. Andre genstande, som mændene kunne få med i døden, var fyrtøj eller en guldring. Fyrtøj anses, lige som en guldring, som noget sjældent og derfor meget værdifuldt. Mændene fik også flintdolke og smykker af sten med i graven, fuldstændigt som i dolktiden.
Begravelsesformen:
Bondestenalderens gravhøje benyttes fortsat på Møn, ligesom i dolktid.
Jordfæstegraven, fladmarksgraven, og forskellige træbyggede gravkister forekommer.
Blandt disse henregnes den fra andre lokaliteter kendte egekistegrav.
Der en meget stor variation i genstandsmaterialet fra Møn i den første halvdel af bronzealderen: Denne variation ses både i genstandene man får med i graven, men også i de forskellige kisteformer man begraver de døde i. Dette ændrer sig dog. I midten af ældre bronzealder satte en forandring ind, og man begynder at brænde de døde. Overgangen til ligbrændingsskikken tog lang tid, dvs. over et par hundrede år. Man forsatte de gamle begravelsesskikke ved bruge den mandslange kiste, hvori man spredte de brændte knogler. I yngre bronzealder var brandgravene enerådende og de døde blev nu konsekvent brændt og ofte blev deres aske bisat i et lerkar med sparsomt gravudstyr. På Møn brugte man også firkantede urner, en skik som Møn havde tilfælles med Sjælland, Lolland-Falster og Nordtyskland.
Når man skulle begrave sine afdøde familiemedlemmer,
valgte man ofte at placere graven i siden af en ældre høj eller i en lille, ny høj.
Dette er på Møn set ved Hårbølle, hvor man har afdækket en gravplads med 38
brandgrave fra den yngre bronzealder . Med overgangen til urnebegravelserne ændrede
gravritualerne sig også. Gravgodset forandrede nu karakter, idet det blev mere ydmygt.
For at tilpasse sig til den nye kult, blev gravgaverne både mindre i form såvel som i
antal. Dette ses også på Møn, hvor gravene hyppigst indeholdt mandsgenstande i form af
rageknive, pincetter, syle, kniv og diverse smykker. Når våben optræder er disse i
miniatureform. Graven var ikke længere det sted, man viste sin stilling i samfundet. Det
gjorde man i offernedlæggelser.