Hvor: 87,5,03
Titel: Havn og Handelsplads
Sted: Lundeborg

Resumé:
Fund af landets ældste sæsonhandelsplads fra yngre Romertid ca.½ km. nord for Lundeborg.
Pladsen har sandsynligvis været administreret af den nærliggende rige Gudmebygd. I Jernalderen
en naturhavn ved Tange Å. Ingen spor af beboelseshuse.
På pladsen spor efter spinkle hyttekonstruktioner, der i sæsonen har været brugt af pladsens
håndværkere. Fund af skibsnagler fortæller om skibsreparation på stedet. Bådene formentlig store
lastfartøjer af Ny- damtypen, fund af tømmerværktøj.
Pladsen viser de første spor af specialiseret håndværk. Tingfundene spænder over en hel række af
lokale produkter. Men fund af romerske dinarer og skår fra romersk drikkeglas viser internationale
forbindelser. Bronzekar i Gudme importeret via Lundeborg.

Forfatter: Per O. Thomsen

Litteratur: Skalk 1961:2, 1962:3, 1986:3

Undersøgt af: Svendborg Museum

Hvor: 91,1,28
Titel: I mangel af bedre,
Sted: Gudme

Resumé:
Fund af lerbæger i Gudmebygden. Bægeret er et lokalt produkt, skabt på baggrund af kendskab til
det kostbare romerske terra sigillata-lertøj. Dette blev fremstillet ved drejning, en teknik man endnu
ikke mestrede i Danmark eller presset i form.
Romerigets grænser lå i denne periode, 0-400 år e.Kr. ikke langt fra Danmark og en livlig samhandel
har fundet sted på grænsen, hvor glas og bronzevarer gik nord på, bl.a. til handelspladsen ved
Lundeborg ikke langt fra Gudme.
At terra sigillata-karene ikke har været for gud og hvermand, ses af, at man i rigmandsgrave har
fundet stumper af disse kar anvendt som smykker eller perler. Terra sigillata-karene var som oftest
rigt dekoreret med prøver på klassisk reliefkunst.

Forfatter: Karsten Kjer Michaelsen

Litteratur: Skalk 1962:3, 1987:5, 1990:1

Undersøgt af:

Hvor: 91,6,09
Titel: Våben mellem grave
Sted: Ringe

Resumé:
Første udgravning af gravplads med 55 brandgrave iværksat 1910. Grave hovedsageligt fra yngre
romertid. I 1988 ny udgravning, der afslørede flere grave. Ialt fremkommet 185 hvoraf 22 er
jordfæstegrave. Pladsen anlagt ved stenkiste fra ældre romertid.
Gravfundene var i overensstemmelse med tidsperioden; men afveg ved en række fund uden for
gravene: Skjoldbuler, lanse- og spydspidser, sværd, knive, bøjlesakse og hvæssesten. Genstandene
var stukket ned imellem gravene i klynger, store ting sammenbukket.
Lignende fund på de nærliggende fynske gravpladser ved Røgnehøj, Espe og Brudager. Kendes
også fra Langeland og fra det nordtyske område. Der sandsynligvis tale om offergaver til guderne i
forbindelse med vundne slag i lighed med mosenedlæggelserne.

Forfatter: Mogens Bo Henriksen

Litteratur: Skalk 1961:2, 1987:5

Undersøgt af: Nationalmuseet, G. Rosenberg. Museet i Odense

Hvor: 92,3,18
Titel: Fynske Dødehuse
Sted: Møllegårdsmarken, Broholm

Resumé:
Tre steder på Fyn, fund af spor efter dødehuse: Bytoften, Køstrup og Møllegårdsmarken bestående
af stolpehuller efter rektangulære over- bygninger over urnegrave, dateret til romersk jernalder. Det
aktuelle fund stammer fra Møllegårdsmarken.
Her er 2200 grave overvejende fra romertid udgravet og udgør den største kendte oldtidsgravplads i
Danmark. Det nyfundne hus adskiller sig fra de øvrige fund ved at være cirkulært. Det består af en
ring af 9 svære stolper, sat i 75 cm.'s dybde.
Indenfor stolpekredsen fund af 4 urner, hvoraf de 3 var anbragt sammen. Benkam, glas fra
drikkebæger og synål. En af dødehusenes praktiske opgaver, var en afmærkning af graven; men
ingen tvivl om, at de har haft ceremoniel betydning. Gravplads over 400 å.

Forfatter: Konrad Lambertsen

Litteratur: Skalk 1961:2, 1962:3, 1991:3

Undersøgt af: NFB Sehested, Fyns Stiftsmuseum, Odense Museum

Hvor: 93,3,04
Titel: Brangstrupskatten
Sted: Brangstrup, Ringe

Resumé:
Fundet ved pløjning i 1865, ialt gennem årene fund af 80 emner på lidt under 2 kg. guld. Fundet har
oprindeligt været nedgravet samlet; men er ved talrige overpløjninger blevet spredt over et større
område. Fundet blev oversendt til Nationalmuseet.
I 1991 en endelig undersøgelse af området med metaldetektor. Dette afslørede fund af romersk
guldmønt. Af de ialt 51 mønter var kun 3 ikke romerske. Mønterne præget imellem 248 og 337 e.Kr.,
næsten alle er forsynet med øsken eller ophængningshul.
Halvmånesmykker, bladformede hængesmykker og flere stykker ring- guld. Specielt smykkerne
peger på egnene omkring Sortehavet som oprindelse for store dele af guldskatten, der formentlig er
kommet til Fyn via Dnestr og Weichel, nedgravet før 400 e.Kr.

Forfatter: Mogens Bo Henriksen

Litteratur: Skalk 1987:5, 1990:1

Undersøgt af: Nationalmuseet

Hvor: 93,6,09
Titel: Hal på Hal
Sted: Gudme

Resumé:
Spor af storhal fra ældre jernalder fundet i forbindelse med udgravning af større jernalderbosættelse
i området. Hallen skønnes at have været 47 m. lang og 10 m. bred og overgås i størrelse kun af den
langt yngre Lejrehal
Lidt syd for hallen fandtes spor af 6 på hinanden følgende huse , hvoraf nr.2 og 3 i tidsfølgen har
eksisteret samtidig med hallen. Fund af 114 romerske sølvdenarer og en del guldklip samt en række
guldhænge- smykker, stammende fra Sortehavsegnene.
Enestående fund af en 3 cm. høj ansigstmaske i sølv, lokalt keltisk inspireret håndværk. Måske
brugt som bandolersmykke. Gudmehallen har muligvis været centrum for et større område på Fyn og
hovedsæde for stammens høvding og /eller kultisk tempel.

Forfatter: Palle Ø Sørensen

Litteratur: Skalk 1987:3

Undersøgt af: Nationalmuseet og Svendborg Museum 1993

Hvor: 94,2,28
Titel: Kedelgrave
Sted: Langå, Ringe

Resumé:
I 1872 fund af kedelgrav med stort bronzekar med jernrand brugt som gravurne. 1886 yderligere fund
af 3 grave i området, hvoraf de 2 var kedelgrave. En af disse med dekorerede hankebeslag med
Silenhoved, fremstillet i Italien 400 f.Kr.
F. Sehested til Broholm deltog i 1877-udgravningen, hvor stumper af vogn blev udgravet. Disse
stumper blev sammenlignet med Dejbjergvognene og medvirkede til disses datering. Lerkarskår
fundet i Langågrav gav en datering til det 1 årh. f. Kr.
Langåpladsen udgravet igen i 1992. Ialt 10 grave er foreløbig undersøgt fra tidsperioden yngre
bronzealder-starten af romertid. I forbindelse med udgravningen, fund af stolpehuller fra sen
bronzealderbebyggelse. Senere udviklede den rige Gudmebygd sig her.

Forfatter: Mogens Bo Henriksen

Litteratur: Skalk1993:6

Undersøgt af: Nationalmuseet/ Henry Petersen/Sehested

Hvor: 94,5,14
Titel: Hellige køer.
Sted: Bukkerup, Assens

Resumé:
I mosedrag ved Bukkerup nær Glamsbjerg, fund af et halvt hundrede næsten ens nedgravninger fra
keltisk jernalder til yngre romertid. Ind- holdet var lerkar, dyreknogler og en kort træpæl med reb af
lindebast. Sandsynligvis tøjrpæl til udegående dyr.
Knoglerne viste sig at være lemmeknogler fra kvæg. Der er sandsynlig- vis tale om nedlæggelse af
offergaver til guderne i mosen, måske et årlig tilbagevendende ritual med næsten ens indhold.
Lemmeknoglerne er først nedlagt efter at kødet er bortrådnet.
Ingen af knoglerne er brudt, som det ellers er almindeligt for at udtage marven. Dette leder tanken
hen på myten om Thors bukke, som han serverede som aftensmåltid til sine rejsefæller med ordre på
ikke at bryde knoglerne, de skulle bruges dagen efter.

Forfatter: Christian Adamsen

Litteratur: Fynske minder 1944 og 1993

Undersøgt af: Erling Albrechtsen, Odense Museum 1943.

Hvor: 95,1,05
Titel: Hug en hæl -
Sted: Gudme

Resumé:
Stumper af romersk bronzestatue fundet ved Gudmebygden og bekræf- ter endnu engang den
nøglestilling, som bygden sammen med ladeplad- sen ved Lundeborg havde i samhandelen med
Romerriget. Statuen som stumperne stammer fra er en nærtstående parallel til:
Ny Carlsberg Glyptotekets Herakules, erhvervet af brygger Carl Jacobsen i 1890erne. Denne statue
er 1,25 m. høj og støbt i flere enkelt dele. Samme teknik er anvendt ved Gudmestatuen. Denne har
formentlig været lavet til skrot inden rejsen nordpå.
Flere skrotdepoter med bronze- og sølvskrot erhvervet i Romerriget enten ved rov eller handel, er
fundet overalt i Germanien. En del mindre romerske statuer, ikke over 25 cm. er fundet i Danmark,
heraf 1/3 på Østfyn. Overgang mellem romer- /germanertid.

Forfatter: Karsten Kjer Michaelsen

Litteratur: Skalk 1993:6

Undersøgt af:

Hvor: 95,3,34
Titel: Lappeværk
Sted: Ringe.

Resumé:
I forbindelse med udgravning af stor jernaldergravplads ved Ringe på Midtfyn, fund af store
mængder lerkar. Centralt i en grav stod således tre lerkar, fremstillet af samme pottemager i forskellig
størrelse. Randen defekt på det største af dem.
En almindelig form for reparation af lerkar var, at sy skåret fast igen med snor igennem forborede
huller. På det føromtalte kar har stumpen muligvis manglet og istedet har man foretaget klinkningen
med et stykke bronzeblik, fæstnet med bronzenitter.
Det har været en vanskelig operation at foretage uden at karret gik i stykker. Af pladen selv er
næsten intet tilbage. Men det ses tydeligt hvor den har siddet. Fundet er enestående i Danmark og
fortæller at lerkarrene havde værdi ud over den materielle

Forfatter: Mogens Bo Henriksen

Litteratur: Skalk 1991:6, 1962:3

Undersøgt af: Museet i Odense

Hvor: 96,2,15
Titel: Ler og brændte ben.
Sted: Gudme

Resumé:
Pottemagerkunsten og keramikfremstillingen kendt igennem 6000 år i Norden. Karrenes form og
ornamentik uvurderlig i forbindelse med funds dateringer. Kom til Danmark i slutningen af Jægerstenalder.
Undersøgelser af keramikfund i Gudme herred med opmærksomheden rettet imod perioden 200 - 400
efter Kristus. Om magring af leret for at undgå at det revnede ved brænding. Det almindeligste
materiale: knust granit, men også anvendt ben.
Benmagret keramik fundet på Møllegårdsmarken, Lundeborg og i Gudme. Denne type kar
hovedsageligt fundet i forbindelse med begravelsesplads. Skåramuletten fra Lundeborg med
indhold af brændt ben, måske tillagt magisk kraft.

Forfatter: Ole Stilborg

Litteratur:

Undersøgt af: