Hvor: 87,3,16
Titel: Snabelskibet
Sted: Hjortspring, Als

Resumé:
Kort efter folkeafstemningen om Sønderjyllands fremtid i 1920, fik Nationalmuseet henvendelse
vedrørende en oldtidsbåd i Hjortspring mo- se på Als. Udgravning afslørede en 19 m. lang
krigskano anbragt i mosen som krigsbytteoffer o. 200 f.kr. + våbenofre.
Lignende men yngre fund kendtes fra Thorsbjerg, Nydam og Vimose. Båden af en type, som kendes
fra Bronzealderens helleristninger og hvis byggeteknik peger fremad mod vikingetidens
klinkbyggede snekker. Den første konservering færdig i 1938.
Denne første konservering var foretaget med alun tilsat glycerin, hvilket viste sig at være en meget
dårlig idé. Da det betød at båden langsomt men sikkert blev nedbrudt. En redningsaktion blev
iværksat i 1960erne, hvor en nyimprægnering blev foretaget.

Forfatter: Jørgen Jensen

Litteratur:

Undersøgt af: Nationalmuseet

Hvor: 89,5,10
Titel: Truslen fra Rom
Sted: Højgård, Esbjerg

Resumé:
Årupgårdgravpladsens historie fra 500-100 f.Kr. med 1500 tuegrave, som er specielle for
Sydvestjylland. Gravgodset er beskedent og fortæller om et samfund i Keltisk jernalder uden skarpe
klasseskel. Brugen af pladsen stopper brat 100 f.Kr.
3 km. derfra fund af gravhøj med ældre jernaldergrav ved Damgård og flere grave ved Højgård fra o
år 0. Gravskikken her en blanding imellem brandgrave og yngre jordfæste grave. Blandt
gravfundene: Metaludstyr til 2 drikkehorn, som kendes magen til fra: Markomannernes område ved
Grossromstedt ved Saale og fra keltisk Böhmen. Ligeledes fund af fibler( bardespændet?) og la Téne
sværd. Romersk forsøg på ekspansion i perioden en trussel for Den jyske Halvø. Slaget ved
Teutoburg, Kimbrertogt, klassesamfund.

Forfatter: Erik Jørgensen

Litteratur: Skalk 1975:1, 1986:1, 1976:1

Undersøgt af: Haderslev Museum

Hvor: 92,1,03
Titel: Krigsbytte
Sted: Nydam, Sønderborg

Resumé:
Udgravning i Nydam Mose ved Als Sund indledt i 1859 af C. Engelhardt, afbrudt af krigen i 1864.
Fundet omfatter 3 helt eller delvist udgravede fartøjer samt muligvis en fjerde båd. Den 1. båd en 23
m. lang egebåd, den første klinkbyggede båd i Danmark.
Båden befinder sig i dag på Gottorp slot i Slesvig. Den dendrokronologi- ske datering fastslår, at
Nydambåden er bygget o 310-20, i midten af yngre romertid. Fyrretræsbåden, udgravet i Frederik
d.7.s tilstedeværelse i 1863, skiltes ad ved udgravningen.
Arbejdsformand Paul Hansen Adam redegjorde for bådens videre skæbne Den 3. båd en egebåd, er
blevet sønderhugget ved nedlæggelsen. Rygtet om en fjerde båd undersøges. Bådene har ikke
været sejlførende. Spor efter sejlførende både fundet på Djursland

Forfatter: Flemming Rieck

Litteratur:

Undersøgt af: Flensborg Museum 1859, Nationalmuseet 1939 og 1991

Hvor: 93,4,09
Titel: Æ Vold
Sted: Øster Løgum, Åbenrå

Resumé:
Christian d.4.'s katograf nævner første gang den gamle skanse. Senere i 1800 tallet, sættes volden i
forbindelse med venderne og slaget på Lyrskov Hede. Volden hænger tydeligvis sammen med
andre voldstumper i området og en pælespærring i Genner Bugt.
Anlæggets udformning kunne tyde på, at det var vendt mod nord. Det har via moseområder været
et sammenhængende forsvarsværk på tværs af Sønderjylland. En dendrokronologisk undersøgelse
af palisadens pælestykker sætter dateringen til 200 e.Kr. Romertid.
Dermed er såvel vendere som vikinger ude af billedet. En centralmagt af en vis styrke har været en
forudsætning for at opføre og bevogte diget. Det skal ses i sammenhæng med det sydligere
placerede Olgerdige og tidens stammekrige, anglere, jyder, daner.

Forfatter: Steen Wulff Andersen

Litteratur:

Undersøgt af: Haderslev Museum 1988

Hvor: 94,1,07
Titel: Håbet om det overordentlige:
Sted: Nydam, Sønderborg

Resumé:
Christian Jürgensen Thomsens brev til Nationalmuseet 1863, skildrer Conrad Engelhardts
udgravning af Nydam Mose. Ny undersøgelse i 1993 øst for Engelhardts udgravningsfelt i håb om
supplerende fund. Eventuelt rester af den 4. Nydambåd, "Spøgelsesskibet".
Udgravningen afslørede et sideror, 1,8 m. langt og ca. ½ m. bredt. Roret har sandsynligvis hørt til
fyrrebåden. Fund af 2. halvdel af sværdskede- beslag. Den 1. halvdel blev fundet i 1863 og udvalgt
af Frederik d.7. til hans private samling.
Fund af 11 årer i forskellig længde og træsorter samt åretolde, tofter og stump af skibsanker. 1
halvmåneformet træstykke med karvsnittet ro- sette-dekoration, hvis anvendelse er ukendt. Et 40
cm. højt mandshoved udskåret i træ, muligvis en stævnprydelse

Forfatter: Flemming Rieck

Litteratur: Skalk 1992:1, 1979:2, 1981:2

Undersøgt af: Nationalmuseet 1993

Hvor: 94,6,12
Titel: Onde øjne
Sted: Nydam, Sønderborg

Resumé:
Perler er den ældste smykkeform, som kendes, og de optræder i Dan- mark hele oldtiden igennem.
Først var det gennemborede dyretænder, man pyntede sig med, senere blev det ravperler, men i
bronzealderen dukkede glasperler op.
Glasperler dominerede jernalderen. I Mellemøsten en udbredt forestil- ling, at perler beskytter
bæreren mod onde øjne, især ammende mødre og spædbørn er udsatte ofre, derfor syes ofte små
glasperler på børnenes tøj. Også i Danmark tro på "onde øjne".
Fra den ældste nordiske litteratur er det kendt, at onde øjne kunne have en katastrofal virkning på
sværd og kunne gøre dem sløve og ubrugelige i kamp. Fænomenet nævnes i Svarfdælasaga og i
Gretter den Stærkes Saga. Derfor måske sværdperler på fæstet.

Forfatter: Torben Sode

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 96,3,34
Titel: Kvælende stank
Sted: Undelev

Resumé:
Undelev-manden fundet i forbindelse med tørvegravning i Undelev Mose 1797. Inspektør Ratsch
fra nærliggende gods foranstaltede en kistebegravelse på Holbøl kirkegård, - hvilket ødelagde
fundet.
Flere uafhængige beskrivelser af begivenheden. Tilbage af Undelev- manden er kun hans ene sko,
en mokkasintype, der peger på en datering i ældre jernalder.
De fleste danske og nordtyske moselig dateret til tidlig jernalder. Tollundmanden. Det første
fotograferede danske moselig i 1892, Neder Frederiksmose ved Silkeborg.

Forfatter: Steen Wulf Andersen

Litteratur:

Undersøgt af: