Hvor: 89,3,09
Titel: Tyrekedlen
Sted: Brå, Horsens

Resumé:
Keltisk bronzekeddel fundet ved Brå, syd for Horsens i forbindelse med pløjning. Kedlen fundet
under et par store sten, der var kommet i vejen for ploven og som har fungeret som dæksten for den
grube kedlen var anbragt i kedlens munding, 1 meter i diameter, var forstærket med en jernring. Tre
bæreringe af bronzebeklædt jern var fæstnet til randen med kraf- tige bronzeholdere, fra hvilke ugler
stirrede lystent ind mod midten af kedlen.
Hver bærering flankeredes af 2 tyrehoveder ligeledes i bronze. Ingen tvivl om at kedlen er fremstillet
i keltisk område og må karakteriseres som et offerfund. Horsnes Museum foretager en grundigere
undersøgelse af findestedet, nu 37 år efter fundet.

Forfatter: H.A.

Litteratur:

Undersøgt af: Forhistorisk museum, Moesgård / Horsens Museum.

Hvor: 92,2,03
Titel: Midtjysk magt
Sted: Hedegård, Silkeborg

Resumé:
Fund af boplads og gravplads på kanten af Skjern - ådal fra tiden omkring Kr. fødsel. Gravpladsens
150 gravanlæg fortæller om stor rigdom. Flere våbengrave indeholder La Tène- sværd importeret fra
keltisk område. Muligvis saddelbeslag, passer, kornsegl.
3 urnegrave beskrevet i artiklen: En kvindegrav med bronzebælte, som kendes fra Østrig og Ungarn.
En grav med et 4-5 årigt barn og en grav med en 16-17 årig begge med romerske bronzekar som urner
med omvendte lerkar som låg. Jernknive, bøjlesaks.
De generelt meget rige grave sammenholdt med områdets marginale landbrugsjord, stiller
spørgsmålet om velstandes oprindelse på Hedegårdsbopladsen. Måske har jern udvundet af
mosernes myremalm og smedehåndværket været det økonomiske grundlag.

Forfatter: Orla Madsen

Litteratur: Skalk 1976:1, 1991:3

Undersøgt af: Horsens Museum , påbegyndt 1986

Hvor: 93,5,14
Titel: Tidlig kammergrav.
Sted: Hem, Mariager.

Resumé:
De store kammergrave almindelige i Vikingetid. men enkelte kendes også fra ældre jernalder.
Ormehøj dateret til 400 e.Kr. på baggrund af de fundne lerkarformer. Højen, som er 12 m. i diameter
og 80 cm. høj er næsten udelukkende bygget af sten.
Den bærer præg af at være udsat for gravrøvere. Det tømte gravkammer dækkede et areal på 3 m.
gange 2 m. og befandt sig 1,75 m. under markens overflade. selve trækisten har sikkert ikke været
over ½ m. høj.
Ikke de store gravfund i højen ; men en guldring, Ormehøjringen er forbigået røvernes
opmærksomhed, sammen med stumper af jern og bronze. Også fund af lerkarskår efter mindst 3 kar i
graven.

Forfatter: Folmer Christiansen.

Litteratur:

Undersøgt af: Randers Museum

Hvor: 94,3,11
Titel: Trivselstegnet.
Sted: Hedeliskær, Århus.

Resumé:
Gennemgang af Nationalmuseets magasiner med henblik på EDB-regi- strering har givet mulighed
for en klassificering af emner, som blev magasineret for mange år siden uden at kunne bestemmes.
Således fallossen fra Hedeliskær for 108 år siden.
Den er lavet af en naturvokset gren og fundet på offerplads i nærheden af den velkendte
jernalderboplads, Hedeliskær. Pladsen er dateret til o. Kr. fødsel. Siden de tidligste tider har magiske
forestillinger knyttet sig til de menneskelige kønsorganer.
Mandsfigurer med fremhævede fallos fra keltisk tid fundet flere steder i Danmark eks.vis
Broddenbjerg ved Viborg. Kvindefigurer fundet i Rebild og Skanderborg. Udenfor Danmark kendes
fund fra Oberdola i Thüringen. Fallosser fra antikkens Dionyssosfest.

Forfatter: Flemming Kaul

Litteratur: William Heinesen: "Grylen" Skalk 1973:5, 1961:4, 1973:6

Undersøgt af:

Hvor: 95,2,17
Titel: Bjørn i jordbærbed
Sted: Rugsted, Vejle

Resumé:
I 1994 fund af et bjørnehoved formet i ler på Rugstedlund nær Ødsted ved Vejle. Området tidligere
undersøgt af Vejle Museum med fund af boplads fra ældre romersk jernalder i 1981. Bjørnehovedet
udformet med fingerhul i bunden som en fingerdukke.
Bjørnen dateres ligesom boplads til det første årh. e. Kr. og føjer sig til en begrænset række af fund
fra ældre romertid af plastiske menneske- og dyrefremstillinger. Bjørnen uddøde i Danmark i
Bondestenalderen. Den der har fremstillet bjørnen, må have set den andet steds, enten i norske eller
nortyske skove. I jernalderen blev bjørneskind importeret til stormænds fornemme dragtudstyr og
bjørnepelsen var et værdighedstegn, der undertiden fulgte ejermanden i graven.

Forfatter: Lone Hvass

Litteratur:

Undersøgt af: Elisabeth Roed/ Vejle Museum