Hvor: 87,4,03
Titel: Sejlflod
Sted: Sejlflod, Ålborg

Resumé:
110.000 kvm. undersøgt ved Sejlflod. De første spor af bosættelse, stammer fra tidlig
Bondestenalder og spor af bosættelse kan følges på stedet frem til udgangen af Vikingetid. I løbet
af ældre Jernalder har tre landsbyer afløst hinanden på stedet.
Alle tre i respektfuld afstand fra den centrale Tofthøj. I slutningen af perioden fra 200-400 e.Kr.
svigter bopladsfundene, til gengæld er der fra denne periode fundet 2 gravpladser i området. Godt
300 grave er undersøgt, alle jordfæstegrave.
Gravene er samlet på kirkegårde og ikke spredt imellem bebyggelsen som tidligere. Gravgodset
bestod hovedsageligt af dragttilbehør og personlige ting, samt lerkar af stor betydning for datering.
I perioden viser gravene stærkere social lagdeling.

Forfatter: Jens H. Nielsen

Litteratur: Skalk 1984:3, 1980:3

Undersøgt af:

Hvor: 88,4,09
Titel: Køkkenmødding
Sted: Ullits, Himmerland

Resumé:
Køkkenmødding forbindes ofte med Ertebølletidens bopladser. Den aktuelle stammer fra ældre
Romertid og hører til en enkelt gård isoleret beliggende ved Hvalpsund. Møddingen ud for
jernalderhusets nordlige dør strækker sig over et areal på 35 * 25 kvm.
Den fortæller om livet og spisevanerne hos en jernalderfamilie. Lerkar- skår, såvel i hustomt som i
mødding giver en præcis datering for gård- anlægget o. 0-50 e.Kr. Det består af 4 hustomter, hvoraf
den største har været beboelseshuset.
I vestenden af dette er ildstedet. Gården er anbragt lidt nede af nordsiden på en lille bakke 1½ km.
fra Jernalderens kystlinie. Stumper af sikar, der formentlig har været anvendt ved osteproduktion. I
mødding en stor mænge muslingeskaller og okseknogler.

Forfatter: Christian Åbo Jørgensen, Susanne Klingenberg

Litteratur:

Undersøgt af: Vesthimmerlands Museum

Hvor: 91,5,13
Titel: Sølvkarret
Sted: Gundestrup, Himmerland

Resumé:
I forbindelse med tørvegravning i Rævemose, 1891 fund af sølvkedel i dele. Fundet, der bestod af 13
sølvplader blev rekonstrueret på Nationalmuseet. 1 plade, kantrøret og loddestrimler manglede.
Kedlen sandsynligvis udtryk for samarbejde imellem:
keltiske skordisker og den thrakiske Triballerstamme på Balkan og stammer fra o.100 f.Kr.
Dekorationerne er kelternes gude og dyrever- den: Guderne Cernunnos, Taranis, Teutates nævnes.
Mens den håndværksmæssige teknik er typisk thrakisk.
Artiklens side 16-17 gennemgår de enkelte plademotiver. Måske er kedlen havnet i Himmerland
(Himber Syssel) med en gruppe kimbrere, der er kommet retur fra Sydøsteuropa, hvor det med
sikkerhed vides, at de havde længerevarende forbindelse med skordiskerme

Forfatter: Flemming Kaul

Litteratur: Sophus Müller: Det store sølvkar fra Gundestrup, 1892. Flemming
Kaul: Gundestrupkedlen, Nyt Nordisk Forlag 1991.

Undersøgt af: Nationalmuseet

Hvor: 92,4,14
Titel: Bipersonerne
Sted: Gundestrup, Himmerland

Resumé:
Hundred år efter fundet af Gundestrupkedlen er dens oprindelse og daterimg efterhånden i enighed
fastsat til det 2. århundrede f.Kr. på Det nordlige Balkan. Gundestrupkedlens figurdekorationer er
fremstillet ved drivning.
En teknik, hvor sølvpladen glødes og i blød tilstand kan bearbejdes med punsler på et underlag af
drivbeg. Artiklen beskæftiger sig med karrets bipersoner og påviser en overensstemmelse i
grundformen imellem mange af disse mindre betydende figurer.
Dette viser at sølvsmeden har brugt den samme skabelon utallige gange og der har sandsynligvis
været tale om genbrug fra andre sølvsmedearbejder. Hvorimod kedlens hovedmotiver:
gudebillederne på yderpladerne og bundpladens tyr kun er brugt denne gang.

Forfatter: Harald Andersen

Litteratur: Skalk 1991:5

Undersøgt af:

Hvor: 94,4,03
Titel: Amfora
Sted: Flejsborg, Himmerland

Resumé:
Bopladsfund ved Højgård i Flejsborg sogn med velbevaret hustomt. Der har været bebyggelse på
stedet fra sidste del af bronzealder til o. Kr.fød- sel. I hustomten fund af dekoreret ildsted i
beboelsesenden samt skår efter mindst 20 lerkar.
Husets tagbærende konstruktion udført i egetræ op til 35 cm. i diameter. I husets beboelsesende var
der indenfor tørvevægggen en kombination af ler og plankevæg. Fund af et par usædvanlige
ildbukke, der mest i form minder om lerkar med huller og horn.
Det mest bemærkelsesværdige fund i hustomten, en lokal efterligning af en græsk alabastron eller
romersk amfora, 35 cm høj. Ingen romerske amforaer fundet på dansk grund. Måske spiller fundet en
rolle i samhandelen ved Romerrigets nordgrænse.

Forfatter: Susanne Klingenberg, Svend Nielsen

Litteratur: Skalk 1957:2

Undersøgt af: Vesthimmerlands Museum 1991

Hvor: 95,1,32
Titel: Rangler
Sted: Ejstrup, Viborg

Resumé:
Syv lerrangler fundet forskellige steder i Nordjylland, hvoraf fire er fundet på bopladser dateret til
romersk jernalder. Størrelsen varierer fra 4 til 8 cm og faconen fra kugle eller klumpform til noget der
minder om en bjælde.
Nogle af dem udstyret med horn, der leder tanken hen på ældre romertids ildbukke. Raslelyden
fremstilles med små lerkugler eller småsten. Beslægtet med ranglerne og samtidige de såkaldte
raslebægre, lerbægre i hvis fod er indlagt raslegenstande.
I hvilken forbindelse disse lerrangler har været brugt, må udelukkende hvile på et gæt. Fra naturfolk
kendes tilsvarende brugt som musikinstrumenter. Måske har de haft en religiøs funktion og spillet
en rolle i kulten.

Forfatter: Jytte Nielsen

Litteratur: Skalk 1977:1

Undersøgt af: