Vestsjælland


Hvor: 88,3,25
Titel: Hytte ved sø
Sted: Lavringe Mose, Roskilde

Resumé:
Lavringe mose, 10 km fra Roskilde. Fund af hyttetomt fra tidlig Magle- mosetid i forbindelse med
udgravning af ertebølleboplads. Hytten, der har været anvendt til sommerjagt og fiskeri, lå som den
senere ertebølleboplads ved kanten af den daværende sø.
Hytten, trapezformet, blev bygget af 5-10 cm tykke fyrrestokke banket ned med den tynde ende
først. Gulvet var lavet af fyrre- og birkebark; men intet tilbage af overbygning. Intet spor af ildsted,
hvilket kan skyldes hyppig overskylning af tomten.
De vigtigste fund ved tomten: to lysterspidser, en kølle af urokseknogle, en kerneøkse og
mikrolitter. Rester af Maglemosekulturens hytter også fundet i Sverige og Nordtyskland.

Forfatter: Søren A. Sørensen

Litteratur:

Undersøgt af: Roskilde Museum


Hvor: 89,6,21
Titel: Sænkesten
Sted: Åmosen

Resumé:
Den midtsjællandske Åmose storleverandør af stenalderfund. Det aktuelle fund foretaget af
amatørarkæolog Svend Kristensen: 4 nævestore ubearbejdede sten. De tre ombundet med lindebast
og den sidste med spor efter en lignende ombinding
Fundet repræsenterer en boplads fra den sidste del af Ertebølletid, der har været placeret på en holm
i den daværende sø. Ud over sænkestenene, anvendt ved netfiskeri, består fundet af over 500
keramikskår fra lerkar, mest af tragtbægerform.
Flere af lerkarrene bær præg af reparation, samt spor af fastbrændte madrester. Spæklampe.
Adskillige ben og hjortetakredskaber, heriblandt muligvis et bor, anvendt ved keramikreparation.
Den store mængde lerkar tyder på at stedet har været offerplads.

Forfatter: Preben Rønne

Litteratur:

Undersøgt af:


Hvor: 95,6,11
Titel: Vest for Valhal
Sted: Prejlerup

Resumé:
Uroksefundene i moser i henholdsvis Vig og Prejlerup i Ods herred, fra hver sin ende af
Maglemosetid. Et årtusind skiller de to fund og forskellen i jagtmetoder fortæller om ændringen af
skoven og vegetationen i denne periode.
Jægeren fra Vig anvendte kraftige pile og skød mod dyrets hjerteregion. Prejlerupjægeren anvendte
mistelten som pilegift. En forholdsvis svag gift, der krævede en stor mængde for at lamme byttet.
Til gengæld ringe fare for forgiftning ved fortæring.
Hunden har været anvendt i drivjagten i Prejlerup, hvor man med mange små forgiftede pile sigtede
mod baglårsmusklen. Misteltenen også kendt fra Snorre Sturlassons Edda, beretningen om Balders
død, nedskrevet i 1200 tallet.

Forfatter: Poul og Kristian Krabbe

Litteratur: Skalk 1984:6

Undersøgt af:

1