Hvor: 87,4,09
Titel: Kongsgårdshøjen
Sted: Søllested, Assens

Resumé:
Privat udgravning af højen påbegyndt i 1861 af gårdmand Niels Andersen Absolut ikke tale om
videnskabelig udgravning. En masse løsfund blev gjort på stedet og af jægermester F.C.Langkilde
oversendt til Frederik d.7.'s samling: Bronzeskål, spande, spænder, skrinhaspe, jernnagler,
søvprydknapper, bidsler af jern og 2 træmanke- stole med forgyldte beslag, et stykke
kunsthåndværk, der også i europæ- isk sammenhæng sætter fundet i særklasse. Ved eftergravning
fandtes ikke yderligere af betydning.
Graven er dateret til 900 årene og formodentlig en kvindegrav, muligvis tilhørende en person fra den
magtfulde Olufæt, som også kendes fra gra- ve i Hedeby og Ladby. Valdemar d. Store opholdt sig
ved flere lejligheder på kongsgården.

Forfatter: H Hellmuth Andersen

Litteratur: Skalk 1985:4, 1978:4

Undersøgt af: Fyns Stiftsmuseum, Forhistorisk Museum 1987

Hvor: 89,3,04
Titel: Dobbeltgrave
Sted: Bogøvej, Rudkøbing, Langeland

Resumé:
Ingen entydig gravskik i vikingetid. Såvel brand- som jordfæstegrave of- te repræsenteret på samme
plads. Vikingetidens samfund stærkt lagdelt, hvilket også fremgår af gravfundene. Til tiden hører
også de såkaldte dobbeltgrave, hvoraf en del bærer præg af en makaber gravskik, hvor stormænd
fik deres personlige træl med i graven. På 2 pladser på Langeland fundet i alt 6 grave med mere end 1
skelet, hvoraf de 4 grave ikke umiddelbart kan bekræfte trælofring, da der ikke er voldspor på
skeletterne.
Snarere er der tale om, at grave er blevet genåbnet, for at nærtstående familiemedllemmer kunne
ligge i samme grav. Denne skik kendes også fra Bjökö i Mälaren. Den 1. gravplads ved Kågården i
brug fra 500 - 1000, gravene på Bogøvej dateret til o. 900.

Forfatter: Jørgen Skaarup

Litteratur: Skalk 1972:1

Undersøgt af: Langelands Museum

Hvor: 90,1,03
Titel: Guldets billedverden
Sted: Lundeborg

Resumé:
Stort guldblik-fund på handelspladsen i Lundeborg. Guldgubberne stam- mer fra begyndelsen af
600årne. De 65 guldgubber er et vægtigt bidrag til de ca. 150 kendte fra skandinavisk område, de
danske hovedsageligt fundet på Bornholm, Sorte Muld pladsen.
De fynske gubber adskiller sig fra Sorte Muld gubberne ved, at de næsten alle afbilleder 2 personer,
tydelivis kvinde og mand med front mod hinanden og ofte udtrykkende glæde ved hinandens
selskab. Mamge af gubberne er næsten identiske.
Hvilket formål guldgubberne konkret har opfyldt vides der meget lidt om. Har de været knyttet til en
helligdom på Lundeborgpladsen, som en art pilgrimstegn, måske med betydning for den
ægteskabelige lykke? Øvrige fund: beslag, hestefigur og smykkenål.

Forfatter: Per O. Thomsen

Litteratur: Skalk 1987:5, 1987:2, 1983:4

Undersøgt af: Svendborg Museum

Hvor: 90,4,18
Titel: Odin og den romerske kejser
Sted: Odense

Resumé:
Igennem 500 år germanske stammer nabo til Romerriget deraf handelsmæssigt og kulturelt samkvem
. Germanske krigere er ofte indgået i de romerske hjælpekorps og har efter aftjent værnepligt opnået
romersk borgerskab. Nogle romerske fund, bl.a. de romerske prydplader "phalerae" i Thorsbjerg
skal sandsynligvis ses på denne baggrund. De romerske guldbrakteater med kejserbilleder har
inspireret til lokal fabrikation dels med det romerske kejsermotiv, dels med lokale magtsymboler.
Eks.vis den store fyns brakteat, med hagekors og indskriften "houar", Den Høje, sandsynligvis
Odin. Fund af torque, armringe og brakteat på Køgeegnen og Himlingøjegravpladsen. Brakteaternes
magiske funktion som amuletter. Broskovvejen.

Forfatter: Morten Axboe

Litteratur: Samfundsorganisation og regional variation. Jysk Arkæologisk
Selskabs skrifter nr. XXIV

Undersøgt af:

Hvor: 91,5,12
Titel: Maskespil
Sted: Brudager, Gudme

Resumé:
Bronzesmykke med vendemaske fundet på Brudager på fyn ved Gudme- bygden. Den skæggede
mandsperson afbilledet på bronzesmykket er et flittigt brugt motiv, både i enkel og dobbelt udgave.
Motivet kan være et fantasifoster, men kunst og religion er i de fleste oldtidskulturer vævet tæt
sammen. Han er sandsynligvis et mytologisk væsen, - en af asaguderne. Selv om han mangler
Thor's kendetegn: styrkebæltet og hammeren Mjølner er det alligevel nærliggende at tænke på ham,
da han var den gud, der på grund af sin styrke og snarrådighed stod oldtidsdanskeren nærmest.
Han var også en anelse naiv og komisk og derfor egnet til at gøre grin med, hvilket den lokale
kunstner måske har gjort med vendesmykket.

Forfatter: Nis Hardt, Karsten Kjer Michaelsen

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 93,6,03
Titel: Fynsk guldalder.
Sted: Gudme.

Resumé:
Det sydøstlige Fyn, Gudme Herred, udviste igennem hele jernalderen en rigdom og
befolkningstæthed, der var enestående for dansk område. Omfattende arkæologiske undersøgelser
giver i dag et klart billede af Gudmebygdens og Lundeborgpladsens blomstring i yngre
romertid/ældre germanertid på baggrund af samhandelen med Romerriget. Fund af store mangder
guld og importvarer: Terra sigillata, glasperler, gemmer samt Broholmskatten. Et af de største danske
guld- fund. Gudme også helligt center, hvad mange stednavne dokumenterer. Fund af Guldgubber
og brakteater antages at høre sammen med kulten. Stednavnet "Gudme" oversættes: Bygden, der er
helliget guderne. Efter det Vestromerske riges opløsning i 476 mistede området gradvist sin
betydning.

Forfatter: Karsten Kjer Michaelsen og Per O. Thomsen

Litteratur: Johannes Brøndsted: Danmarks Oldtid, 1940. Per O. Thomsen m.fl
Lundeborg 1993. Skalk 1990:1,4, 1961:2, 1987:5, 1962:3

Undersøgt af:

Hvor: 94,3,08
Titel: Mærkevare.
Sted: Røjerup, Odense

Resumé:
Jernalderens bedste sværdklinger kom til Danmark sydfra. Først fra Romerriget, sværd fundet på
våbenofferpladser med indstemplede romerske mestermærker, i form af figurer eller navne. Denne
skik blev overtaget af Frankerrigets sværdproducenter.
200-300 sværd med signatur fra Frankerriget fundet fra Irland til Rus- land og fra Norge til Kroatien.
Den almindeligste signatur var et kors efterfulgt af navnet "Ulfbert" øverst på klingen. Ingelrii, Beno
og Adal- friid var andre kendte signaturer.
Eksporten skete på trods af forbud udstedt af Karl d.Store og senere sønnen d.Skaldede. Fund af
varemærkesværd fra vikingetid i Røjerup, Jørlunde og Randers. De førstnævnte sandsynligvis ægte.
Mens det 3. formentlig en lokal efterligning. O. 900.

Forfatter: Bjarne Lønborg

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 94,5,12
Titel: Våde varer
Sted: Gudme

Resumé:
Udgravning af formodet kongsgård i Gudme afslørede et forgyldt sølvhængesmykke, uden
sidestykke her i landet. 6 indlagte sten i en trekan- tet form, får smykket til at ligne en drueklase.
Formentlig importeret fra nordvestlige Romerrige o. 4-500.
I ældre jernalder har vinens glæder og den tilhørende importerede kultur fra Romerriget, været
forebeholdt en lille velhavende overklasse. I perioden 0-400 steg mængden af romerske importvarer i
Norden, heriblandt også de kedler, kar, øser og sier, der skulle bruges i forbindelse med skænkning
af vinen. Tacitus beretter i sit værk om germanerne, om vilde drikkegilder, der ofte førte til skæn-
derier og drab. De almindelige drikke har været øl og mjød. Kongsgårdens folk har måske været
vindrikkere.

Forfatter: Karsten Kjer Michaelsen

Litteratur: Skalk 1993:6, 1994:4

Undersøgt af:

Hvor: 96,6,05
Titel: Stensamlere
Sted: Helnæsbugt

Resumé:
I bunden af Helnæsbugt, fund af stor oldtidsbebyggelse fra ca. 700 - 1000. Sandsynligvis en
sæsonboplads, der har været udgangspunkt for aktiviteter i sommermånederne. Alle hustomterne af
grubehus typen. Ingen fund af helårsbebyggelse.
Fund af ten og vævevægte antyder produktion af skibssejl, ligesom anden skibsreparation og lidt
handel har fundet sted. Fund af skibsnagler, arabisk sølvmønt, glasperler og kar. Spor efter
vindskærme til udendørs aktiviteter. Ved udgravningen:
Fund af hustomt fra tidlig bondestenalder. I mange af grubehusene fund af forstenede søpindsvin
indsamlet på de nærliggende strande af grubehusenes beboere. Ligeledes fund af flintspydspidser
fra Dolktid. Troen på "tordensten" i vikingernes univers.

Forfatter: Mogens Bo Henriksen

Litteratur: Skalk 1979:1.

Undersøgt af: Odense Museum 1995 - 1996