Østjylland
Hvor: 88,2,18
Titel: Gåden om Gorm
Sted: Jelling
Resumé:
Dendrokronologiske dateringer rokker alvorligt ved anerkendte teorier i faghistorien. Eksempelvis,
er de to jellingehøje en del yngre end tidligere antaget. Imellem højene Jellinge Kirke fra o. 1100, der
har haft 3 forgængere i træ.
Under gulvet på den ældste fund af gravkammer af vikingetype. Indtil nu taget for den grav, som
Harald flyttede Gorm til efter kristningen og samlingen af Danmark. Skeletdelene i kammeret,
stammer fra en person ikke over 50 år.
Ingen tvivl om, at en af højene er bygget over Gorm, men hvilken? Adam af Bremens omtale af bisp
Unni's besøg hos Gorm i 936. Den franske kannik Dudo's omtale af Harald som konge i 945. Gorm må
nødvendigvis have været over 50 år. Hvem ligger i kammeret?
Forfatter: Harald Andersen
Litteratur: Skal 1985:3, 1960:4, 1986:1, Acta 1983
Undersøgt af: Nationalmuseet 1976-1979.
Hvor: 88,3,09
Titel: Germanertidens grave
Sted: Bjerre, Vejle
Resumé:
Bortset fra Bornholm og Vendsyssel er yngre germanertid en særdeles fundfattig periode i
Danmarkshistorien. Dette hænger sammen med at brandgravene dominerede. 12 grave fra perioden
fundet på Søndervang lidt syd for Bjerre. Gravene udgjorde en sammenhæng, på nær en
jordfæstegrav som selvsagt adskilte sig fra de andre. 7 af brandgravene anlagt på en øst-vest
orienteret række, medens 4 mindre grave var anbragt omkring rækkens østende. De 2 østligste grave
adskilte sig fra de øvrige i størrelse og gravgaver
Disse omfattede glas- og ravperler, bronzebroche(næbfibula), knive og skår fra lerkar, som sammen
med fibelen daterede fundet. Perlerne kan være af lokal oprindelse, da perlemageri er kendt fra Ribe i
700 årne. Bautasten fundet nord for gravene.
Forfatter: Orla Madsen
Litteratur: Skalk 1985:6
Undersøgt af: Horsens Museum
Hvor: 88,3,12
Titel: Kongens Klæīr
Sted: Mammen, Viborg
Resumé:
Klosteret i Winchester, New Minsters "Liber Vitae" giver værdifulde oplysninger om mandsdragten
på Knud d. Store's tid. Et forsidebillede viser kongen og hans dronning Emma (Ælfgyfu), og
beskriver detaljer, især i Knuds påklædning.
En kilde fra 800 årene fortæller om den frankiske stormandsdragt i en beskrivelse af Karl d. Store's
dragt, som er nøje i overensstemmelse med billedet af Knud. I slutning af 800 tallet, byzantinsk
mode med lang mandsdragt vinder indpas.
Afbildninger på Bayeuxtapetet viser begge dragtformer. Også den rige Bjerringhøjgrav i Mammen
bekræfter Knuds dragt som dansk kongemo- de i Harald Blåtands og Sven Tveskægs tid.
Birkebeinerne hånes af noske kong Sverre for deres byzantinske dragt.
Forfatter: Elisabeth Munksgaard
Litteratur: Skalk 1986:6
Undersøgt af:
Hvor: 88,5,30
Titel: Danmarks Bod
Sted: Jelling
Resumé:
Begge de to Jellingesten nævner i deres indskrifter dronning Thyra. Den ældste med den
interessante tilføjelse:"Danmarks Bod (pryd)". Senere krønikeskrivere har ikke lagt fingrene imellem
når det drejede sig om at tillægge kong Gorms hustru alle gode egenskaber, såvel udvortes som
indvortes: "Hun var kysk, blufærdig og vittig, dertil udover alle grænser yndefuld og til overflod
fyldt af alskens finhed i sit væsen" siger krønikeskriveren Svend Aggesen i 1100 tallet, fulgt op af
Saxo.
Selv anlæggelsen af Danevirke blev tillagt Thyra. Senere videnskabelig udvikling indenfor
arkæologi og filologi betyder at billedet smuldre. Selv det berømmelig tilnavn "Danmarks Bod"
bliver der stillet spørgsmålstegn ved.
Forfatter: Redaktion
Litteratur: Leif Ingvorsen: Myten om Dronning Thyra. Wormianum 1988.
Undersøgt af:
Hvor: 89,1,07
Titel: Af skjortens saga
Sted: Viborg
Resumé:
Udgravning i Viborg 1981 afslørede oldtidsbyen i Viborgs østlige udkant ved Søndersø. Fund af
bygningstømmer fra 1000årene samt fund der fortæller at skomager, kammager, trædrejer,
kobbersmed, bronzestøber og guldsmed havde deres virke her.
Bemærkelsesværdigt fund af tøjklump i stolpehul, der viste sig at være en mandsskjorte fra samme
tid. Fundet enestående fordi velbevarede tekstiler, hvor tøjets form med sikkerhed kan afgøres er
yderst sjældne. Skjorten er syet af ufarvet hør. Snittet er en pomchotype, som den romersk
korstunika, men tilpasset kroppen, som i persisk dragttradition. Denne type slog igennem i Europa i
400årene og kan spores til 1500. Karl d.Store bar bukser og camisia af hørlærred, Skjorten et
husoffer?
Forfatter: Mytte Fentz
Litteratur: Skalk 1982:5, 1983:2
Undersøgt af:
Hvor: 90,5,13
Titel: - Og efter Åmund
Sted: Klejtrup, Hobro
Resumé:
Runesten fundet nord for Klejtrup sø og må efter indskriften have haft en tvilling -"Og efter Åmund
sin sønnesøn". Stenen har aldrig båret anden indskrift og skønnes derfor at have måttet indgå i en
helhed sammen med en eller flere sten.
Disse er endnu ikke fundet, men talrige folkesagn fortæller om en sådan anden sten: Ved sydenden
af søen, lidt uden for Klejtrup ligger voldstedet Brattingsborg, der stammer fra tidlig middelalder.
Ifølge sagnet beboet af en ond dronning.
Denne ønskede ved sin død at blive ført til Viborg. Båren nåede ikke længere end et stykke nord for
Klejtrup hvor dronningen blev kulet ned under en sten med mærkelig skrift. Åmund og hans
bedstefar har levet på Harald Blåtands og Svend Tveskægs tid.
Forfatter: Carsten Sønderby
Litteratur: Skalk 1978:4, Pontoppidans Danske Atlas 1768
Undersøgt af: Erik Moltke og Marie Stoklund
Hvor: 91,2,09
Titel: Langbladsøksen
Sted: Over Hornbæk, Randers
Resumé:
På vikingegravpladsen i Over Hornbæk fund af gravgrube, der i omfang og indhold antød en
velhavergrav. Udstyret i graven bestod af en jernkniv i læderskede med sølvtrådsomviklet træskaft,
en hvæssesten og en stor pragtøkse, langbladet og af form som tømmerøksen "bredbilen". Øksen er
rigt dekoreret med sølv- og kobberindlægning i blad og nakke. Formen er ikke typisk dansk, men 2
til- svarende fund er gjort på Lindholm Høje og i Trelleborg, alle 3 økser er dateret til 900-årene.
Uden for Danmark er lignende langbladede økser fundet i Skåne, Hedeby, Mecklenburg,
Brandenburg, Böhmen og det vestlige Polen. På øksens nakke en fletkorsdekoration, kendt fra
keltisk førkristeligt materiale og i forskellig udformning i vikingetid.
Forfatter: Bjarne Henning Nielsen
Litteratur: Skalk 1986:5
Undersøgt af:
Hvor: 91,6,12
Titel: Lokale Vikinger
Sted: Dollerup, Kolding
Resumé:
Fund af jernalderbebyggelse i Dollerup nær Lunderskov fra o.900 tallet under kongerne Gorm og
Harald. Huset af den krumvæggede type, 28 m. langt, samt 4 større udhuse udgjorde gården, som
ligger meget nær den nuværende Dollerupgård fra 1400-årene.
Ud over almindelige løsfund af ten- og vævevægte, stykker af basaltlava fra møllesten, importeret
fra Rhinegnene. Til de mere sjældne fund hører et lille taskebeslag i bronzeblik, udført i presteknik
og med rester af selve tasken på bagsiden. Tasken har været fæstnet til et bælte. Typen kendes fra
Østeuropa, Ungarn, Østersø- kysten og også fra Björkö. Oprindeligt brugt af de rytterfolk, der
oversvømmede Europa i folkevandringstiden. Fund af broche i form centraleuropæisk med lokal
ornamentering.
Forfatter: Anna-Elisabeth Jensen
Litteratur: Skalk 1957:1
Undersøgt af:
Hvor: 92,5,03
Titel: Troens lys
Sted: Brandstrup, Viborg
Resumé:
Selv om kristendommen indførtes i Danmark ved Harald Blåtands magt- bud i 965, var selve
processen en langstrakt affære. 2 grave fundet i Brandstrup syd for Viborg og indeholder tegn på,
at den gravlagte var presigneret kristendommen, men endnu ikke døbt.
Ialt spor af 6 grave i området, hvoraf de 2 er fra romertid og de sidste 2 ikke har været mulige at
datere. Vikingegravene, en kvinde- og en mands kammergrav er dateret til sidste halvdel af
900-årene. Kvinden er begravet i en vognfading, af særligt gravgods en kniv med sølvindlagt blad
og sølvtrådsomviklet skaft. I selve vognfadingen, rester af vokslys, der peger mod kristen tradition.
Vokslys er fundet i andre sene vikingegrave: Mammen og den nordlige Jellingehøj. Gnezdovo,
Ukraine, Norge.
Forfatter: Bjarne Henning Nielsen, Mette Iversen
Litteratur: Skalk 1965:6, 1986:6
Undersøgt af: Forhistorisk Museum/ Viborg Stiftsmuseum
Hvor: 93,1,09
Titel: Et slot ved navn Trælborg
Sted: Tiset, Århus
Resumé:
35 - 40 større eller mindre borganlæg kendt i Danmark, formentlig fin- des der mange flere. Mange af
dem kendes på stednavnet Trælborg/Trel- leborg. En sådan findes ved Tiset SV for Århus.
Luftfotografering af Trælborgnæsset viste klart den 165 lange vold der har afskærmet borgen på
landsiden. Et antal søgegrøfter anlagt på tværs af vold , viste en voldgrav på 3m's bredde og godt
1m dyb. Borgområdet indenfor volden ca. 1 ha. Anlægget dateres til overgangen mellem romertid og
germanertid, måske samtidig med Borremose i Himmerland og Priorsløkke ved Horsens.
Oldtidsborgene ikke kun tilflugtsborge, men en vigtig del af forsvarets organisering i det
stammeopdelte samfund. 1500 lignende borge findes i Sverige og Norge, kaldet henholdsvis
forneborge og bygdeborge
Forfatter: Hans Jørgen Madsen, Jens Jeppesen
Litteratur: Skalk 1981:1, Traps "Danmark"
Undersøgt af: Forhistorisk museum, Moesgård
Hvor: 93,5,16
Titel: Kulør.
Sted: Jelling
Resumé:
Ingen tvivl om at farver har spillet en stor rolle igennem alle oldtidens perioder, hvilket af og til
glemmes når fundene betragtes i dag i deres grå, sorte og brune nuancer. Farvestofferne leverede
naturen: Sod, træ- kul, kridt og okker.
Men også farvestoffer udvundet af planter ved kogning. På nordjysk boplads, ældre romertid, fund
af lerkar med frø af planten vajd, der giver en kraftig indigoblå farve. Fra Tacitus ved vi at
germanerne "pryder deres skjolde med de mest udsøgte farver"
Også mange runesten indeholder farvespor, eller tekst hvor der refere- res til farvning af stenen. Det
bedst bevarede runestensmaleri findes i London, på en sten ved Skt Pauls. Også i Sverige findes
velbevarede malerier. Jellingestenene var farvelagt.
Forfatter: Redaktion.
Litteratur: Skalk 1979:3, 1971:3, 1974:5,
Undersøgt af: Jellingestensmotiv opmalet af Jørgen Kraglund
Hvor: 94,2,03
Titel: Den Tomme Jellinghøj
Sted: Jelling
Resumé:
Igennem årene, talrige undersøgelser af Jellinghøjene og næsten ligeså mange forskellige teorier er
fremkommet. Men én konklussion har alle været enige om: Sydhøjen er og bliver tom! - Thyre er
væk. Tomme stor- høje kendes fra Skandinavien, rejst som mindesmærker over betydende personer,
hvis lig ikke har været tilstede, eks.vis Raknehaugen, Norge, Nordens største høj. De 2 Jellinghøje
og runestenen er sat over samme akse. For sydhøjens vedkommende spor af stenrække under
højen.
Antaget for skibsssætning. Jordradarundersøgelse af sydhøjen omkring omtalte akse viser et
område med store sten i højens nordlige del, som ikke tidligere er undersøgt. Lusehøj ved Voldtofte
blev ligeledes tidligere antaget for tom.
Forfatter: Harald Andersen
Litteratur: Skalk 1969:4, 1970:2, 1978:2,3, 1985:3
Undersøgt af: Frederik d.7. Einar Dyggve, Knud Krogh, Skalk
Hvor: 94,2,18
Titel: De historiske sten
Sted: Jelling
Resumé:
I alt 18 runesten er af runologerne anerkendt som historiske runemin- desmærker fra dansk område,
Runologien, et område, hvor fantasien og bindingen til sagn og krøniker ofte løb af med fornuften.
Senere er den anden grøft nået ved kun at anerkende historisk uomgængeligt materiale. Runestenes
fordele fremfor de senere krønikeskrivere er, at de er samtidige med begivenhederne, og dermed
giver beretninger på 1. hånd. Artiklen omtaler: ValTokes sten, Års; 2 sten fra Århus, med
henvisning til slaget ved Svold. Gorms og Haralds stene ved Jelling. Hedebystenene, Asfrids sten.
Tove, Harald Blåtands kones sten over sin mor. Svend Tveskæg sten over Skarde og
Hällested-stenene rejst i forbindelse med slaget på Fyrissletten og mindesten for Toke Gormsøn.
Forfatter: Mikkel Hule
Litteratur: Skalk 1957:2, 1969:2, 1971:4, 1980:3
Undersøgt af: Ludvig Wimmer, Lis Jacobsen, Erik Moltke
Hvor: 94,4,12
Titel: Mere søfart
Sted: Karlby, Djursland
Resumé:
Karlbystenen fundet på Djurslands nordøstskyst. Stenen, kun 2 cm. i tværmål indeholdt på den ene
side begyndelsen til en jagtscene, på den anden en tegning af et sejlførende skib af jernaldertypen.
Skibets konstruktion svarer ret nøje til hvad man kender fra de ældste billeder af sejlførende skibe
fra jernalder, f.eks den gotlandske billedsten fra 700-årene og fra de tidligste Hedeby- mønter. For
dateringen af Karlbystenen er fundomstændighederne ikke til megen hjælp, men selve skibsbilledet
rummer elementer, der med sikkerhed placerer det i ældre germansk jernalder i perioden 400 - 600.
Motivet er klart nordisk og interessant som den ældste afbildning vi har af et sejlførende fartøj.
Stenen har formentlig tjent som amulet.
Forfatter: Niels Axel Boas
Litteratur: Fl. Rieck og Ole Crumlin-Pedersen: Både fra Danmarks Oldtid,
Vikingeskibshallen, Roskilde 1988
Undersøgt af: Djurslands Museum
Hvor: 95,1,20
Titel: Man tvinges til at overveje -
Sted: Jelling
Resumé:
Nordhøjen atter engang.- Krogh's bog fastholder teorien om flytningen af Gorm fra nordhøjen til
graven under kirkegulvet,- at denne flytning skulle være foretaget af Hararld Blåtand, -og at der
skulle vøre foretaget en oprydning og lukning af graven.
Krogh bygger sine teorier på oldforsker professor Finn Magnusens iagta- gelser ved et kort besøg i
1820. En iagtagelsesevne, der senere i forbindelse med Runamo-skandalen blev sat et stort
spørgsmålstegn ved. Alt omkring kammeret og damhullet i højens top, tyder på at gravrøveri.
Vokslysfundet, tæt ved indbrudshullet er dateret til 900-årene og passer således med Gorms død.
Lignende rester af vokslys i sene vikingegrave er fundet i Mammen. Hvem ligger så i kirkegraven -
Harald Blåtand?
Forfatter: Harald Andersen
Litteratur: Knud J. Krogh: Gåden om kong Gorms grav. Antiqvariske anna- ler
bd.4, 1. hefte. Skalk 1988:6, 1988:2
Undersøgt af:
Hvor: 95,5,05
Titel: En smuk lille by
Sted: Horsens
Resumé:
Byudvikling: Horsens nævnt i midt af 1100 årene af den arabiske geograf al-Idrisi. Horsens Museum
fik mulighed for udgravninger i midtbyen, og dermed mulighed for stedfæstelse af oprindelse.
Horsens opstået i Vikingetid. Bebyggelse og tilhørende gravplads.
Skt. Ib's kirke opført i 1100 årene, som majestætens ejendom, eksisterer i dag som Vor Frelser kirke.
1261 Franciskanerne, gråbrødrene, grundlægger byens første kloster. Fra 1300 planmæssig
udvikling af byen Erik Menved og tvangsborge. Jysk oprør .
Forfatter: Hans Mikkelsen, Jørgen Smidt-Jensen
Litteratur:
Undersøgt af:
Hvor: 96,3,12
Titel: Ase, Thorgot og Bove
Sted: Borup, Randers
Resumé:
Omlægning af Stenbro ved Borup kirke, nord for Randers i 1995, blot- lagde runesten, der har været
anvendt, som fundament for kirkens nordportal, og i den oprindelige kirke fungeret som tærskel.
Indskrift fortæller, at Ase rejste stenen efter sin far, Thorgot søn af Bove, og den bedste thegn
(høvding). Stenen dateret til omkring år 1000, Svend Tveskægs tid. Muligvis har omtalte Bove givet
navn til landsbyen - Bovi'storp - Borup.
Ikke enestående, at runesten anvendes som dørtærksler i Østjyske kirker. Andre eks. Kolind, Øster
Allinge, Virring, Giver, Ravnhilde og Øster Bjerregrav. Stenen har formentlig stået i nærheden af den
nuværende kirke
Forfatter: Michael Lerche Nielsen
Litteratur:
Undersøgt af: