Hvor: 87,5,09
Titel: Tidligt Landbrug
Sted: Trundholm, Ods Herred

Resumé:
Trundholm Mose, en havbugt ved overgangen fra Jægerstenalder til Bon- destenalder. I forbindelse
med undersøgelse af havspejlsændringer udtaget en række jordprøver, der har dannet baggrund for
et pollendiagram fra overgangsperioden.
Diagrammet viser udbredelsen af birk, lind, elm, hvede, byg og lancet- vejbred. Ligeledes den
pludselige tilbagegang for elm, som indtraf samti- dig i Nordvesteuropa o.4000 f.kr.; men også, at
der har været dyrket kornarter længe før Bondestenalder.
Diagrammet bekræfter en glidende udvikling fremfor et pludseligt kul- turskift. I Löddeborg ved
Malmö, fund af lerkar med aftryk af hvede- og bygarter fra Ertebølletid. Om Bondestenalderens
kulturskov og Hans Göranssons teori om foderkrat.

Forfatter: Else Kolstrup

Litteratur:

Undersøgt af: E.M.Jacobsen, Geokon

Hvor: 92,6,03
Titel: Ålegård
Sted: Halsskov, Korsør

Resumé:
I forbindelse med anlægsarbejdet ved Storebælt, fund af ålegård ved Oleslyst, bestående af en 40 m.
lang pælerække vinkelret på den davæ- rende kystlinie, og afsluttet med en tværgående
modhagelignende kon- struktion. I forbindelse med pælerække fund af en 5,5 m. lang og 1,75 m. bred
vidjemåtte, bestående af hassel- kæppe flettet omkring 12 stokke. Vidjemåtten formentlig kun en af
flere, der har været fastgjort til pælene og dermed dannet et hegn. Anlægget er dateret til o.3250 f.kr.
Fiskeanlæg af denne type anvendt til slutningen af 1800 tal. Lignende fund gjort ved Køge,
Svinninge Vejle og Skelskør. Netfiskeri, praktiseret helt tilbage til o.7000 f.kr. i fastlandstiden.
Fisk har i Jægerstenalderen været betydningsfuld i kostplanen.

Forfatter: Lisbeth Pedersen

Litteratur:

Undersøgt af: Kalundborg Museum

Hvor: 96,2,05
Titel: Dysser uden høje.
Sted: Gunderslev.

Resumé:
Oprindeligt 25000 stendysser i Danmark. Denne gravform eksisterede i 0.300 år i ældre
Bondestenalder og havde 2 hovedformer: Runddysse og langdysse. Begge former har været
beregnet til flere gravlæggelser og gentagen brug. Kammeret tætnet med tørmur.
Selve højen har haft forskellige udformninger, fra helt overdækket kammmer til ingenting. Dette
fænomen skyldes ikke senere bortgravning, dertil er der for mange eksempler: Grøfte ved Sorø, Høj
ved Tystrup sø, kendt fra Grundtvigs digt "Gunderslev skov"
Ligeledes Poskær Stenhus på Mols. Jættestuerne senere den fremherskende begravelseform, måske
udefrakommende impuls. Gravkammeret var større end dyssernes med plads til flere gravlæggelser
på en gang og en helt dækkende jordhøj blev nu fast tilbehør.

Forfatter: Niels H. Andersen / Palle Eriksen.

Litteratur: Martin A. Hansen: Orm og Tyr.

Undersøgt af: