Hvor: 87,5,28
Titel: Fra dybet
Sted: Bolkilde, Als

Resumé:
To skelletfund fra Bolkilde mosehul mellem Svenstrup og Sjellerup. Fundet i 1946. Først efter brug af
C-14 metode mulighed for datering o.3400 f.kr. i perioden med bygningen af de store stendysser.
Skelletterne stammer fra to mænd.
En 35 årig mand, krybling af svær grad og en 16 årig dreng. Der er hverken sygdoms- eller
voldsspor; men en rebstump indikerer menneskeof- ring, og stemmer for drengens vedkommende
godt overens med andre moseskelletter, tydeligvis også menneskeofre.
Tøjstumperne i forbindelse med fundet er lavet af plantefibre og sammensyet ved nålebinding. Et
lignende tøjfund er gjort ved boplads i Tybrind Vig fra Jægerstenalder. Vævevægte dukker først
op sent i Stenalder, sammen med vævet uldtøj.

Forfatter: Klaus Ebbesen

Litteratur: Skalk 1985:3, 1985:1

Undersøgt af: Museet på Sønderborg Slot

Hvor: 88,2,10
Titel: Stengravens fire trin
Sted: Lønt, Haderslev

Resumé:
Syv store høje i Lønt placeret på et sandet næs syd for Haderslev og afskåret mod land med et
hegn. Anlægget har muligvis fungeret som samlingsted for egnens beboere. Af de syv høje to
langhøje, hvoraf den nordlige blev udgravet i 1973.
Udgravningen af den anden langhøj iværksat i 1987. Højen, ialt 40 m. lang indeholdt fire gravkamre.
Disse kamre er ikke opført på en gang, det ældste kammer oprindeligt i en runddysse. Dateringen af
den første dysse o.3.500 f.kr. Højens kamre genbrugt.
Ved hjælp af mængden og arten af skårdynger udenfor langhøjens kamre (ca.150 kg) kan det
fastslås, at anlægget har været i brug i o. 500 år. Langhøjen et overgangstadie mellem dysse og
jættestue. Fund: Keramik af tragtbægertype, Dobbeltægget stridsøkse.

Forfatter: Erik Jørgensen

Litteratur: Skalk 1983:5

Undersøgt af: Nationalmuseet

Hvor: 91,3,13
Titel: Marskens sten
Sted: Gammelenge, Tønder

Resumé:
Jættestuefund i Gammelenge, viser at SV-jylland ikke var helt folketomt i Bondestenalder. Tidligere
fund af langdysser ved Abterp. Jættestuen fundet i forbindelse med dræningsarbejde. Udgravning
foretaget i 1989- 90 og dateret til o.3200 f.kr.
Kammeret, temmeligt ødelagt, men velbevarede rester af tørmuren muliggjorde en rekonstruktion af
grundplanen. Kammeret har været 3,5 gange 2,3 kvm og har indeholdt flere gravlæggelser. Bunden
som almindeligt strøet med hvidbrændt flint.
Fund af stridsøkse og stenkølle fortæller, at den sidste beboer tilhører stridsøksefolket og er
gravlagt ca.500 år efter højens opførelse. Dette også baggrund for de beskedne fund fra de tidligere
gravlægninger. Fund: skår fra offerkar anbragt ved indgang

Forfatter: Erik Jørgensen

Litteratur: Skalk 1963:

Undersøgt af: Haderslev Museum

Hvor: 93,2,11
Titel: Landnam
Sted: Draved, Tønder

Resumé:
Svedjebrugs-teknikken, kendt helt tilbage fra Jægerstenalder og prak- tiseres stadig i afsides egne i
Europa eks.vis Finland og alpeegnene: Et stykke skov ryddes, træet bliver liggende og tørrer,
derefter antændes det og der sås i den askedækkede jord.
Der kunne høstes på jorden nogle få gange, derefter måtte nyt land inddrages. Den første høst gav
en meget ren afgrøde. Mange danske stednavne, minder os om denne landbrugsteknik, der i
Bondestenalder ændrede det danske landskab fra urskov til åbent land
Dannede også baggrund for de vestjyske hededannelser. Langt op i nyere tid fortsatte
hedebønderne med at dyrke jorden på samme måde: Afbrænding af lyngheden og dyrkning i
askeblandet jord. Først med Hedeselskabet ændredes landbrugsteknikken afgørende.

Forfatter: Axel Steensberg

Litteratur:

Undersøgt af: