Hvor: 88,3,04
Titel: Sagnets virkelighed
Sted: Gjerrild, Mols

Resumé:
Fantasifulde folkelige overleveringer om oldtidshøjenes rigdom, ned- skrevet i sidste halvdel af 1800
tallet. I 1986 udgravning af Brok(grævlinge)høj, nær Gjerrild Klint. Anlægget overpløjet og stærkt
medtaget; men en 18 m langdysse med to kamre.
Foran kamrene rester af lerkar, flintøkser og ravperler. Anlægget dateres til tidlig Bondestenalder.
Højen i Vikingetid brugt som skjulested for større sølvskat. En del af skatten arabiske mønter,
dirhemer, erhvervet på togter via Rusland til Orienten.
Kun én mønt af dansk oprindelse, fra Hedeby i 800 tallet. Møntfundene daterer nedgravningen til
mellem 800 årene og 954 under Harald Blåtand eller Svend Tveskæg. Først under Knud d. Store, et
dansk møntsystem. Oldtidshøjene, almindelige skatteskjul.

Forfatter: Pauline Asingh

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 90,2,08
Titel: Cirklen i kornet
Sted: Yding, Skanderborg

Resumé:
Overflyvning af Jylland 1977 med henblik på registrering af sløjfede oldtidsminder, afslørede høj
ved Yding syd for Mossø. Udgravning i 1988 afslørede gravanlæg fra midt i Stridsøksetid o.2600
f.kr. Perioden kendetegnet ved øst-vestvendte plankekister.
Ydinghøjen 19 m. i diameter. Omkring højen en grøft med spor af kraftige stolper. Selve
plankekisten, 2,6 m. lang og har indeholdt liget af en mand. Omkring kisten stolpehuller efter en
gravbygning med et rafte- skellet, overstablet med græstørv.
Gravgodset og højens usædvanlige størrelse afslører, at der er tale om en stormandsgrav. Fund:
Stridsøkse, flintøkse og flintmejsel, derudover en del flintspåner, formentlig pilespidser samt en
enkelt ravperle.

Forfatter: Orla Madsen

Litteratur: Skalk 1977:5, 1981:3, 1985:2

Undersøgt af: Horsens Museum

Hvor: 90,5,16
Titel: Ild
Sted: Thyregod

Resumé:
Tidligste spor af menneskets brug af ild 500.000 år gamle, fra den men- neskerace vi kalder Homo
erectus, kendt fra Ungarn og ikke mindst Pekingmanden fra Choukoutien i Kina. Levede under
næstsidste istid. To kendte naturmetoder til ildgøring.
Ildgnidning med ildbor og evt. drilbue kendes fra neanderthalere i det tidligere Jugoslavien. Denne
metode efterlader sig få spor. Ildslagning- ens rekvisitter kendes fra Danmark, bl.a. fra fund
Hvidegårds mark i Lyngby.
I Dolktid anvendtes flintdolkens skæfte sammen med svovlkis. Senere i Bronzealder egentligt
flintfyrtøj. I Romertid dukker fyrtøj op igen. Iste- det for flint anvendes kvarts, senere ildstålet, som i
Vikingetid bruges som amulet og symbol på Thors styrke.

Forfatter: Eva Koch

Litteratur: Skalk 1971:3

Undersøgt af:

Hvor: 94,3,04
Titel: Høj i vejen
Sted: Tårup, Fredericia

Resumé:
I forbindelse med vejbyggeri ved Tårup, fund af oldtidshøj, anvendt igennem Bondestenalder og
begyndelse af Bronzealder. Under højen spor af boplads. Den ældste høj en dysse med et
velbevaret kammer med tørmur mellem bæresten. 1000 år senere genbrugt.
Stridsøksekultur: hvidbrændt flint i bunden og fund fra mandsgrav, stridsøkse, arbejdsøkse og 2
lerkar. Inden i denne grav er efter sammen- styrtning bygget en mindre gra fra Dolktid. Udenfor
kammeret i fylden 3 grave fra Dolktid og 1 fra Bronzealder.
Bronzealderhøjen udbygget til en diameter på 55 m, dermed en af Danmarks største. Andre store
høje: Bredhøj ved Måbjerg 49 m, Breddysse ved Nautrup 40 m, og formentlig den største i
Skibelund i Sønderjylland på 60 m. Tåruphøjen med ringgrøft.

Forfatter: Lone Hvass

Litteratur:

Undersøgt af: Vejle Museum