Hvor: 87,1,13
Titel: Krumvægshuset
Sted: Margrethehåb, Roskilde

Resumé:
Storgården ved Margrethehåb anlagt på Valdemar d. Stores tid, og består af et stort langhus med
udhuse. Hallen , 28 m lang og 6 m bred, er byg- get som et jernalderhus (Trelleborg); men uden de
indvendige tagbærende stolper.
Løsfundene forskellige fra tidligere vikingetidsgårde. Gården, udelukkende beskæftiget med
landbrug, ingen spor af håndværk. Blandt løsfundene: Kamfoderal, hængesmykke, bronzebeslag,
ildstål og skår af Østersøkeramik. Benplader og skinner fra skrin.
C 14 datering placerer huset i sidste halvdel af 1100 tallet, ældre Middelalder. Gårdens pladsering
central i forhold til voldsomme begivenheder i Roskilde: Svend, Knud og Valdemars "Blodgilde".
Opførelsen af Roskil- de domkirke v/Absalon 1158. Bistrup.

Forfatter: Tom Christensen

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 87,1,16
Titel: Under lås
Sted: Margrethehåb, Roskilde

Resumé:
Roskildeskrinet fra Margrethehåb, består af 68 tilskårne og dekorerede bengenstande. Nittehullerne
viser at stykkerne har været hæftet på et underlag, formentlig et skrin af træ. I Vikingetid og tidlig
Middelalder brugtes skrin til personlige ejendele.
Lignende skrin er fundet i Cammin, Polen og Bamberg, Sydtyskland. Senere er denne type skrin
anvendt som relikieskrin i kirker. Mange af skrinene er husformede, som Roskildeskrinet. De
tidligste, irske eller angelsaksiske fra 700 årene.
Både Cammin- og Bambergskrinet er af sydskandinavisk herkomst o. år 1000. Skrin af samme type
og dateret til 800 - 1100 årene, fundet i Mellemeuropæiske kirker:( Salzburg, Chur, Køln m.fl.) Nøglen
mangler til skrinet. Om nøglens jura og Jyske Lov.

Forfatter: Michael Andersen

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 87,6,32
Titel: Bovi
Sted: Danmark, Sverige

Resumé:
Barselsdukker, Halmdukker

Forfatter: Redaktion

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 88,5,26
Titel: Vildspor
Sted: Roskilde

Resumé:
Ris, Ferle, Pladepinde

Forfatter: Michael Andersen

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 89,5,18
Titel: Herrens fattige
Sted: Danmark

Resumé:
Kronik, Reformationen, Fattigvæsen, Christian d.2, Tiggertegn, Fattiggård,

Forfatter: Peter Pentz

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 92,4,26
Titel: Sjællands beskytter
Sted: Roskilde

Resumé:
Skt. Lucius hovedskal i Trefoldighedskirken i Roskilde bygget af Harald blåtand. Den engelske
munk Ælnoth, Knud den Helliges historie skrevet i 1100 tallet. Breviarium Roskildense.

Forfatter: Birte Ludovica Rasmussen

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 93,6,18
Titel: Storbyens rødder.
Sted: København

Resumé:
Kronik Ældste København: Amatørarkæologen Hans Nielsen Rosenkjær og hans indsats i
forbindelse med de store anlægsarbejder i byen omkring 1900. Absalons borg. Clemenskirke. De
seneste udgravninger i Middelalderbyen.

Forfatter: Bi Skaarup

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 95,3,18
Titel: Forord.
Sted: Roskilde

Resumé:
Geografi: Saxo's (Sakse) forord til krøniken med tak til Absalon, Anders Sunesen og Valdemar Sejr.
Omtalen af Danmarks rige og Nordens lande og folk. Claudius Clavus landkort fra 1400 tallet.

Forfatter: Redaktion

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 96,2,29
Titel: På lægernes ager.
Sted: København

Resumé:
Udviklingen af det middelalderlige sundhedsvæsen, fra den første pavelige forordning 1092,
vedrørende bartskæreriet. I 1215 opfattedes enhver, der beskæftigede sig med kirurgi på linie med
bødler og røvere. Bødlerne - den tids patologer.
Helt op i 1600 tallet ikke ualmindeligt, at sende bud efter skarprette- ren, for at få udført kirurgiske
indgreb. Grundlaget for striden imellem de medicinsk uddannede doctores og de praktisk
uddannede skarprettere og bartskærere.
Theofrastus Bombastus von Hohenheim alias Paracelsus. Hans erklæring i 1500 årene om at han
skyldte kloge koner, hyrder og bødler sin lærdom. Frederik d.2., Christian d.4. og Christian d.5.
Kasper Skarprichter, Franz Mühlhausen, J Bøtticher, C. F. Dircks

Forfatter: Birte Ludovica Rasmussen.

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 96,4,16
Titel: Sammenbrud.
Sted: Danmark

Resumé:
Om færdselsregler i de ældste danske love, eks. vis Skånske lov, gældende for Skåne,
Halland, Blekinge og Bornholm: Indeholdende bestemmelser om vejret og
erstatningsansvar; men også retten til at skaffe sig træ ved akselsammenbrud.
Bestemmelsen giver ret til, omkostningsfrit at skove træ til erstat- ningsaksel fra indhegnet
skov i tilfælde af havari; men også et forbud imod at føre træ væk fra skoven. Akselbrud var
almindelige på den tidlige Middelalders arbejdsvogne.
Med udviklingen af køretøjerne, kunne folk ikke selv reparere deres vogne på stedet. - Der
måtte fagfolk til. Skiftet sker omkring år 1300 og lovbestemmelsen forsvinder.

Forfatter Per Ole Schovsbo.

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 96,5,20
Titel: Krøniken om Lejrekongerne
Sted: Lejre

Resumé:
Kronik om de sagnhistoriske teksters betydning, alle nedskrevet i Val- demarernes tid: Saxos
Danmarkshistorie, Svend Aggesens ditto og Lejrekrøniken, ligesom den islandske Skjoldungesaga.
Bjovulfkvadet ældre formentlig fra 700-årene og nedskrevet o. 1000
Folkemimdeforskeren Axel Olrik fastslår personsammenfald mellem Bjovulfkvadet og frankisk kilde
fra 500-årene. Lejrekrøniken beretter om et bolværk af træpæle, der hvor Danevirke ligger. Dette
understøttes af fund af et ældre træanlæg dateret til ca. 730
De seneste fund i Lejre, Lejrehallen, bekræfter at en stormandsslægt har boet på stedet. Hallen har
eksisteret endnu i Harald Blåtands tid. Måske kongesæde for Sjælland eller for det der i
Lejrekrøniken hedder Videslev omfattende Møn, Lolland og Falster.

Forfatter: Harald Andersen

Litteratur:

Undersøgt af: