Hvor: 88,3,16
Titel: Skriften på væggen
Sted: Ravlunda, Skåne

Resumé:
Ravlunda kirke, Indskrift, Christian d.4, Kalmarkrigen, Gønge herred,

Forfatter: Hans Gregersen

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 88,5,03
Titel: Skibe i Ranveigs skrin
Sted: Norge

Resumé:
Relikieskrin på Nationalmuseet menes fundet i Norge og sansynligvis af irsk oprindelse og
hjembragt af norske vikinger. På skrinets bundplade en runeindskrift, der fortæller at "Ranveig ejer
dette skrin". Indskriften stammer fra o. 1000.
Skrinet selv er formodentlig fra før vikingetid. Imellemtiden påført skibsristninger, som ses på
hovedet under runeindskriften. Skrinet er husformet og dekoreret med båndslyng på siderne.
Kristendommen kom til Irland og Skotland i 4-500 årene.
I vikingetid blev disse landes klostre udsat for angreb og røverier. I særdeleshed vikinger fra Norge
var flittige gæster i Skotland og det nordlige Irland. I 823 overfaldt de klosteret I Bangor og røvede
dets relikvieskrin. Måske dette skrin.

Forfatter: Uaininn O`Meadhra

Litteratur:

Undersøgt af: Martin Blindheim, norsk kunsthistoriker.

Hvor: 88,5,16
Titel: Oluf
Sted: Falsterbo, Skåne

Resumé:
Margrete d.1, Søn Oluf,, Den hellige Enrico

Forfatter: Vivian Etting

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 89,4,32
Titel: Spøgelse som vidne
Sted: Nordland, Norge

Resumé:
Spøgelse, Christian d.5's Danske Lov 1683

Forfatter: Jens Kristian Lindhart Boll

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 89,6,25
Titel: Cirkelborg
Sted: Trelleborg, Sverige

Resumé:
De fire danske ringborge fra vikingetid: Trelleborg, Fyrkat, Aggersborg og Nonnebakken, med stor
overensstemmelse i deres geometriske grundplan og alle opført i 2. halvdel af 900 årene. Turen er nu
kommet til Skåne, hvor et lignende voldanlæg er fundet.
Ringborgen ligger i Trelleborg på daværende dansk område. Denne viser sig sandsynligvis, at være
den 5. cirkelborg i en befæstningskæde, anlagt næsten samtidig. Den palisadebeklædte vold har haft
en diameter på 125 m., lidt mindre end de danske borge.
På pladsen indenfor volden fund af stolpehuller, ildsteder og en mængde løsfund. Borgen befinder
sig i dag midt i et nutidigt byområde, hvilket komplicerer det arkæologiske arbejde. Sommeren 1990
er sidste frist for arkæologerne.

Forfatter: Harald Andersen

Litteratur:

Undersøgt af: Bengt Jacobsson, Riksantikvarieämbetet

Hvor: 90,5,28
Titel: Glimt at grønt
Sted: Fröslunda, Sverige

Resumé:
Fund af paradeskjolde på Fröslunda gård ved Vänern i forbindelse med pløjning. Udgravning
foretaget i 1986 af arkæologerne Ulf Erik Hagberg og Lars Jacobzen. Skjoldene lå i en
sammenhængende bunke og måtte behandles som sådan ved udgravning.
De 16 skjolde havde en tykkelse på 0,3 - 0,5 mm. og var alle dekoreret med mønstre med tendens til
pardannelse. Netop skjoldenes manglende tykkelse understreger anvendelsen i forbindelse med
kultiske optrin. Lignende skjolde kendes fra middelhavskulturer.
Fundstedet har tidligere været en vig i Vänern. Skjoldene nedlagt i søen som offergaver til guderne.
Lignende fund kendes fra Tyskland, De britiske Øer, Danmark og Sverige.

Forfatter: Redaktion

Litteratur: Tidskriftet "Fynd", nr. 1, 1988. (Udgivet af Göteborgs arkeologiska
museum og Fornminnesföreningen i Göteborg.)

Undersøgt af:

Hvor: 91,4,03
Titel: Trommen
Sted: Vadsø, Norge

Resumé:
Tromme, Anders Poulsen, Samisk Heksemester og Noide, Nordskandinaviske Samer, Lapper,
Retsag

Forfatter: Birgitte Jørkov

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 91,4,18
Titel: Vasa i havn
Sted: Stockholm, Sverige

Resumé:
Kronik, Vasa, Vasamuseet indviet 1990, Gustav Adolf, Regalskibe,

Forfatter: Klas Helmerson, Erling Matz

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 91,4,29
Titel: Hjemrejse
Sted: Lund, Sverige

Resumé:
Lig, Behandling af lig i middelalderen med henblik på transport over store afstande, Bisp Jacob
Erlandsen, død på Rügen 1274 har formentlig været udsat for denne behandling,

Forfatter: Gad Rausing

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 93,2,18
Titel: Skåne på skillevejen
Sted: Skåne, Sverige

Resumé:
Kronik. Landafståelse. Frederik d.3, Hans Nansen, Svend Poulsen Gønge. Kultursammenligning
Skåne og Sjælland. Danske krige under Frederik d.2, Christian d. 4, Frederik d.3, Christian d.5,
Frederik d.4, Trondhjems len, Bornholm, Halland, Blekinge

Forfatter: Anders Linde-Laursen

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 93,4,32
Titel: Nid
Sted: Danmark, Island

Resumé:
Til at udtrykke uvenlige følelser som had og misundelse haves det gamle ord "nid". Det kendes fra
den ældste nordiske litteratur, først og fremmest sagaerne, hvor det snarere betyder en
ærekrænkende handling rettet mod en eller flere personer.
Til udbredelse af det uvenskabelige budskab fik nidvisen sin solide plads i skjaldedigtningen. Men
andre og mere dramatiske midler blev taget i anvendelse. At rejse en nidstang var således et
særdeles håndgribeligt bevis på fjendskab.
Men blev også brugt til at fordærve sin modstander med trolddom. Almindeligvis bestod en
nidstang af et hestehoved rejst på en stang med indristede runer, der indeholdt forbandelsen.
Saxo's beretning om Grep, Frode Fredegods fosterbroder. Sagaerne.

Forfatter: Troels B. Wingender

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 93,5,08
Titel: Hals- og Håndsret
Sted: Lund, Skåne, Sverige.

Resumé:
Lemlæstelse: Henrettet og begravet i uindviet jord. Tre fund i kvarteret Gyllenkrok i Lund.
Dødsstraf i tidlig Middelalder for falskmøntneri, afhugning af hænder.

Forfatter: Peter Carelli.

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 94,1,18
Titel: Tycho Brahes skæg
Sted: Hven, Sverige

Resumé:
Kronik Tycho Brahe(1546-1601): Frederik d.2., Uranienborg, Stjerneborg, Chistian d.4., Opera Omnia.
Kejser Rudolf d.2. Prag. Landflygtighed. Døde Tycho Brahe af blæresprængning, som dødsattesten
siger, eller blev han forgivet?

Forfatter: Claus Thykier

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 95,1,10
Titel: Gubber og Granater
Sted: Slöinge, Göteborg

Resumé:
Med fundet af 55 guldgubber og et antal rågranater, formentlig lokalt udvundet i Sjönevad, føjer
Slöinge sig til rækken af rige jernalderbygder i Skandinavien fra yngre romertid/ældre germanertid.
Stolpehuller efter 3 på hinanden følgende langhuse.
Det ældste en retvægget bygning, de 2 nyere er krumvægshuse. Dendro- kronologisk datering af
trærester fra hus 3 til begyndelsen af 700-årene. Fund af potteskår, klæberstensgryder, hvæssesten,
væve- og tenvægte og bronzespænder, samt dragtspænde og glasbægre. Den overvejende del af
gubberne bær sammen motiv: Mand og kvinde i øm omfavnelse. 5 gubber er fremstillet med samme
patrice. 38 fandtes nedlagt i samme stolpehul i hus 2. Muligvis som værdidepot, eller mere
sandsynligt et offer til husguden.

Forfatter: Lars Lundquist

Litteratur: Skalk 1986:2, 1987:2, 1990:1

Undersøgt af: Riksantikvarieämbetet

Hvor: 95,1,18
Titel: Hvert niende år...
Sted: Uppsala, Sverige

Resumé:
Kendskabet til hedenskabet i Norden og asa-dyrkelsen, stammer næsten udelukkende fra kristne
skribenter. Adam af Bremen beretter i 1070, om svenskernes helligdom i Gamla Uppsala, hvor en
mægtig hal er opført i guld for guderne Odin, Thor og Frøy.
Den er beliggende imellem de mægtige gravhøje dateret til 4-500-årene. Hvert niende år afholdes en
mægtig religiøs fest, hvor ni hoveder af alle slags væsener af hankøn ofres til guderne; kroppene
derimod ophænges i en nærliggende hellig lund til de rådner op. Thietmar af Merseburg beretter
noget tidligere i 1015 om en lignende helligdom i Lejre, hvor man ligeledes mødes hvert niende år og
"der bringer deres guder 99 mennesker og ligeså mande heste og hunde - samt haner, som
erstatning for falke!"

Forfatter: Allan A. Lunds oversættelse

Litteratur: Adam af Bremen 1070: De hamburgske ærkebispers historie. Skalk
1994:3,5

Undersøgt af:

Hvor: 96,2,18
Titel: Den flyvende smed.
Sted: Gotland, Sverige.

Resumé:
Om Vikingetidsornamentik og mytologisk beretninger i billedform. Om den overfortolkning filologen
Anders Bæksted gjorde opmærksom på i 1963. 2 eksempler på billedfremstillinger fra tidlig
vikingetid år 700: Gotlandstenen og engelsk hvalbensskrin.
Om fortællingen om smeden Vølund, kendt fra det engelske Bjovulf- kvad fra 700 årene, fra et
Eddadigt og fra et afsnit af sagaen om Didrik af Bern (1200-årene, Norge). Genfortælling af digtet.
Ingen tvivl om, at såvel Gotlandstenen som det engelske hvalskrin beskriver Vølundmyten.

Forfatter: Redaktion

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 96,2,20
Titel: Drømte mig en drøm i nat
Sted: Norden

Resumé:
Kronik: Om vikingetidens musik og mulighederne for at rekonstruere den i dag. Rejseskildringer fra
den gang kan bidrage til billedet. F.eks Den arabiske købmand Ibrahim ibn Ahmed At-Tartuschi, der
rejste i Norden i 900 årene.
Fløjten, et fremtrædende instrument i tiden, at dømme efter jordfund- ene. Men også panfløjte og
rørbladsinstrumenter( Lundpiben og Fal- sterpiben). Vikingeluren - intet at gøre med
bronzealderluren. Ligner snarere et Alpehorn.
Lyren en del af Vikingeklangen, talrige fund i det Nordiske område. Mener at "Drømte mig..." kan
stamme fra denne tid. Kendt fra P1 som pausesignal. Sankt Magnus hymne - musikken kan muligvis
stamme fra sen Vikingetid.

Forfatter: Erik Axel Wessberg

Litteratur: CD- udgivelse af vikingetidsmusik spillet på kopier af originale
instrumentfund. pris 80 kr.

Undersøgt af:

Hvor: 96,3,18
Titel: Landskabslov.
Sted: Skåne, Sverige

Resumé:
Den sene oldtids tingsteder er baggrunden for de 4 såkaldte landskabslove: Skånske lov, Valdemars
Sjællandske lov, Eriks Sjællandske lov og Valdemar Sejr's Jyske lov. Landskabslovene afløst i 1683
af Christian d. 5.s Danske Lov.
Skånske Lov fra slutningen af 1100 årene: Jernbyrd (afskaffet 1216) og Tylvtereden. Dødsstraf
idømtes hovedsageligt kun for tyveri, alle andre forseelser også mord, blev afregnet med en bod,
som slægten samlet stod inde for.
Afsnittet om arveret, det mest omfattende i loven. Ligesom loven indeholder klare
erstatningsbestemmelser i forbindelser med forskellige forseelser. Artiklen indeholder citater fra
Skånske Lov, oversat til nudansk af Erik Kroman.

Forfatter: Redaktion

Litteratur:

Undersøgt af:

Hvor: 96,4,11
Titel: Ved Helvedets port.
Sted: Thjorsadalen, Island

Resumé:
Om Hekla's udbrud i 1104, efter godt 200 års bosættelse på Island. Omtalt af cisterciensermunken
Henrik af Clairvaux i slutningen af århundredet. Bebyggelsen i Thjorsadalen udgravet i 1939 på
fællesnordisk initiativ. Velbevaret gårdtomt på Stöng.
Udgravningen påviste, at Stöng har været beboet fra 8-900årene til over midten af 1200-tallet; altså
på begge sider af det store udbrud i 1104. I 1992 fundet rester af kirke og gravplads. Gravpladsens
knoglerester ledte til ældste Islandske lovsamling:
Grågås datteres til 1120 og indeholder bestemmelser om benføring i forbindelse med
naturkatastrofer. Benføring påvist på Brattahlid i Grønland ved Erik d. Røde's hustru, Tjodhildes
kirke fandtes knoglerester fra 13 personer, flyttet fra andet gravsted

Forfatter: Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson

Litteratur:

Undersøgt af: