FULDMÅNEMEDITATION - EN TJENESTEFORM

I de gamle hellige Sanskritbøger, Vedaerne, fortælles det, at månen er porten mellem Mesteren og disciplen - og at fuldmånen symboliserer den åbne port, der til andre tider er lukket. I lighed hermed beskriver gamle alkymistiske skrifter solen som et symbol for sjælen og månen som et symbol for personligheden. Tiden omkring fuldmåne er det tidsrum hver måned, hvor der er størst genskin af sollys fra måneoverfladen. I dette tidsrum kan der via sjælen skabes kontakt til højere åndelige energier, som ellers ikke er tilgængelige. Det er et tidsrum, hvori mennesker indenfor alle åndsretninger verden over har særligt gode muligheder for sammen at anvende den gode viljes kraft til at skabe en bedre verden.

Formålet med at meditere ved fuldmåne er ikke, som nogen måske tror, at stimulere sin egen personlige udvikling. Fuldmånemeditation er en ren uselvisk tjenestehandling, hvor de medi-terende forenes i gruppearbejde og mediterer af kærlighed til deres medmennesker eller for at tjene noget større. Hvis motivet er selvisk, opnår den mediterende kun at blokere for de tanker, som sjælen skaber og som indgår i grundlaget for gruppemeditationens opbyggende arbejde.

Gennem fuldmånemeditation lærer den mediterende gradvist at kontakte og arbejde bevidst med de tolv grundideer og -energier, som kendetegner årets tolv måneder. Den mediterende begynder at leve med årets indre rytme og opnår efterhånden den indre ro og koncentration, som er nødvendig for alt åndeligt arbejde. Fuldmånearbejdet er en tjenestehandling og udført i denne ånd virker den som indre skoling.

EN INDRE AKTIVITET

Fuldmånemeditation er mentalt arbejde, som udføres på tankens plan efter klare retningslinier og love. Denne meditationsform er meget forskellig fra meditation i en mere mystisk eller emotionel-intuitiv retning, der foregår uden egentlig selv-kontrol. Fuldmånearbejdet er en indre aktivitet, som er forankret i den gode viljes ånd, og som forener mennesker overalt på jorden, på tværs af race og religion, i den indre virkelighed hvorfra sjælen eller selvet går ud.

Nybegynderen må i starten af dette arbejde meditere i fuld tillid til og med fast tro på, at det han eller hun siger og visualiserer finder sted. Han eller hun må arbejde "som om", indtil opmærksomheden overfor sjælskontakt er så udviklet, at sjælens lys kan ses skinne igennem. Herefter vil dét at indgå i et nært mentalt og åndeligt samarbejde med alle de andre i gruppen, være en naturlig del af den mediterendes bevidste liv og tjenestearbejde.

SAMKLANG

Vi mennesker er sammensatte væsner bestående af en åndelig kerne, en sjæl og flere legemer, som vi udtrykker os igennem og drager erfaringer fra, alt efter hvor vor bevidsthed er fokuseret. Vi består således af mange modstridende energier og kræfter, som hele tiden skifter tyngde-punkt. Da fuldmånearbejdet forudsætter en fokuseret og koncentreret indsats svarende til sjælens grundtone og livshensigt, er det vigtigt at personlighedens kræfter i de tre lavere legemer, mentallegemet, det emotionelle legeme og det fysiske legeme, underkastes eller "bringes på linie" af den dominerende sjæl. Kun når der herved er opnået "samklang", og sjælen har det fulde herredømme over personligheden, kan det undgås at modstridende kræfter griber forstyrrende ind i meditationsarbejdet.

MEDITATIONENS TRE TRIN

Kort fortalt forløber en fuldmånemeditation i tre trin. Først afstemmes gruppen mentalt efter de særlige energier og det særlige idémønster, som er kendetegnende for den pågældende måneds stjernetegn. Dette sker imens en indleder læser en til lejligheden udarbejdet tekst højt. I denne ånd forbinder gruppen sig med alle de grupper i verden, som arbejder i "samklang" for menne-skeheden. Der skabes en indre kontaktvej mellem gruppen og dens sjæl, - en kontaktvej som bliver stærkere og stærkere for hver fuldmånemeditation, og som gør det relativt let at kontakte og nedtransformere energiindstrømningen i månedens stjernetegn.

Herefter mediterer gruppen i cirka 15 minutter. Der mediteres over den esoteriske grundidé eller sædtanke i månedens stjernetegn, hvis åndelige betydning kontaktes og tydes i sjælens lys på tankens plan. Herfra skal den senere, i fordelingsfasen, hentes ned og styres mod åndelig aktivitet og manifestation i formverdenen.

I fordelingsfasen ledes de kontaktede energier til sidst videre til menneskeheden. Denne fase, som udnytter de inspirationer og visioner der er modtaget under selve meditationen, er en vigtig del af hele den skabende meditationsproces. Kun hvis den indstrømmende energi passerer gennem gruppen og videregives til omverdenen, kan den flyde uafbrudt og tilføre menneskeheden den kraft som er nødvendig for at føre de visualiserede forvandlinger ud i livet. Energifordelingen sker under fælles fremsigelse af Den Store Invokation (se nedenfor). Den Store Invokation er en verdensbøn, som tilhører hele menneskeheden og ikke kun en enkelt race eller religion. Den er oversat til 75 sprog og dialekter, og den universelle brug af denne enkle bøn, som udtrykker hele menneskehedens behov, har en dyb åndelig betydning.

DAGENE OMKRING FULDMÅNE

To dage før fuldmåne bør den mediterende begynde at forberede sig og forsøge at opnå den indre ro og opmærksomhed, som skaber det bedste grundlag for fuldmånearbejdet. Dette indebærer ikke at den mediterende skal forholde sig i ro udadtil og ophøre med at udføre sine daglige pligter i hjemmet og på arbejdet. Der er alene tale om en indre holdningsændring, hvor den mediterende gradvist, i løbet af de to dage, flytter fokus for sin bevidsthed væk fra den objektive verden og ind i den subjektive verden.

På fuldmånedagen, og bedst i de tolv timer omkring selve fuldmånetidspunktet, arbejdes der med den kontakt til sjælen og den subjektive verden, som gruppen bevidst har skabt i dagene op til fuldmånen.

Arbejdet med at fordele de energier, som er modtaget under fuldmånen, fortsætter i to dage efter fuldmånen. I denne periode har personligheden mulighed for at blive bevidst om de indtryk sjælen har påført den i forbindelse med den kontakt, som har været etableret under arbejdet. Den mediterende får derved mulighed for at udvikle en god karakter og en stabil hensigt, og vil til sidst blive i stand til at etablere en endelig sjælsforbindelse, som vil intensivere den mediterendes fremtidige fuldmånearbejde og andet tjenestearbejde.

TRE ÅNDELIGE FESTER

Året har tolv eller tretten fuldmåner, der hver især betegner en åndelig højtid med sin egen vigtige betydning i årets cyklus. Men hvert år rettes der en særlig opmærksomhed mod fuldmånerne i april, maj og juni, som tilsammen udgør årets åndelige højdepunkt.

Under fuldmånen i april - vestens Påskefest - fejres den opstandne Kristus, og der arbejdes med de livsimpulser og -energier, som sætter sjælen i stand til at bryde ud af materialismens gravkammer og blive åndeligt skabende.

Under fuldmånen i maj - østens Wesakfest - fejres herren Buddha, og arbejdet fokuseres på Lysets kræfter og på betydningen af den indre oplysning, visdom og barmhjertighed, hvormed Buddha oplyser vejen for menneskeheden.

Endelig markerer fuldmånen i juni Den Gode Viljes fest, eller menneskehedens fest, hvor der arbejdes med foreningen af østens og vestens åndelige stræben og anvendelse af den gode vilje til gavn for hele menneskeheden. Den Store Invokation blev for første gang anvendt under Den Gode Viljes fest i juni 1945. Siden da er fuldmånedagen i juni også blevet festligholdt som Verdensinvokationsdagen, hvor mennesker indenfor enhver åndsretning forener sig i en fælles påkaldelse af lys, kærlighed og kraft under fremsigelse af Den Store Invokation.