Fuldmånemeditation i Vægtens tegn Unitarernes hus d. 4.10.98
Velkommen til fuldmånemeditation i Vægtens tegn. Det nøjagtige tidspunkt for kulminationen af fuldmånen i Vægtens tegn er i morgen, mandag kl.22.13.
Hver måned under fuldmånen står solen i et af de 12 zodiakale tegn. Tegnene indikerer kvaliteten af de subjektive energier som er til rådighed i denne måned. I den årlige cyklus er mennesket påvirkelig overfor disse energier og kvaliteter der stimulerer udviklingen af den menneskelige bevidsthed.
Fuldmånemeditation er et bevidst arbejde med disse forskellige typer energi der bringer inspiration og ideer indenfor rækkevidde af den menneskelige opfattelsesevne. Meditation, specielt i subjektive gruppeformationer som denne, stimulerer således en ny faktor i den menneskelige bevidsthed, en telepatisk modtagelighed overfor indtryk der ellers er utilgængelige for det enkelte menneske. Gruppemeditation skaber en kanal for energiindstrømninger og højere indtryk og forankrer på den måde en højere åndelig intention som ligger bag verdensbegivenhederne som de tager sig ud for os på det fysiske plan.
Samarbejdet mellem mennesker af forskellige nationaliteter og som mødes ved fuldmåne for at meditere styrker virkningen af dette tjeneste arbejde. Indstrømningen af åndelig energi under fuldmånen frembringes ved den fokuserede tanke af samarbejdende mediterende verden over. Virkningerne heraf udtrykker sig som en styrkelse af den subjektive og telepatiske enhed mellem mennesker og frembringer af denne vej rette menneskelige forbindelser.
Når mennesker mødes i en gruppe for at meditere udgør de en helhed. Ved en helhed fremkommer der egenskaber, dvs. en opståen af fænomener der udgår fra et højere niveau og som ikke kan forklares ud fra det lavere niveau, hvori de har deres oprindelse, dette er emergensteorien. Når mennesket mediterer sammen udgør de en helhed der ifølge en ganske bestemt lov gør helheden større end summen af dens enkelte dele, hvori den består. De mediterende bliver en sådan helhed og det er helheden der er receptiv overfor nye ideer og indtryk. Det er helheden der åbner vejen for det nye liv og ikke det enkelte menneske, men det er det enkelte menneskes bidrag der gør det nye muligt. Det er det der er hensigten med dette meditationsarbejde, som vi udfører i aften sammen med andre mediterende verden over. Stående som en helhed åbner vi på hele menneskehedens vegne bevidstheden og frembringer nyt liv.
Lad os derfor forene os med andre mediterende verden over med Gruppemantraet:
Vi er stråling og styrke
Evigt står vi med udstrakte hænder,
forenende himmel og jord
betydningens indre verden med blændværkets ydre verden.
Vi rækker ind i lyset
og bringer det ned for at afhjælpe nød.
Vi rækker ind i stilheden
og bringer derfra forståelsens gave.
Således arbejder vi med lyset og gør nat til dag.
Og nu kort om Vægtens tegn:
Vægtens tegn kaldes tegnet for afbalancering, afvejning af værdier og for opnåelse af den rette ligevægt mellem modsætningernes par. Det er i dette tegn at den første virkelige vision af vejen fremstår og hvor den enhed som er vejens mål skimtes. Mennesket erkender at vejen til dette mål går af den smalle, knivskarpe vej der løber mellem modsætningernes par. Vægten kaldes også dommens sted eller det sted hvor en beslutning må tages og hvor et valg må gøres mellem det gamle og fortidige og sjælens interesser. Det er midtvejspunktet mellem selvet og ikke-selvet, hvor hverken sjæl eller personlighed dominerer og hvor mennesket skal nå et ligevægtspunkt mellem disse modsætningernes par.
Sjælen som er legemets beboer identificerer sig med noget han ikke er, idet han lever med hele sin bevidsthed i fænomenernes verden og som opsluger ham og holder ham fanget, indtil han en dag fornemmer at noget er galt og bliver rastløs og ulykkelig. Han når da til erkendelse af at noget ikke er som det burde være og at fænomenernes verden ikke er identisk med virkeligheden som han hidtil har troet. Fra dette tidspunkt har han følelsen af dualitet, en erkendelse af "noget andet" og at opfattelsen af denne dualitetsfølelse må ophøre og at en forenende proces må påbegyndes.
Modsætningernes par udgøres af sjæl og legeme, selvet og ikke-selvet, sandhed og usandhed, kærlighed og had, lys og mørke, godt og ondt og mange andre dualiteter. Når disciplen har opdaget kendsgerningen om disse modsætningernes par, bliver det hans opgave at opdage det som er ingen af delene. Det er den centrale middelvej der åbenbares den indviede gennem virkningerne af loven om frastødning.
Hans første skridt har som mål at gøre ham bevidst om modsætningernes par og om nødvendigheden af at vælge mellem dem, gennem det lys som han har opdaget i sig selv, bliver han bevidst om mørket. Gennem smertens indvirken kan han forestille sig og blive bevidst om glæde og himmel og helvede bliver realiteter for ham. Gennem den tiltrækkende aktivitet som hans sjæleliv udviser, erkender han stoffets og formens tiltrækning og er tvunget til at anerkende drivkraften og tiltrækningen fra dem begge. Han lærer at føle sig som hængende mellem de to store kræfter og når han først har forstået modsætningerne går det langsomt, men sikkert op for ham at den afgørende faktor i kampen er hans guddommelige vilje i modsætning til hans selviske vilje. Således spiller de dualistiske kræfter deres rolle, indtil de ses som to store strømme af guddommelig energi som trækker i hver sin retning og han bliver da bevidst om disse to veje. Den ene vej fører tilbage til genfødselens trøstesløse land og den anden fører gennem den gyldne port til de frie sjæles stad.
Opløsningen af dualitetsfølelsen finder sted når sjælen, det sande åndelige menneske ikke længere identificerer sig med nogen af modsætningerne, men står frit på vejen i midten, disciplen ser da den oplyste vej foran sig langs hvilken han lærer at vandre uden at lade sig trække ind i de forblændende verdener som strækker sig til begge sider. Dette finder sted når Arjuna, den aspirerende discipel, afstår fra striden og overgiver våbnene og styringen til Krishna, sjælen og belønnes med forståelse og med en vision af den guddommelige form som tilslører den Guds søn som han selv er.
Sædtanken for vægten lyder:
Jeg vælger den vej, der går mellem de to store kraftlinjer.